Ja tak - mere post

Webshops til kvinder med kurver (2:4)

De to webshops, jeg vil nævne for jer i dag, er bestemt ikke nye. Jeg tror alle kender dem. Men du kan købe plus size tøj på dem begge og derfor skal de selvfølgelig også med på listen.

 

Ellos

www.ellos.dk

forside

Da jeg var yngre ville jeg aldrig have købt noget hos Ellos. Det var noget min mor gjorde. Jeg er blevet klogere. Og større – ikke bare i højden. Det indskrænker dog shoppe-mulighederne og man må tage yderligheder i brug.

Men Ellos er bestemt ikke så slem som jeg troede, da jeg var yngre. Indenfor de seneste år er de endda begyndt at føre flere kendte mærker som bl.a. Zizzi og Junarose (begge vender jeg tilbage til i et andet indlæg). Desuden har Ellos virkelig oppet sig de seneste år.

Både fragt og retur er lidt dyrere hos Ellos.

Hvis du vælger, at afhente pakken på posthuset koster det dig 49,90 kr. Vælger du levering på din adresse er vi derimod oppe på 69 kr.

Er din tålmodighed for lille til leveringstiden, kan du vælge express-levering. Ved denne leveringsform skal pakken altid hentes på posthuset. Det er heller ikke en billig løsning. Men mod en tillægspris på 69 kr. får du ekstra hurtig levering. Det betyder, at hvis du bestiller inden kl. 12 (alle ugens dage) så får du din pakke næste hverdag. (Dog kan det tage længere for Bornholm og de mindre øer.) Når du ikke, at bestille inden kl. 12, får du pakken inden for 48 timer (Bornholm og andre mindre øer undtaget).

Bestiller du større varer, er der andre muligheder. Men nu er det jo mode vi har i mente.

På Ellos kan du købe næsten alt. De har et udvalg som strækker sig fra tøj, indover skønhed og til elektronik. Der er simpelthen noget for enhver. Der er både til dig, manden og børnene. Ellos er også den webshops som har det største udvalg af undertøj til os plus kvinder.

Plus size størrelserne går fra str. 42-64 (str. 42???? Why????), hvilket er et flot størrelsesudvalg. Men som jeg har sagt før, så gør brug af størrelsesguiden. Det hjælper dig godt på vej – især på en side som dette, hvor udvalget består af en masse forskellige mærker. Det kan også være en god ide, at læse de forskellige anmeldelser om tøjstykkerne.

Du finder plus size tøjet under dame > mode > we love shapes str. 42-64.

menu

Hos Ellos kan du vælge mellem tre betalingsmåder.

Den første er betaling med kort – med det samme. Slut. Købt.

Så kan du betale med konto, hvilket betyder, at du betaler i rater (det er altid den dyreste model i længden).

Til sidst kan du betale med faktura. Det betyder, at du får varerne tilsendt og får regningen i slutningen af måneden. Hvis der nu skulle snige sig en bestilling mere ind inden da, så bliver den lagt oveni din faktura, som du modtager senere. Så alle dine køb i løbet af måneden bliver samlet.

Fakturaen kan du også vælge at betale i rater.

samlet

H&M

www.hm.com/dk

forside

Da jeg var yngre blev jeg altid i godt humør når H&M kataloget dumpede i postkassen. Jeg kunne bruge timer på, at sidde og udvælge det tøj, jeg gerne ville have. (Siger det lidt om, hvor gammel jeg er? Der var bare ikke nogen H&M webshop dengang.) Jeg har altid godt kunne lide tøjet fra H&M. Det kan jeg stadig – i hvert fald til mine børn.

Sagen er, at selvom H&M sælger plus size tøj, så er udvalget virkelig ikke det bedste. Og størrelserne…..ja, de siger plus size, men nogle gange er tøjet meget småt i størrelserne.

Når det kommer til fragten, så er der ikke så meget, at blive forvirret over. Alle ordre pålægges et fragtgebyr på 44,90 kr., hvis det skal leveres til dit nærmeste posthus. Hvis du derimod ønsker levering til døren, så koster det 5 kr. ekstra. Færdig. Bum. Der er ingen Express-levering eller lignende. De skriver, at pakken bliver leveret inden for 3-5 dage, måske lidt længere, afhængig af, hvor du bor.

Hos H&M kan du købe tøj til hele familien + accessories. Derudover kan du købe ting til hjemmet.

Plus size tøjet ligger i størrelserne 44-56. Men vær opmærksom på, at størrelserne kan være små. Brug størrelsesguiden til at hjælpe dig.

Du finder plus size tøjet under dame > H&M+ plus sizes.

menu

Som hos Ellos, har du også hos H&M flere betalingsmuligheder.

Du kan betale med postopkrævning (som i gamle dage). Så betaler du når du henter pakken på posthuset. Det koster 35 kr. ud over portoen.

Vælger du betaling med kort, betaler du her og nu – inden dine varer bliver sendt.

Så er der månedsfakturaen, hvilket betyder, at alt hvad du køber i løbet af måneden bliver samlet i én faktura og sendt til dig måneden efter. Læg mærke til, at regningen kommer måneden efter….ikke sidst på måneden.

Til sidst er der betaling med konto. Det er for dem som ønsker, at betale i rater.

samlet

 

God shopping.

- Just Me

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ja tak - mere post