Nope, Niks og Nej #6

Vi har prøvet. Vi har virkelig prøvet. Hele familien har prøvet.

Det går bare ikke. Ingen af os kan vænne os til lugten.

Meraki Linen Dew håndsæbe skulle være skånsom og effektiv. Den har en meget kraftig lugt af mynte, hvilket gør den meget svær, at bruge.

Vi er linse-brugere herhjemme og det er ikke fedt stikke en finger, som dufter så skrap, i øjet på mig selv.

Det er ikke fordi, den ikke virker. Den virker fint. Og jeg kan normalt godt lide duften af mynte. Men Lugten er simpelthen for kraftig i denne håndsæbe.

Den skal ud af mit badeværelse. Væk!

 

- Just Me

Nope, Niks og Nej #5

img_4794

Det sker af og til, at jeg støder på produkter som absolut ikke er værd at beholde eller at købe – for mit vedkommende. Det kan jo sagtens være, at produkterne virker rigtig fint for dig. Sådan er vi jo heldigvis så forskellige.

Denne gang er jeg stødt på to produkter, som jeg ikke vil have i min samling.

Manna Kadar Beauty Liplocked Priming Gloss Stain i farven Lucky (Full size)

Mannakadarcosmetics.com: $24 (≈ 145,16 kr.)

Det er ikke længe siden, at jeg modtog dette læbeprodukt i min Goodiebox. Jeg var meget spændt. Farven så flot ud og det hele lød rigtig spændende.

Dette læbeprodukt fra Manna Kadar er en lip gloss, primer og stain i én. 3 i en.

Produktet skulle holde læberne hydreret og holde hele dagen. Endnu mere interessant.

Ingredienserne består bl.a. af vitamin A og E og bærekstrakt.

Jeg synes normalt ikke, at jeg er kræsen med hensyn til læbestifter (det vælger jeg at kalde den. Det andet er for besværligt). Men jeg bryder mig overhovedet ikke om denne.

Den er nem at påføre og den føles let. Men samtidig så føles det som om mine læber er konstant våde. Det føles som om der sidder et tykt våd lag på mine læber som skøjter rundt i hovedet på mig.

Den blødte ikke i kanten og var ikke klistret. Men den blev heller ikke hvor den skulle. Jeg kunne konstant prøve at redde den, hvilket ikke var nemt.

Udseendemæssigt så den helle ikke pæn ud. Den så tyk og mærkelig våd ud. Jeg ved godt at det til delt var en lip gloss, men jeg ejer ikke andre læbestifter (hverken flydende eller bullet) eller glosses som ser SÅ mærkelig ud på læberne. Jeg er virkelig taknemmelig for, at jeg ikke afprøvede den mens jeg var på arbejde. Jeg ved da ikke, hvad jeg ville have lignet.

Det kan godt være, at det kan “reddes” på en eller anden måde når jeg tager den på. Men for mig er det simpelthen spild af tid og kræfter. Jeg kan jo bare bruge en af de andre læbeprodukter fra min samling.

Selvom jeg har prøvet produkter fra brandet før, så er jeg aldrig blevet wow-et. Jeg ville rigtig gerne elske denne læbestift, men jeg kan simpelthen ikke udstå den.

Hanne Bang Permanentfarve til øjenvipper og -bryn i farven Brun

Matas: 129 kr.

Dette produkt har lagt i mine gemmer i ret lang tid. Jeg har ingen anelse om, hvorfor jeg ikke har smidt den ud endnu. Jeg fandt den bag min normale farve til bryn (som jeg er rigtig glad for) da jeg ryddede op.

Den er så gammel, at den har den gamle indpakning. Men den er stadig dårlig.

Mit problem med denne farven er, at den simpelthen ikke hænger fast. Man kan ikke se på hårene at de er blevet farvet.

Jeg har absolut ingen anelse om, hvorfor.

Men at bruge 129 kr. på noget som ikke virker – det har jeg altså hverken penge eller tålmodighed til.

- Just Me

Nope, Niks og Nej! #4

img_4699

Teeez Spectrum Of Stars Eyeshadow i farverne Wisteria Shadow og Blueberry Dream

(84 – 146 kr. pr. stk. afhængig af, hvor du køber dem)

Det kan ikke diskuteres at farverne ser helt fantastiske ud. Også når man prøver den på hånden. Flot duochrome farver.

Øjenskyggerne skulle bl.a. indeholde argan olie og have anti-aging egenskaber, hvilket lyder rigtig godt. Desuden skulle de være nemme at blende.

Realiteten er en anden på øjenlåget.

Med skygger som dette bruger jeg gerne en finger til at ligge dem på øjet. Det giver gerne det største udbytte. Men jeg kan slet ikke få skyggerne til, at se så flotte ud på øjelåget som jeg kan på hånden. Jeg kan heller ikke blende dem. Når de sidder der, så kan jeg ikke få dem til at rokke sig ud af stedet. Det er jo på sin vis fin – men det ser bare ikke godt ud når øjenskyggen ikke er blendet ordentlig.

Til gengæld så bliver de siddende på øjet hele dagen uden at falme.

Til den pris er de bare ikke det værd. Hvis jeg skal betale så meget for én øjenskygge så skal de være til, at arbejde med og se fantastisk ud på øjenlåget. Det er bestemt ikke noget for mig.

Indpakningen er jeg heller ikke vild med. Den fylder meget og er ikke nem, at have i samlingen.

I stedet vil jeg bruge mine penge på Makeup Geek Duochrome øjenskygger som koster ca. 45 kr. pr. stk. De kan købes her, hvis du er nysgerrig.

Hvis du efter denne lille anmeldelse stadig er interesseret i skyggerne, så kan de bl.a. andet købes på Fruugo.dk,  og Lookfantastik.dk.

 

Hvis nogen af jer har haft mere held med øjenskyggerne fra Teeez, så fortæl mig endelig hvordan og hvilke farver. Det kan godt være at jeg bare har været uheldige med mine.

- Just Me

Nope, Niks og Nej! #3

img_4593

Produkter virker forskelligt fra person til person. Bare fordi jeg ikke kan få dem til at virker for mig, betyder ikke at de ikke virker for jer.

Jeg har hørt andre sværge ved nogle af disse produkter. Men jeg kan ikke få dem til at fungere for mig.

Hvis I sidder inde med nogle tips som kan hjælpe mig, så kom glædelig med dem.

Emité Make Up Millesis Active Eye Light i 101 Corrector/Concealer (full size)

 emitemakeup.com til 250 sek for 12 ml (≈ 194,93 kr.)

img_4207

Ifølge beskrivelsen kan denne Eye Light bruges til, at lysne mørke rander under øjnene, pleje øjenområdet og som concealer (hvis man er lys nok).

Produktet skulle have følgende egenskaber:

  • have en naturlig anti-age effekt
  • reducere mørke rander under øjnene
  • minimere fine linjer og rynker
  • give intensiv fugt
  • have beroligende og antioxidante egenskaber
  • styrke blodcirkulationen
  • stramme huden op

Ingen af de ovennævnte ting har jeg haft fornøjelse af.

Som corrector gør den intet overhovedet. Hverken før eller efter påførsel af concealer.

Som concealer gør den heller ikke et særligt godt job. Den dækker ikke – heller ikke med flere lag. Når jeg blender den ud, så forsvinder den nærmest helt. Jeg kan ikke påføre den med fingrene, da den af en eller anden grund ikke vil ligge sig ordentlig ved brug af fingrene.

Den forsvinder også hurtigt i løbet af dagen, hvilket man jo ikke ønsker af en corrector eller concealer. Det vil sige, den forsvinder ikke helt, for i de fine linjer omkring øjnene kan man finde resterne.

Nu gider jeg ikke spilde min tid mere med den. Ud med den! Jeg kan hverken få den til at virker som corrector eller concealer.

 

Becca Under Eye Brightening Corrector (4,5 gr. – Full Size)

Sephora.dk: 205 kr.

img_4151

Jeg har hørt en del sværge til dette produkt og jeg ville virkelig ønske, at det virkede for mig. Det gør det bare ikke.

Dette produkt skulle fungere som base under din concealer til, at lysne området omkring øjnene. Den burde også kunne bruges alene, for et mere naturligt resultat. Men ikke nok med det, så kan den også bruges som highlighter.

 

Ciate London Wonderlwand Mascara (mini)

Ciatelondon: 162,49 kr.  for full size

img_4394

Jeg er altid med på, at prøve en ny mascara.

Denne mascara skulle tilføre volumen og længde til vipperne og skulle blive siddende hele dagen.

Derudover så skulle den krølle vipperne og ikke smitte af.

Nope!

Jeg var ellers rigtig glad for børsten og den var nem at påføre. Den kunne endda holde til en smule støvregn.

Men efter en hel dag (også uden regn) så gik den overhovedet ikke. Jeg ville ønske, at den fungerede for mig. Det ville jeg virkelig. Men den smuldrede utrolig meget. Jeg havde sorte pletter på kinderne det meste af dagen. Derudover så smittede den af både for oven og for neden. Det var en ren panda-epidemi.

Øv, siger jeg bare!

ModelCO Instant Radiance Concealer

Modelcocosmetics: 16 $ AUD (≈ 79,31 kr.)

img_4392

Formlen skulle være langtids-holdbar og cremet.

Den skulle kunne dække mærke rander under øjnene, fugte og lysne.

Jeg har stødt på produkter fra ModelCo før – og jeg har ikke været vanvittig imponeret. Det er jeg heller ikke over denne.

Den virkede ellers ret lovende. Selvom den havde en gul undertone.

Jeg bryder mig simpelthen ikke om dette produkt.

Den er meget blank og virker meget våd. Den sætter sig ikke, så det bliver ikke bedre.

Produktet sætter sig til gengæld i alle linjer og flytter sig i løbet af dagen.

Jeg har prøvet, at sætte den med pudder, men det hjælper ikke. Det er som om, at den æder pudderet. Den bliver ved med, at være blank og våd at se på og flytter sig stadig.

Til gengæld er den nem, at flytte på plads og rette på i løbet af dagen. Men hvem gider det?

Den er ikke min tid værd!

 

Er I stødt på produkter som ikke virker for jer?

- Just Me

Nope, Niks og Nej! #2

img_4378

Igennem det sidste stykke tid, har jeg været igennem en del produkter som absolut ikke duede for mig.

Husk på, at bare fordi de ikke virker for mig, så betyder det ikke, at de ikke virker for jer. Vi er alle forskellige.

Jeg har denne gang samlet nogle stykker:

Naobay Vitality & Shine Shampoo

185 kr. for 200 ml. (Full size)

img_4012

Denne fine store shampoo fik jeg i min Goodiebox for Juli måned.

Shampooen indeholder risprotein og fugtgivende aloe vera og er desuden uden sulfater og silikone. Det lyder jo meget godt alt sammen. Især, at den er uden silikone skulle være rigtig godt for håret.

Men mens jeg brugte denne shampoo var mit hår fuldstændig ustyrlig. Men jeg hang i, for mit hår skal tit vænne sig til en ny shampoo og det kan godt tage et par uger.

Jeg brugte hele flasken i håb om, at mit hår ville blive bedre og nemmere at styre. Det skete bare overhovedet ikke.

Mit hår blev utroligt tørt – og når det bliver tørt, så kommer frizzet. Mit hår krusede så forfærdeligt og lige meget, hvad jeg gjorde ved det efter hårvask, så kunne det ikke stoppes. Det var så svært, at styre. Jeg gik rundt i en god måned og lignede en, der fornøjede sig ved, at stikke fingeren i stikkontakten. Det så helt forfærdelig ud.

Ikke nok med at det krusede, så blev min hovedbund virkelig tør og begynde at klø helt afsindigt. Jeg fik faktisk min mand til, at tjekke mig for lus flere gange (for når man har børn, så er det faktisk en mulighed ved kløende hovedbund) men det var ingen.

Duften kunne jeg derimod godt lide: en frisk citrusduft.

En ting er sikkert: jeg ville aldrig købe denne shampoo selv. Aldrig!

 Gentle Silk Toner fra Gatineau

img_4160

Denne toner fik jeg i min Beauty Box by Lookfantastic i August måned.

Toneren skulle friske, rense og berolige huden. Det er absolut ikke sandt hos mig.

For det første så har denne toner en meget parfumeret lugt (ja lugt – ikke duft) som absolut hverken frisker eller beroligende. Jeg kan slet ikke trække vejret mens jeg bruger den og lugten bliver hængende længe. Den lugter som en rigtig dårlig parfume.

Udover lugten, så kan den heller ikke måle sig med min yndlings-toner fra Niveau. Huden føles slet ikke ren efter fra af toneren fra Gatineau. Det føles som om man smører en virkelig dårlig parfume rundt i ansigtet.

Det bliver et nej herfra!

Benefit Cosmetics Browvo! Conditioning Primer (0,9 ml.)

Sephora: 260 kr. for 3 ml.

img_4149

Dette produkt fra Benefit fik jeg i min Goodiebox x Sephora Limited Edition.

Dette produkt skulle få mine bryn til, at se fyldigere og sundere ud. Den kan bruges under andre bryn-produkter eller bruges natten over.

Mine bryn så hverken fyldigere eller sundere ud. Men de blev hvor jeg satte dem. De rokkede sig ikke ud af stedet. De var som limet fast. OG lim er lige præcis, hvad jeg sammenligner dette bryn-produkt med.

Det var faktisk som, at putte lim på mine bryn og når jeg kom til, at klø sig i brynet, så skællede det af som lim. Jeg kan huske fra skoletiden når jeg fik skolelim på fingrene. Hvis jeg lod det tørre, så kunne man pille det det. Præcis sådan var dette produkt på mig. Det føltes også som om jeg havde lim i brynene.

Aldrig igen. Nope!

 Made in Sephora Rose Micellar Cleansing Milk (100 ml.- Full Size)

Kan ikke findes på hjemmesiden.

img_4150

Også dette produkt fik jeg i min Goodiebox x Sephora Limited Edition.

Jeg er normalt altid glad for, at få makeup-fjernere. Men denne må Sephora gerne beholde for sig selv.

Jeg bryder mig ikke om konsistensen. Den er meget tyk – men det er jo også en milk.

Derudover så generede den mine øjne. Jeg måtte faktisk holde en del pauser med mine kontaktlinser mens jeg prøvede kræfter med denne. Til at starte med, troede jeg, at det var pga. min allergi. Men det stoppede så snart, jeg holdte op med, at bruge den.

Den gjorde huden fedtet og fik aldrig min makeup helt af. Hvorfor så bruge den?

Nej, Sephora – det må blive en ommer!

 ModelCO Instant Brows i Light/Medium

Modelcocosmetics.com til $16 ( ≈ 102,98 kr.) (Full size)

img_4014

Dette produkt er fra min Goodiebox for Juli måned.

Egentlig var produktet okay. Blyanten er en blanding af voks og farve, så jeg satte brynene samtidig med, at de blev farvet. Farven og voksen blev siddende hele dagen og tæmmede brynene rigtig fint.

Men men men…jeg kan under ingen omstændigheder spidse den. Jeg har prøvet flere forskellige ting – f.eks. at ligge den i fryseren inden, så voksen ikke er så blød. Intet virker for mig og nu er der kun det halve tilbage og den er fuldstændig ødelagt.

Farven var også for lys og for rødlig til mig. Men sådan er det jo, når man får den i en abonnement-boks.

Ærgerligt, at den ikke ville spidses. Det er lidt alfa og omega.

Jeg er trods alt rigtig glad for mine abonnement-bokse. Ja, jeg risikerer at få produkter som absolut ikke virker for mig. Men jeg kan også risikere at finde et nyt yndlingsprodukt. Det er dog ikke sket endnu – men jeg er også ret kræsen;)

Hvilke produkter virker absolut ikke for jer?

- Just Me