Jeg elsker efterår

autumn-209479__340

Kan man godt det? Kan man godt elske efteråret? Jeg gør!

Jeg hører tit folk snakke om, at de glæder sig til forår og sommer. Men for en overvægtig pige som mig, er det ikke ligefrem mine favorit-årstider. Jeg glæder mig ikke til shorts, korte kjoler, mindre tøj og varme (der er nu heller ikke nogen af de ting som har været aktuelt i år). Jeg glæder mig til koldere vejr, tørklæder og hyggestemning.

pumpkins-2204643__340

De ting, jeg elsker allermest ved efteråret er:

  • At høre blæsten suse mens man sidder under et tæppe og ser en god film (Nu er jeg heller ikke det store ude-menneske, så vejret kan opføre sig næsten som det vil).
  • Varm kakao – gerne med flødeskum eller skumfiduser.
  • Farveskiftet i naturen. Jeg synes det er så flot, så naturen klæder sig på i efterårets farver.
  • Solens specielle glød som lyser naturens nye farver op og gør det hele endnu smukkere.
  • Bladene på jorden og den knasende lyd det giver, når man træder på dem. (Nu skal jeg jo heller ikke feje dem sammen.)
  • Stearinlys og andet hyggebelysning som kan tændes på de mørke aftener. Herhjemme har vi bl.a. også græskar-lys, som tændes.
  • Udendørs pynt med græskar, lyn og bær i flotte farver.
  • Hyggestrømper. Det kalder vi de dejlige, mega bløde strømper.
  • Halstørklæder og handsker. Der er bare noget hyggeligt, ved, at tage det på og pakke sig ind.
  • Supper og langstids-tilberedte gryderetter.
  • Gåture med knasende blade og røde kinder og næse.
  • Et langt, varmt bad efter en gåtur i blæsten.
  • Smarte støvler (jeg er ikke meget til sandaler).
  • En tidlig frost-klar morgen og alting er helt stille.
  • Alle de små irriterende insekter forsvinder.
  • Halloween-film. Jeg ved godt, at vi ikke fejrer det herhjemme, men jeg elsker at se halloween-film.
  • At pakke mig ind i min tykke yndlings-cardigan.
  • Årstid for rodfrugter og æbler.
  • Tanken om jul begynder så stille, at melde sig (men det er noget helt for sig selv)

Det er bare en hyggelig årstid – for mig.

road-1072823__340

- Just Me

August favoritter

img_4226

Favoritterne er ikke så mange her i sommermånederne – men de er der.

I denne måned har jeg tre favoritter.

Eye Lift Cream fra Rønsbøl

Nicehair.dk: 275 kr. for 30 ml.

Jeg har længe ville prøve denne øjencreme da jeg har hørt rigtig gode ting om den. Og jeg kan godt forstå, at der bliver snakket så positivt om den.

Denne creme er virkelig lækker, drøj i brug og trænger hurtigt ind i huden så man kan bruge den om morgenen uden, at det påvirker makeuppen.

Til tider (jeg har ikke mærket det hver gang) kan jeg ligefrem mærke, hvordan cremen strammer huden under øjet.

Der er ikke så meget, at sige – den virker og holder det, den lover.

Der er dog én ting. Den er dyr (synes jeg). Men hvis du har tålmodighed, så er der tilbud på Rønsbøl med jævne mellemrum.

Marc Jacobs Highliner Gel Grayon Eye Liner i farven Blacquer

Sephora.dk: 180 kr.

Længe har jeg haft svært ved, at finde en eye liner som holder i min nederste, våde vippekant. Der går sjældent mere end et par timer før stregen er ved, at forsvinde.

Men ikke med denne liner. Jeg har aldrig prøvet en liner som holder så godt, som denne gør.

Jeg har haft den på i op til 10 timer, uden at den begyndte at forsvinde.

Men den er dyr. Heldigvis fik jeg min i den seneste Goodiebox x Sephora Limited edition. Men jeg ville uden tvivl selv smide penge efter den. Det her er virkelig en “keeper”.

You Don’t Know Jacques fra OPI

Billigvoks.dk: 112, 5 kr.

lak

Efterår er en dejlig årstid. Så kan jeg finde tæpper, stearinlys, halstørklæder og mørke neglelakker frem.

Mørke negle gør noget ved mig. Jeg elsker det.

Og en af de farver, jeg bruger jævnligt i efteråret er denne brune farve med grå undertone (den ser mere varm ud på billedet) fra OPI. Super flot farve.

Hvad er jeres favoritter i denne måned?

- Just Me

My Favorite Youtubers

 

yt_1200-vfl4c3t0k_edited

Jeg ser mere Youtube end fjernesyn i øjeblikket. Jeg elsker, at se youtube.

Der er mange grunde til, at jeg ser youtube. Jeg ser reviews, swatches, nyheder, favoritter mm. (alt sammen makeup-relateret). Så egentligt til underholdning, information, makeup-porno (swatched mm.) og til, at dåne over produkter som jeg aldrig får fingre i.

Blandt alle de dejlige youtubers, jeg følger (og der er virkelig mange), har jeg selvfølgelig nogle favoritter. Det er ikke de samme favotitter hele tiden. Youtubere kan ændre sig, blive påvirket eller mere berømte end de kan klare – og så mister jeg interessen. Jeg vil gerne kunne stole på dem og deres reviews.

Jeg har 6 nuværende favoritter (ikke i nogen orden):

vintageortacky (Cora)

2017_08_22_16_08_35_vintageortacky_youtube_internet_explorer

Hvis du som plus size kvinde har brugt for et boost af selvtillid – så er denne kanal lige noget for dig. Hun er selv plus size og elsker sin krop. Hun laver look books med både tøj, undertøj og badetøj. Hun får mig tit til, at ønske, at jeg boede i USA og havde mulighed for, at købe tøj de samme steder som hun gør.

Udover plus size mode og look books, så laver hun også makeup reviews og tutorials. Nogle af hendes tutorials er ikke hverdags-venlig (for at sige det mildt) – hun laver nogle sjove og anderledes looks til tider. Jeg vil beskrive hende som en kunstner som bruger sit ansigt som lærred.

Vintageortacky bryder og med tabuemner og snakker bl.a. om kvindelig barbering af ansigtet, hygiejne-bind og meget andet. Hun udtrykker sin mening og står ed det, hun siger – også om politiske situationer.

Derudover giver hun også tips og tricks til hår-opsætning og skincare.

Elsker hende og hendes udstråling.

Thrift Thick (Cassie)

 2017_08_22_16_09_32_thrift_thick_youtube_internet_explorerDu finder sjældent en youtuber som er så meget nede på jorden som Thrift Thick er.

Thrift Thick er ikke så stor som mange af de andre youtubere, jeg følger. Men det gør ikke noget for jeg stoler virkelig på hendes reviews. Især hendes læbestift-reviews er jeg begejstret for. Hun dokumentere læbestiften gennem hele dagen og giver i sidste ende en fuld review af, hvordan den klarede sig i løbet af dagen.

Jeg elsker også den måde, hvorpå hun præsenterer hendes månedens favoritter.

Hun går også meget op i genbrugstøj og anmelder et tøjabonnement med jævne mellemrum.

Hun er en helt almindelig, nede-på jorden-kvinde og jeg bliver tit meget inspireret af hende.

 Stephanie Nicole

2017_08_22_16_13_07_stephanie_nicole_youtube_internet_explorer

 Hvis du vil have en hudløs ærlig review fra en person som har forstand på makeup og ingredienser – så er det her du finder det. Det er seriøs dybde i hendes kanal.

Stephanie Nicole er fuldstændig ærlig, ned på jorden og finder sig ikke i noget bullshit.

grav3yardgirl (Bunny)

 2017_08_22_16_11_00_grav3yardgirl_youtube_internet_explorerDenne kanal er til min mere spøjse og mærkelige side (som egentlig er 90% af mig). Bunny er helt sin egen og jeg elsker hendes personlighed.

Hun vil helt sikkert hendes subscribers det bedste.

Hendes kanal er fyld med unboxing af mærkelige samlinger, afprøvning af mærkelige fra reklamer i fjernsynet, makeup, genbrug og favoritter.

Hun er virkelig underholdende og har en ubeskrivelig dejlig og unik udstråling. Enten kan man lide hende – eller også kan man ikke.

 Kristin Gehm

2017_08_22_16_11_29_kristin_gehm_youtube_internet_explorer

 Nu er jeg ikke i 20´erne mere (shhhhh – sig det ikke til nogen) og så er det nogen gange rart, at se, hvordan produkterne opfører sig på mere moden hud. Jeg gætter på, at Kristin er i 40´erne (der er jeg dog ikke nået til endnu).

På denne kanal for jeg stillet nogle anderledes behov for information om produkterne og så elsker jeg hendes videoer som hun kalder “4 looks 1 palettte” (titlen giver sig selv).

 emilynoel83

2017_08_22_16_10_13_emilynoel83_youtube_internet_explorer

 Emily er bestemt også et kig værd. Hun er meget nede på jorden, god til, at forklare, lave gode tutorials og så inkludere hun tit drugstore makeup. (Drugstore makeup er det, vi kan købe i bl.a. Matas).

Derudover laver hun nogle gode reviews og har styr på, hvad der rører sig i makeup-samfundet med hensyn til, hvad der er nyt og på vej.

Jeg vil elske, at høre, hvem der er jeres favorit youtuber, så smid gerne en kommentar herunder.

- Just Me

Fødselsdag for familien: del 2

778d5e8c384f5e795a7f05cc5f7127e6-mad-sprog

Så er vi næsten ved, at være hele vejen rundt. Vi mangler lige et enkelt par, men dem hapser vi når de får lidt tid til overs.

Denne gang havde vi besøg af min mands dejlige forældre og to af vores dejlige nevøer til en gang grillmad.

Jeg elsker grillmad. Det er nemt, at forberede, det passer sig selv (for det meste), det gør det nemt, at spise sundt og så smager det jo hammer godt.

Menuen stod denne gang på grillede skinker. En med Mexico-inspireret krydderi og en med sommer-krydderi (har ingen anelse om, hvilket krydderi der rent faktisk var brugt, men det var det, de blev kaldt) og så var der pølser til de fleste af ungerne (vores den ældste vil helst have skinken – dygtig pige). Dertil pommes frites (jeg ville hellere have haft kartoffel-salat – men det var jeg ene om), salat, flute, hjemmelavet hvidløgssmør, whisky-sovs og til dessert: vaniljeis vendt i knuste makroner, hakket chokolade og kokosmel (det er super simpelt og smager virkelig godt).

Desværre fik jeg ikke taget billeder (hænderne er fyldte når der render 4 børn rundt på henholdsvis 2, 6, 6 og 9). Men det var super lækkert.

Skinkerne rød på rotisseriet på grillen og passede sig selv.

Salaten bestod af iceberg, tomat, agurk, peberfrugt, majs, ærter, ananas, forårsløg, feta-ost og saltede peanuts (jeg elsker når der er noget knasende og saltet i salaten). Hver ting for sig, så folk kan blande den salat de har lyst til. Vi er sjældent særlig eventyrlystne når det gælder salat. Hver gang jeg prøver, så ender det med, at det kun er mig, som spiser det.

Smørret indeholdte godt med hvidløg – det skal jo smage af noget. Elsker hvidløg.

Nem og simpelt – men super lækkert. Det behøver ikke altid, at være så fancy.

Isen var en ganske almindelig vaniljeis i pap. Den blev skåret i skiver og vendt i lige dele hakket chokolade (bruger altid Marabou – den er vi vilde med herhjemme), knuste makroner og kokosmel. Skiverne lægges pænt på et fad, overdækkes og stilles tilbage i fryseren indtil det skal fortæres. Nem, nem og nemt!

Alt i alt en dejlig og hyggelig aften.

- Just Me

Så er jeg på Fjæset…

2017_08_25_07_55_23_just_me_and_my_opinion_startside_internet_explorerSå kom jeg også på Facebook….

Kig efter

Just Me and My Opinion

og giv mig gerne et like på vejen, hvis du har lyst 😉

Det bliver et sted, hvor jeg smider et link til min blog når jeg smider noget nyt op.

God dag derude.

- Just Me