Anno Anno – Juli

Jeg overvejer virkelig at opsige mit abonnement. Jeg er sikker på, at de prøver, at imødekomme mine ønsker og min stil. Det lykkedes bare alt for sjældent. Så vil jeg hellere bruge kræfterne på, at finde tøj selv. Men det er simpelthen frustrerende, at de gang på gang rammer ved siden af.

Jeans fra Zizzi

Disse jeans sad virkelig godt på mig og jeg kunne godt lide den kraftige kvalitet. Perfekt til efteråret og vinteren. De ville være alt for varme til sommeren – også den normale danske af slagsen.

Min stylist beskrev bukserne som rå jeans. Efter min mening er der intet rå ved dem. De er helt normalt hverdags-jeans med en lille irriterende detalje nederst på buksebenene.

Den lille overklippede detalje irriterer mit øje. Jeg bryder mig ikke om den og den gør ikke bukserne til rå jeans.

Den overklippede detalje er den eneste grund til, at jeg ikke beholder bukserne.

Jeans fra Zoey

Disse jeans brød jeg mig slet ikke om. De sad ikke godt, strammede for meget om lårene og havde samme grimme (undskyld) detalje for neden. For ikke at snakke om længden. Jeg ved godt, at det er meningen, at de skal have denne længde. Men det er ikke noget for mig.

Tunika fra Zizzi – hvid

Super fin tunika. Den var dejlig behagelig og luftig. Sødt mønster og lys i farven.

Den kan bruges både med det medfølgende bindebånd eller med et andet bælte.

Den beholder jeg.

Tunika fra Zizzi – blå

Den var der slet ikke.

Jeg må indrømme at jeg gik lidt i panik over, at den ikke var i boksen. Heldigvis har de verdens sødeste og forstående kundeservice. Der var intet. De noterede det blot i systemet, så jeg ikke blev trukket for den. De var så søde omkring det.

Top fra Adia – navy

 

Absolut ikke mig. Jeg brød mig ikke om prikkerne, farverne eller stoffet. Langt fra min stil.

Bluse fra Adia – sort

Denne bluse er heller ikke min stil. Jeg bryder mig ikke om ærmerne som desuden ikke sad godt på mig – og var for korte.

Nederdel fra Adia

Flot nederdel. Desværre så fremhævede den min mave rigtig meget. Jeg kunne måske godt have brugt den med en bluse som gik udenover. Men med sådan en pencil-skirt, ville det være rart at man kan se min talje. Den ryger også tilbage.

Shorts fra Junarose

Et par shorts som sørger for, at mine lår ikke bliver hudløse i varmen. Perfekt under en kjole eller nederdel. Dem kan jeg altid bruge – dem beholder jeg.

Kjole fra Carmakoma

Den var virkelig ikke pæn efter min mening. Faktisk synes jeg at den er decideret grim.

Jeg kunne ikke lide mønstret, farverne, modellen eller stoffet.

Den ville heller ikke sidde ordentlig i taljen og ærmerne var meget stramme. Niks.

T-shirt fra Zizzi

Der var absolut intet fedt over denne T-shirt. Det er ikke en T-shirt jeg ville bære til daglig. Måske i haven eller på en sump-dag, hvor man ikke skulle nogen steder. Den må også tilbage igen.

Måske er jeg for kræsen, når det gælder tøj. Det vil jeg bestemt ikke udelukke. Konceptet er fedt, men jeg føler mig ikke hørt og de rammer sjældent plet. Jeg er bare ikke sikker på, at det er det værd.

- Just Me

Anno Anno – maj 2018

img_4986

Som jeg tidligere har sagt, så er jeg ret så vildt med konceptet. En abonnementbox med tøj! Fantastisk.

Der var ikke meget i min tidligere boks, jeg var imponeret over.

Efter modtagelsen af den var jeg inde og lave en meget grundig feedback af den til min stylist. Jeg fik stor ros for min grundighed. Der fulgte endda billeder med,  så de kunne se, hvordan tøjet sad på mig.

For et par uger siden fik jeg denne mail:

2018_05_27_07_44_03_mail_anittachr_hotmail-com_internet_explorer

Fedt, så havde jeg mulighed for, at kunne ønske noget lidt mere specifikt. Jeg svarede samme dag:

2018_05_27_07_45_29_mail_anittachr_hotmail-com_internet_explorer

Jeg ville gerne, at de tog hensyn til vejret. Men samtidig var jeg også spændt på, hvad de ellers kunne finde på, så det var ikke et must. Min største ønske var en sommerkjole til sommerferien.

Jeg glædede mig helt vild til at se, hvad de havde fundet til mig denne gang. Men blev faktisk ret så skuffet.

Det skal dog siges, at der var mere farve på denne gang.

Boxen indeholdte:

Et par olivenfarvede jeans fra Adia

img_4998

Jeg har nævnt for min stylist at jeg har svært ved, at finde bukser som sidder godt på mig. Det gør dette par. Fedt.

Jeg har bedt om farverigt tøj og det har hun tydeligvis forsøgt, at finde til mig.

Desværre har jeg absolut intet i mit skab som vil passe til et par grønne jeans. Jeg er heller ikke vild med farven. Desværre.

Hvid nederdel fra Zhenzi

img_4997

En hvid underdel gør intet godt for piger med store bagdele. Det går simpelthen ikke i min optik.

Desuden ville jeg ikke kunne have den på da jeg konstant er omkring børn – enten herhjemme eller på arbejde. Den ville ikke være hvid i fem minutter.

Den sad dog rigtig godt og har indbygget skånebukser, så man ikke gnider lårene mod hinanden. Jeg har bare en bange anelse om, at bukserne indenunder vil kravle om ad lårene på mig da de ikke sidder så stramt.

Rose-farvet cardigan fra Adia

img_4993

Jeg havde direkte bedt om en cardigan. Men farven på denne passer slet ikke til mig. Jeg elsker ellers en god cardigan. Men ville ønske at den enten havde en lidt mindre fesen farve eller var sort.

Multifarvet bluse fra Junarose

img_4995

Denne bluse er så langt fra min stil. Jeg bryder mig ikke om de to farver sammen og den sad heller ikke godt om overarmene på mig.

Hvid top fra Carmakoma

img_4991

Den er virkelig sød – dog ret så poset, hvilket jeg ikke er så glad for.

Desværre kan jeg heller ikke bruge denne. Den er ret gennemsigtig når man kommer tæt på, så jeg ville skulle have en top indenunder for at skjule min BH.  På mit arbejde ville jeg ikke kunne gå i den uden en top under.

Pink bluse fra Adia

img_4994

Der var knald på farverne. Virkelig fed i farverne. Desværre, så lignede den en sæk på mig. Den gjorde intet godt for mig. Super ærgerligt. Jeg har i min profil sagt, at jeg gerne vil have, at der er fokus på min talje. Ellers kommer jeg til at se større ud end jeg er – og det er der ingen grund til.

Jeg er heller ikke vild med længden på ærmerne.

Multifarvede bukser fra Zhenzi

img_4992

Hvis du har fulgt med herinde, så har du nok bemærket, at jeg har noget med blomstrede bukser. Men farvekombinationen i disse er ikke lige min smag.

Desuden er de gennemsigtige – meget gennemsigtige. Og stoffet er slet ikke rart at røre ved.

Men de sad mega godt (på når længden) og var dejlig luftige.

Sorte bukser fra Junarose

img_5000

Endnu engang et par sorte bukser. Denne gang er de coatede.

Jeg har før haft bukser som dette og efter et stykke tid, så “revner” overfladen i bukserne for di de er med stræk. De er desuden alt, alt for varme til denne årstid.

De var ikke rare, at have på – lidt som at trække i et par bukser af plastik.

Blå top fra Zizzi

img_4996

Dette var yndlingsdelen af alt tøjet i boxen.

Men heller ikke den, beholder jeg. Desværre er pasformen ikke så heldig. Den passer fint om hoften, men er for stor for oven.

Jeg er ellers helt vild med den. øv. Men jeg tror alligevel at jeg vil prøve en mindre størrelse. Det kunne jo være, at den sad meget bedre.

Hvis du sidder og får lyst til at se nærmere på abonnementet, så kan du læse mere om det her.

- Just Me

AnnoAnno.dk – abonnement-box med tøj!

 

img_4873

Jeg sad en morgen og surfede på nettet og faldt over denne hjemmeside. Den måtte jeg udforske lige med det samme.

Jeg har gennem længere tid fulgt en Youtuber når hun fik hendes Stitch Fix som er en amerikansk udgave af Annoanno. Jeg har tit ærget mig over, at der ikke findes det samme i Danmark. Men det gør der nu 🙂

AnnoAnno er et abonnement for kvinder som bruger str. 42-54. Tøjet bliver udvalgt af stylister på baggrund af en stylingprofil du laver ved oprettelse.

Du vælger selv om du vil have boxen hver 2. eller 3. måned.

Boxen koster 100 kr.. Beholder du et eller flere stykker tøj, bliver dit stylinggebyr (de 100 kr.) fratrukket prisen på tøjet.

Du har 14 dage til at prøve tøjet (men ser gerne, at tøjet returneres inden for 5 dage, hvis du ikke ønsker at beholde det). Det tøj du ikke ønsker at beholde, sender du retur. Både levering og returnering er gratis.

Du kan også vælge, at bestille en ekstra box, hvis det er nødvendigt. Det kan være, at du skal bruge tøj til en særlig anledning. Super smart, hvis man ikke lige har tid til en shoppetur.

Fra jeg oprettede boxen og til jeg fik den første, gik der ca. 1½ uge. Det er helt acceptabelt når jeg tænker på, at der går en stylist rundt og udvælger tøj til mig.

Som regel indeholder boxen mellem 7-10 stykker tøj. Og du betaler selvfølgelig kun for det, du vælger at beholder.

Abonnementet er let at oprette, men tager lidt tid, da der er en masse spørgsmål, der skal besvares. Abonnementet er løbende og kører indtil du vælger, at opsige det eller sætte der i bero et stykke tid.

Der er ingen bindingsperiode, hvilket betyder at du til enhver tid kan ændre eller opsige abonnementet (så længe der er minimum 7 dage til betaling af næste box). Din stylingprofil kan du til enhver tid ændre.

Jeg har allerede modtaget min første box. Den indeholdte 10 stykker tøj, en prisliste over tøjet, en return-mærkat, en returseddel og et brev fra min stylist.

Min stylist og jeg skal selvfølgelig lære hinanden bedre at kende, for at hun kan komme nærmere på min stil og mine præferencer. Derfor kan jeg skrive en mail med feedback om tøjet til hende.

Herunder kan du se, hvad min første box indeholdte:

Bluse fra Zoey

img_4875img_4876

Smuk bluse i meget lækker, blød kvalitet. Desværre så klæder den mig ikke forfra. Men den er super smuk med de fine detaljer i ryggen.

Bukser fra Adia

img_4889

 Bukserne sidder rigtig godt på mig og føles dejlige at have på. Men jeg har så mange sorte bukser, at jeg kan ikke få mig selv il at give 500 kr. for et par nye bukser som ligner alle de andre i mit skab.

Bukser fra Zhenzi

img_4879

 Lækre bløde bukser. Det er meningen, at de skal ligne et par habitbukser med presfolder. Det kan så ikke ses – desværre. Derfor kommer de bare til at ligne et par jogging-bukser. Øv. Ville ellers have elsket disse bukser.

Bluse fra Scarlett&Jo

img_4880img_4881

Denne bluse er nok den ting, jeg bedst kunne lide i boxen. Den fremhæver både min barm og min talje og ser pæn ud både forfra og bagfra. Jeg ville dog ønske, at den havde en lysere farve nu når vi går ind i foråret og sommeren.

Denne top valgte jeg at beholde.

Blazer fra Zizzi

img_4885

En Blazer er helt i min ånd. Men denne er lidt kedelig og ligner mange andre fra mit skab. Hvis den derimod havde lidt spændende detaljer, så ville den være et hit.

Skjorte fra Adia

img_4883

Den gør absolut intet godt for mig. Den sidder slet ikke pænt på mig. Den er for stor over brystet, gør mine bryster mindre og min mave mere fremhævet.

Kjole fra Carmakoma

img_4884

Dette er så langt fra min stil. Jeg kan godt lide tanken om lange skjorter, som man kan bruge som kjole ved at tilføje et bælte. Men denne kjole ligner mest af alt en badekåbe i skjortestof. Den er desuden for stor for oven. Den er jeg slet ikke vild med.

Kjole fra Zizzi

img_4887

Slet ikke mig. Jeg føler mig så  meget som en bedstemor i denne. Den er slet ikke flatterende på mig.

Top fra Adia og strømpebukser fra Festival

En fin detalje at smide en sort top og et par strømpebukser med i boxen. Det kan faktisk altid bruges. Og især til nogle af de andre tøjstykker, som var med i boxen.

Men jeg har masser af toppe og strømpebukser går jeg faktisk aldrig med, da mine hæle river dem i stykker.

Alt i alt er jeg meget positiv over min første box. Jeg har senere fundet ud af, at der var nogle ting i min stylingprofil som var forkert udfyldt. Det gør det jo ikke nemmere for min stylist. Men de er rettet og jeg kan nu returnere det tøj, jeg ikke ønsker at beholde.

Jeg glæder mig til, at min stylist lærer mig bedre at kende. Jeg er sikker på, at jeg får nogle fantastiske og uimodståelige boxe i fremtiden.

- Just Me

Julefrokost – What To Wear???

snapchat-366222539

Så er det blevet julefrokost-tid. Normalt er de eneste julefrokoster, jeg deltager i, dem med familien. Men det er anderledes i år.

Min mand har fået nyt arbejde i år. I denne virksomhed er det kutyme, at der bliver holdt en fin, klassisk julefrokost – hvor den bedre halvdel selvfølgelig deltager.

Fedt nok. Jeg ville nok kunne støve et par sorte bukser, en festlig top og en habitjakke frem. Men næh nej! Der er dresscode.

Til at starte med, var tanken om dresscode meget skræmmende. Men ved nærmere eftertanke er det egentlig lidt fedt. Det er ikke ofte, at jeg får lov til at købe galla-kjole og virkelig gøre noget ud af mig selv. Det skal nok blive spændende.

Så jagten på den perfekte “jeg-skal-møde-min-mands-nye-kollegaer-for-første-gang” galla-kjole er gået gang. Og lad mig lige sige, at det faktisk ikke er en super nem opgave som Plus Size. Men jeg er ikke til, at slå af pinden. I´m gonna rock this thing!

Jeg må dog indrømme, at både frustration og håbløshed har krydset min vej den sidste måned, i jagten på den perfekte kjole. (Og sko…..og taske…..og makeup…)

Jeg har kigget på en del kjoler. Som sagt er udvalget ikke helt den samme i min størrelse som det ville være, hvis jeg vejede 50 kg. mindre. Men jeg er aldrig blevet skræmt af en udfordring.

Egentlig har valgmulighederne været ganske acceptable.

Her er et udvalg af de kjoler, jeg har prøvet:

2017_11_13_08_07_39_little_mistress_curvy_cocktailkjoler_festkjoler_navy_zalando-dk_internet 2017_11_13_08_08_35_chi_chi_london_curvy_aleeza_gallakjole_black_zalando-dk_internet_explore 2017_11_13_08_11_24_chi_chi_london_curvy_bronte_cocktailkjoler_festkjoler_black_zalando-dk_ 2017_11_13_08_12_23_chi_chi_london_curvy_tina_cocktailkjoler_festkjoler_black_gunmetal_zalan 2017_11_13_08_12_49_city_chic_gallakjole_crimson_zalando-dk_internet_explorer 2017_11_13_08_13_14_chi_chi_london_curvy_bealey_gallakjole_navy_zalando-dk_internet_explorer 2017_11_13_08_13_40_chi_chi_london_curvy_kellis_gallakjole_black_zalando-dk_internet_explore 2017_11_13_08_15_17_city_chic_gallakjole_black_zalando-dk_internet_explorer 2017_11_13_15_45_25_ellosdk_internet_explorer

Nogle kjoler sad elendigt – andre sad mega godt, men så knap så festlige ud i virkeligheden.

Her er nogle af skoene, som jeg prøvede:

2017_11_13_08_14_38_tamaris_pumps_platinum_zalando-dk_internet_explorer 2017_11_13_08_10_49_dorothy_perkins_wide_fit_wide_fit_claudia_pumps_metallic_zalando-dk_inte 2017_11_13_08_10_03_dorothy_perkins_wide_fit_wide_fit_claudia_pumps_metallic_zalando-dk_inte 2017_11_13_08_14_08_tamaris_pumps_black_zalando-dk_internet_explorerMine fødder er ikke vandt til høje hæle. Jeg foretrækker faktisk sneakers. Men det mente min mand ikke, at der kunne blive tale om. (Jeg kunne ellers sagtens have gemt dem under kjolen.) Det betyder, at ikke nok med, at jeg skulle have valgt kjolen, så blev jeg nødt til, at gøre det lidt hurtigt, så jeg kunne vælge skoene til. Jeg skulle nemlig lige lære at gå i dem først. De skulle selvfølgelig også gås til, så mine fødder ikke falder af i løbet af aftenen.

Jeg gik efter noget festligt – uden, at jeg ville skille mig ud. Det skulle være forholdsvis behageligt – samtidig med, at det opfyldte den dresscode der er passer til dette arrangement. Det er faktisk en ret svær opgave når jeg ikke aner noget om, hvad resten af kvinderne kommer i. Jeg tænker, at opgaven bliver noget nemmere næste år, når jeg har set det hele lidt an.

Jeg elsker, at shoppe på nettet – problemet er, at der var mange kjoler, jeg gerne ville prøve. Så er det ikke helt så lige til. Det tager tid, at få kjolerne hjem, få dem prøvet og sendt retur eller blive byttet til en anden størrelse.

Gud ske lov for Zalando og deres gratis fragt og retur.

img_4493

Jeg var så heldig, at finde kjolen, skoene og tasken hos Zalando, Her er hvad det endte med:

2017_11_13_08_08_35_chi_chi_london_curvy_aleeza_gallakjole_black_zalando-dk_internet_exploreEn sort, lang og konservativ kjole. Den passer til dresscoden og jeg vil ikke skille mig ud i sort. Den sidder behageligt og er ikke grim på mig.

2017_11_13_08_14_08_tamaris_pumps_black_zalando-dk_internet_explorerHøje sko, som ikke er alt for høje til en newby som mig. Igen, klassisk sort. Den spidse snude fik dem til, at se lidt mere elegant ud end de andre. Selvom jeg godt nok var brændt lidt varm på dem i sølv (hælen var dog højere, så mon ikke jeg valgte rigtigt).

2017_11_23_08_35_59_wallis_shimmer_envelope_clutches_schwarz_zalando-dk_internet_explorerDertil denne taske med lidt glimmer – som ikke er for pragende. Tasken skulle ikke bare være festlig. Den skal også kunne rumme alle mine ting som læbestift, vabelplaster (det bliver helt sikkert nødvendigt) og alle mulige andre små ting.

Nu er jeg så klar som jeg kan blive….ja det vil sige, at jeg faktisk stadig mangler, at finde ud af, hvilken frisure jeg skal have…

Jeg skal nok lige smide et billede ind af mig, i alt det fine skrud. Men det bliver først efter festen.

- Just Me

Ting til efterårsgarderoben (Plus size)

samlet

Jeg ved ikke med jer, men jeg har ikke penge til at forny min garderobe hvert sæson. Derfor fornyer jeg det ved, at tilføje få nye dele som kan kombineres med de dele, jeg allerede har i forvejen.

For mig er det vigtigt, at tøjet også kan bruges i forskellige situationer. (Ja, jeg har faktisk store forventninger til min garderobe.)

Som I kan se på billedet, så har jeg et par ting på listen over tilføjelser til min garderobe. Alt sammen plus size størrelser.

Der er selvfølgelig ting på min liste, som jeg ønsker mig mere end andet. Og oddsene for, at jeg får købt alle tingene er lille. Jeg har jo også børn og mand som alle skal have lidt til efteråret.

1)  Strap Biker Boots fra Bianco

Bianco.dk: 499 kr.

stoevler-fra-bianco

Denne støvle står allerøverst på min liste.

Jeg har nogle små fede ben og kan derfor ikke presses ned i en støvle af fuld længde. Men skidt med det. Disse ankelstøvler skriger mig! De er fede og kan dresses op og ned og bruges til både bukser, kjole og nederdel. De bliver SÅ meget mine – håber jeg.

2) Overgangsjakke fra Zizzi

Zizzi.dk: 599.95 kr.

jakke-fra-zizzi

Jeg er helt vild med den røde farve og den vil passe perfekt til efteråret. Og hvis vinteren ikke bliver værre end sidste år, så kan denne holde mig varm helt indtil foråret.

Jeg har en tendens til altid at købe sorte jakker. For en gangs skyld må der gerne komme lidt farve på.

3) Sneakers fra Anna Field

Zalando.dk: 299 kr.

sko-fra-zalando

Jeg mangler virkelig sko til efteråret. De sko jeg har er ved, at falde fra hinanden. Disse sneakers er lige i min ånd. De kan kombineres med flere forskellige bukser og så er de så søde med broderiet på siden. Elsker dem.

 

4) Tea Blouse With Embroidery fra ASOS Curve

Asos.com: 367,34 kr.

roed-troeje

Igen, den røde farve. Mums. Når det gælder T-shirt og trøjer, så er det meste af min garderobe stilet mod sommer. Men for mig, så er denne top virkelig efterårs-agtig.

5) Boohoo Plus Cuff Detail Checked Shirt

ASOS.com: 255, 10 kr.

skovmandsskjorte

Den ser da bare fuldstændig hyggelig ud. Elsker farverne og elsker en god skovmandsskjorte. Da jeg var teenager stjal jeg altid min fars skovmandsskjorte.

Men denne skjorte har nogle fede detaljer ved håndleddet som gør den mere feminin.

6) Håndtaske fra Anna Field

Zalando.dk: 349 kr.

taske-1

 

Jeg mangler virkelig ikke en taske. Jeg har en gangske funktionel en af slagsen – også i sort. Men det er altid lækkert med en ny taske.

7) Boohoo Plus Plunge V Neck T-Shirt Dress

ASOS.com: 183,67 kr.

blomstertop

Den er så flot. Den ville være fin både til et par bukser eller et par leggings. Den kan også dresses både op og ned med forskelligt accessories. Flot og enkel.

8) Boyfriend Jeans fra New Look Curves

Zalando.dk: 249 kr.

boyfriend-jeans-fra-zalando

Jeg har altid været draget til Boyfriend-jeans. Men jeg har endnu til gode, at eje et par. Måske bliver dette sæsonen.

De ville da være for fede med støvletterne fra Bianco. Jeg er solgt.

9) Skinny Jeans fra New Look Curves

Zalando.dk: 149 kr.

sorte-bukser-fra-zalando

Man kan altid bruge et par sorte bukser. Både til hverdag og fest. De er simple, enkle og har masser af muligheder for kombinationer.

10) Håndtaske fra Anna Field

Zalando.dk: 209 kr.

taske-2

Som før nævnt, så har jeg så absolut ikke brug for en ny taske. Slet ikke denne (jeg har nemlig denne model i en anden farve). Men hvis jeg skal være helt ærlig overfor mig selv, så er det nok en af de første ting, jeg køber. Jeg elsker, at få en ny taske.

 Har du øje på noget til din efterårsgarderobe? (Jeg er så nysgerrig.)

- Just Me