Nyt eller Yt! #5

Matas Vitamin Hårmaske (2 stk.)

Denne hårmaske har den ene gang efter den anden reddet mit og mine døtres hår. Den er nem at bruge og det tager kun 3 minutter.

Den indeholder A- og E-vitamin samt provitamin B5 som skulle styrke håret fra rod til spids. Derudover indeholder den honning og hvedeprotein som plejer og blødgør håret.

Især min yngste datter har tendens til meget tørt hår. Men efter vi er begyndt, at bruge denne hårmaske to gange i ugen, så har hendes hår tydeligt fået mere fugt og er ikke så kruset mere.

Vi andre kan også tydeligt mærke en forskel i vores hår. Det ikke bare fugter, men blødgør også håret, så man ikke kan lade være med, at køre fingrene igennem det. Helt klart et “Nyt”. Altid.

Intima Intimsæbe

Denne intimsæbe er et fast produkt i min samling. Det er vigtigt, at holde undervognen ren og denne sæbe gør det formidabelt. Og så gør det jo heller ikke noget, at den er forholdsvis billig og drøj i brug.

Jeg har allerede erhvervet mig en ny af slagsen. Det er helt klar et “Nyt”.

Garnier Fructic Strengthening Shampoo & Conditioner

Som teenager elskede jeg Garnier Fructis – mest pga. duften. Det er mine døtre også ret vilde med. Så i øjeblikket er vi i gang med at eksperimentere med de forskellige produkter fra Garnier Fructis. Pigerne vurderer duften og jeg vurderer, hvad den gør for håret. Det betyder, at det ikke lige er præcis denne, der bliver købt næste gang, men en anden udgave af den. Så egentlig er det vel et “Nyt”.

Pudderdåserne Alt I En Makeupfjerner (2 stk.)

Inden for makeupfjerner har jeg prøvet lidt af hvert. Men denne forbliver min favorit. Den fjerner ALT min makeup – uden at jeg skal gnide hårdt på huden. Den svier ikke på huden eller omkring øjne og indeholder ikke parfume. Jeg er bare rigtig glad for den. Den vil forblive min favorit længe. Altid “Nyt!”.

Paul Mitchell Awapuhl Mirrorsmooth Shampoo

Når der på indpakningen står “Frizz Control”, så bliver jeg super spændt. Det er nemlig noget, jeg virkelig har brug for.

Denne shampoo skulle være perfekt til kraftig, kruset og uregerligt hår. Den skulle tæmme og kontrollere håret ved at ligge skællaget ned og derved udglatte håret. Effekten skulle holde op til 24 timer.

Men den var SÅ skuffende. Den fik mit hår til at føles tør og gjorde ike meget ved mit frizz. Absolut et “Yt”.

First Aid Beauty Ultra Repair Cream

Dette lille vidundermiddel har jeg brugt til mange ting. Men der hvor jeg har set den største forskel, er på mine albuer. De er gået fra tørre og grå, til bløde og hudfarvede.

Jeg har også brugt den til min datters meget tørre hænder, før hun går i seng om aftenen og den gør et fantastisk stykke arbejde.

Selve cremen er meget luftig, lækker og nem at smøre ud.

Men ville jeg købe den igen? Nej, det ville jeg nok ikke. Der findes andre cremer, som gør der lige så godt og som er nemmere, at få fat i. “Yt”.

Raunsborg Body Scrub Nordic

Jeg er utrolig glad for bodyscrubs. Det er og forbliver en del af min baderutine. Denne scrub er billigere end den jeg normalt er glad for og der er altid plads til en ny favorit. Men det bliver desværre ikke denne.

Produktet er en gel med græskarkerner og skulle effektiv fjerne døde hudceller og efterlade huden frisk og blød.

Produktet indeholder bl.a. ekstrakter af Morgenfrue og rapsolie. Tilsammen skulle disse ingredienser berolige, genopbygge hudens balance og give en blødgørende pleje.

Den fungerer som den skal. Men kornene er ikke grove nok for mig. Når jeg bruger en bodyscrub, så vil jeg gerne føle, at jeg bliver skrubbet – det gør jeg ikke med denne. Til gengæld, så er den så fin, at jeg ville kunne bruge den i ansigtet også.

Men pga. de små, blide korn, så bliver det et “Yt”.

Sanex Dermo Intensive Antiperspirant deodorant 24H

Jeg bruger altid en mild roll-on under min parfume. Simpelthen for, at holde duften af sved væk. Denne roll-on er ganske formidabel og virker som den skal. “Nyt”.

Nivea Refreshing Toner

Ingen andre toner, jeg har brugt, har haft samme resultat på min hud som denne.

Dette er den billigste toner, jeg nogensinde har prøvet. Men det er simpelthen den, med det bedste resultat. Min hud føles blød, ren og fugtet efter brug. Duften ved denne er heller ikke så ubehagelig som ved andre tonere.

Denne toner gør alt, hvad den lover – “Nyt”.

Pretty Cosmetic Pads (4 stk.)

Der må være andre, der ligesom jeg, bruger ufattelig mange vatrondeller. Både til hudpleje makeup mm.

For et par måneder siden faldt jeg over Large Oval Cosmetic Pads hos Normal. De er meget større end dem jeg normalt bruger, hvilket virkelig tiltaler mig. Nu kan jeg nøjes med, at bruge en enkelt til hver øje når jeg tager makeup af.

De fås også i en mindre format /som på billedet) – men jeg er vild med den store størrelse. For mig gør det livet ved makeup-bordet en smule nemmere. Desværre har jeg ikke set de store hos Normal på det sidste. Så derfor har jeg købt disse.

De er ganske fine, men ikke noget specielt. De er dog til tider billigere end andre mærker. “Nyt” – indtiljeg finder de store igen.

 

Hvilke produkter vil altid være et “Nyt” hos dig?

- Just Me

Nyt eller Yt #4

img_4872

Her er lidt flere af mine brugte produkter:

Illamasqua Gel Sculpt

2018_03_27_08_34_54_illamasqua_contouring_gel_sculpt_silhouette_hurtig_levering_internet_explo

Med den unikke tekstur skulle denne contour-stick hjælpe mig med, at skabe en meget diskret definition på kinder, kæbelinjen og tinding.

Jeg var ret nervøs angående dette produkt. Den virker meget varm i farven og jeg var virkelig bange for, at jeg komme til at se beskidt ud. Og det gjorde jeg. Farven var forfærdelig og blev ikke jævnt fordelt på huden. Da jeg så gik i gang med at blende, kom jeg til at se mere og mere beskidt ud – lige indtil jeg havde blendet så meget, at det hele var væk.

Dette produkt er absolut ikke pengene værd. “Yt!”.

Balance Me Flash Cleanse Miceallar Water

2018_03_27_08_35_36_balance_me_flash_cleanse_micellar_water_180_ml_mild_og_effektiv_makeupfjerner_

Brandet er jeg stødt på en enkelt gang før i min Beauty Box fra Lookfantastic. Jeg har desværre ikke den store erfaring med brandet ud over det. Men har kun hørt gode ting om det.

Denne Micellar Water skulle fjerne snavs og makeup uden at udtørre huden for meget (de lover i hvert fald ikke for meget).

Den skulle også fremme celleregeneration og berolige huden samtidig.

I følge beskrivelsen kan man forvente en glattere, lysere, renset hus med en ungdommelig glød.

I realiteten fjernede den min makeup. Men ikke godt nok. Derudover mærkede jeg ingenting på min hud. “Yt!”.

Palmolive Happiful Deodorant

2018_03_27_08_36_33_palmolive_happyful_deodorant_google_soegning_internet_explorer

Det er normalt ikke den roll-on, jeg plejer at bruge. Jeg stod og manglede en og denne var på tilbud. Men den er ganske udmærket og dufter fint, uden at blande sig med mine parfumer. Den kunne jeg sagtens finde på at købe igen. “Nyt!”.

Redken No Blow Dry Airy Cream

2018_03_27_08_37_12_redken_no_blow_dry_airy_cream_google_soegning_internet_explorer

Denne creme findes i tre forskellige versioner. En til fint hår, en til medium hår og en til groft/vildt hår.

Cremen skulle give en hurtig og blød lufttørring af håret. Samtidig skulle den tilføre en let tekstur og fylde til håret – uden at føntørreren er nødvendig.

Produktet indeholder en Air-Tex teknologi med hurtigtørrende polynomer, som skulle forkorte tørretiden og give håret let kontrol.

I mine ører lyder det jo helt fantastisk. Jeg hader, at gå rundt med vådt hår. Mit hår er en evighed om at tørre og jeg vil helst undgå at bruge føntørreren.

Desværre gør produktet ingen forskel i tørretiden af mit hår. Jeg ville så gerne have, at det virkede. Jeg tog endda tid på det op til flere gange. Men det virkede simpelthen ikke. Øv. Det bliver “Yt!”.

Emite Make Up Active Eye Light

2018_03_27_08_37_43_emite_make_up_active_eye_light_google_soegning_internet_explorer

Jeg er måske en smule basic. Når jeg får et produkt, jeg synes er dyrt så føler jeg mig virkelig forkælet. Sådan har jeg det med dette produkt.

Denne Eye Light kan bruges til, at lysne mørke rander under øjnene, pleje øjenområdet og som concealer (hvis man er lys nok). Spændende.

Produktet skulle have følgende egenskaber:

  • have en naturlig anti-age effekt
  • reducere mørke rander under øjnene
  • minimere fine linjer og rynker
  • give intensiv fugt
  • have beroligende og antioxidante egenskaber
  • styrke blodcirkulationen
  • stramme huden op

Det lyder jo rigtigt spændende. Det virker bare ikke på mig. Jeg kunne ikke se en forskel og den dækkede slet ikke godt nok til, at fungere som concealer. Jeg er ellers bleg nok. “Yt!”.

Lorac Eye Primer

2018_03_27_08_38_18_lorac_eye_primer_google_soegning_internet_explorer

Min allerførste eyeprimer. Jeg havde ikke brugt eyeprimer før jeg fik denne. Jeg elskede den.

Desværre er den ikke tilgængelig herhjemme, men pyt. Jeg har allerede gang i en anden, som fungerer lige så godt. “Yt!”.

The Body Shop Hand Cream (2 stk) (Vanilla Chai og Vanilla pumpkin)

2018_03_27_08_39_30_the_body_shop_hand_cream_vanilla_chai_google_soegning_internet_explorer2018_03_27_08_39_03_the_body_shop_hand_cream_vanilla_pumpkin_google_soegning_internet_explorer

De første gange jeg prøvede håndcremerne fra The Body Shop var jeg bestemt ikke imponeret. Mine hænder bliver meget tørre og der er normalt kun få cremer, som kan hjælpe mig. Men denne gang bruger jeg cremerne med jævne mellemrum, hver eneste dag. Og de virker gangske fint. Desuden så dufter de virkelig godt og duften bliver hængene længe.

Mine hænder er både bløde og dufter fantastisk.

Min yndlingsduft i øjeblikket er Vanilla Pumpkin (og ja, vi er længe ovre oktober og halloween – det ved jeg godt).

Så længe mine hænder ikke har brugt for mere fugt, end disse håndcremer kan klare, så kunne jeg sagtens finde på at købe dem igen. “Nyt!”.

Pudderdåserne.dk Alt I En Makeupfjerner

2018_03_27_08_40_00_pudderdaaserne-dk_alt_i_en_makeupfjerner_google_soegning_internet_explorer

Inden for makeupfjerner har jeg prøvet lidt af hvert. Men denne forbliver min favorit. Den fjerner ALT min makeup – uden at jeg skal gnide hårdt på huden. Den svier ikke på huden eller omkring øjne og indeholder ikke parfume. Jeg er bare rigtig glad for den. Den vil forblive min favorit længe. Altid “Nyt!”.

Vichy Spa Shower Gel-Oil

2018_03_27_08_40_45_vichy_spa_shower_gel_oil_google_soegning_internet_explorer

Spa Shower Gelé-Olien fra Vichy er beriget med magnesium, zink og kobber, der hjælper med at beskytte huden og gøre den stærkere.

Den skulle være egnet til alle hudtyper.

Den gjorde ikke noget, som min normale body wash ikke gør. Men det havde en vidunderlig duft. Den duftede af sommer og ferie. Selv min døtre sagde at den duftede af camping. Den kunne jeg godt finde på at købe igen, alene pga. duften. “Nyt!”.

Aurelia Miracle Cleanser + klud

ny

En cremet ansigtsrens som fjerner urenheder og fremmer den naturlige udstråling. Hertil en antibakteriel bambus-musselinklud.

Rensen skulle fjerne makeup og daglige ophobninger af urenheder og efterlade huden frisk og ren.

Ved brug af kluden skulle der opstå en blid eksfoliering som fjerner døde hudceller.

I følge beskrivelsen kan jeg forvente en blød, ren og gendannet hud med fornyet fugt.

Der var intet wow over dette produkt. Den gjorde ikke andet, end min billege ansigtsvask fra Neutral også gør. “Yt!”.

Aurelia Miracle Cleanser

2018_03_27_08_43_26_hanne_bang_permanintfarve_2009_google_soegning_internet_explorer

Denne farve til mine øjenbryn har ligget længe i min skuffe og kigget på mig. Grunden til, at den har lagt der og skammet sig er, at den ikke virker for mig. Farven sidder simpelthen ikke fast på mine bryn. Jeg skulle have smidt den ud for længe siden.

Helt klart “Yt!” – og kom aldrig igen!

Elemis Pro-Collagen Marine Cream

2018_03_27_08_44_05_elemis_pro_collagen_marine_cream_google_soegning_internet_explorer

Når man læser om cremen så lyder den næsten som et lille vidundermiddel (men det gør de fleste cremer).

Men denne creme skulle være revolutionerende indenfor anti-aging. Tilsyneladende så tog det 3 år at udvikle den (jeg er ikke imponeret over det faktum, for jeg har ingen anelse om, hvor lang tid det tager, at lave en creme. Men jeg gætter på, at det nok ikke er 14 dage.).

Cremen indeholder et marineekstrakt som hedder Padina Pavonica som skulle være helt fantastisk for huden.

Elemis Pro Vollagen Marine Cream skulle bekæmpe frie radikaler og indeholde anti-oxidante egenskaber.

Ved brug af cremen skulle cellefornyelsen, elasticiteten og fastheden øges og hydrering og fugtniveauer forbedres i huden.

I følge beskrivelsen så er det ligeledes klinisk bevist at cremen skulle reducere forekomsten af fine linjer.

Den gør ingen synlige forbedringer ved min hud. Den virker som en helt normalt ansigtscreme. Det vil jeg ikke bruge mine penge på, når jeg allerede har en creme som virker og er billigere. “Yt!”.

 

4 ud af 12 produkter som jeg ville forny.

Hvad vil du altid forny?

- Just Me

Nyt eller Yt #3

img_4872

Her er mine brugte produkter så. Lad os se nærmere på dem.

Soap & Glory The Breakfast Scrub

2018_03_26_17_09_06_soap_glory_smoothie_star_breakfast_scrub_300_ml_fra_149_25_dkk_internet_ex

Hvis I gerne vil mærke, at huden bliver skrubbet og vide, at det virkelig virker, så skulle I prøve denne. En dejlig, grov scrub.

Efter min mening er den fantastisk. Jeg er ikke helt vild med duften (den dufter af morgenmad, kaffe og sirup) men det kan jeg sagtens leve med. Hvis jeg bliver træt af duften kan jeg vælge en af de andre varianter.

Den eneste ulempe, jeg kan finde ved denne scrub er, at når jeg bruger den så begynder det at kilde i fingrene fordi kornene er så store og giver huden en ordentlig omgang (på den gode måde selvfølgelig).  Men man kan bruge en børste eller klud til at skrubbe huden med, hvis det er et stort problem.

Jeg kan i hvert fald kun anbefale denne bodyscrub.

Det er selvfølgelig et “Nyt!”.

Matas Vitamin Hårmaske (2 stk.)

2018_01_14_08_56_50_matas_vitamin_haarmaske_google_soegning_internet_explorer

Denne hårmaske har den ene gang efter den anden reddet mit og mine døtres hår. Den er nem at bruge og det tager kun 3 minutter.

Den indeholder A- og E-vitamin samt provitamin B5 som skulle styrke håret fra rod til spids. Derudover indeholder den honning og hvedeprotein som plejer og blødgør håret.

Især min yngste datter har tendens til meget tørt hår. Men efter vi er begyndt, at bruge denne hårmaske to gange i ugen, så har hendes hår tydeligt fået mere fugt og er ikke så kruset mere.

Vi andre kan også tydeligt mærke en forskel i vores hår. Det ikke bare fugter, men blødgør også håret, så man ikke kan lade være med, at køre fingrene igennem det. Helt klart et “Nyt”. Altid.

Caudalie Vinosource Moisturizing Sorbet

2018_03_26_17_12_14_vinosource_moisturizing_sorbet_caudalie_sephora_internet_explorer

Denne ansigtscreme fra Caudalie skulle berolige irriteret og stresset hud og efterlade den frisk, glat, blød og behagelig.

Cremen skulle især egne sig til følsom hud men kan bruges til enhver hudtype.

Det var en okay creme. Kun okay. Den gjorde intet specielt ved min hud. “Yt!”

Ole Henriksen Pore-Balance Facial Sauna Scrub

2018_03_26_17_13_08_ole_henriksen_pore_balance_facial_sauna_scrub_85ml_det_stoerste_udvalg_i_skoenhe

Jeg elsker ansigts-scrub. Og når produktet er fra Ole Henriksen, så kan det ikke gå helt galt.

Denne scrub skulle rense i dybden og fjerne døde hudceller.

Scrubben består bl.a. af en kombination af glykolsyre og vulkansk sand som har en varmende effekt.

Porene skulle blive opstrammet og huden efterlades glat, blød og frofrisket.

Umiddelbart har den samme pebermynte-duft som resten af produkterne i serien.

Den virkede helt efter hensigten. Men jeg har ikke brug for et luksus-produkt, når min billige ansigtsscrub gør det samme for min hud. “Yt!”

Produktet var dog lækkert.

Moroccanoil Treatment

2018_03_26_17_14_02_moroccanoil_treatment_100_ml_269_kr_spar_60_kr_internet_explorer

Olien skulle styrke håret ved, at bringe mistede proteiner tilbage i håret. Håret skulle blive stærkt og fleksibelt, strålende, glansfuldt og medgørlig.

Moroccanoil Treatment indeholder fedtsyre, omega-3 olie og vitaminer, der skulle give håret glans. Den indeholder også antioxidanter, som skulle beskytte håret.

Jeg har før prøvet brandet og generel virker produkterne. Nogle virker bedre end andre. Men jeg er endnu ikke stødt på nogle produkter fra brandet som skuffer fuldstændig.

Denne olie er dog helt sikkert er “Nyt!” Den tæmmede mit hår, fugtede det og duftede helt fantastisk.

Dr. Lipp Original Nipple Balm

2018_03_26_17_14_34_dr-_lipp_balm_15ml_det_stoerste_udvalg_i_skoenhedsprodukter_internet_explorer

Denne balm var oprindelig ment som en brystvortebalsam (som navnet antyder), men bliver nu brugt som en multifunktionel creme som er allergivenlig, helende og nærende.

Den er bl.a. designet til at efterlade læberne bløde og glatte, med en højglans finish.

Cremen er også ideel til neglebånd, tørre hudpletter, forbrændinger og hudafskrabninger, hårdt sprukne læber, ømme brystvorter, spaltede spidser, eksem, spædbørns numser, og meget mere.

Produktet er kendt blandt de bedste make-up artister og bruges bag kulisserne for ekstra langvarig lipgloss, øjenlåg, kindben, øjenbryn og til hurtigt at behandle ru hud før makeup.

Jeg har brugt den på mine læber og den virker. Men den gør nøjagtig det samme som min Decubal lips & dry spots balm. Og den fra Decubal koster det halve. “Yt!”.

Origins Ginzing Refreshing Eye Cream

2018_03_26_17_15_10_origins_ginzing_refreshing_eye_cream_to_brighten_and_depuff_15_ml_hurtig_lever

Jeg tror faktisk aldrig at jeg har prøvet noget fra Origins før. Jeg har altid haft lyst, men det er ikke det billigste mærke i verden.

Denne øjencreme har fået meget gode anmeldelser og jeg var meget spændt på, at prøve den. Jeg har et eller andet med øjencremer.

Cremen skulle øjeblikkeligt reducere mørke rander under øjnene og få poser og hævelser til at forsvinde. Det er ellers lidt af et løfte.

Den gjorde et fint stykke arbejde med de sorte rander og hævelser. Desværre så fugtede den slet ikke huden godt nok. Det resulterede i, at min makeup ikke sad så godt, som den plejer at gøre. “Yt!”. Jeg holder mig til min øjencreme fra Rønsbøl.

Neutral Face Wash

2018_03_26_17_15_48_neutral_face_wash_150_ml_koeb_online_paa_foetex-dk_internet_explorer

Der er ikke så meget at sige om dette produkt. Den virker, udtørrer ikke min hud og er billigt. Den har en fast plads i brusere. “Nyt!”.

Molton Brown Gingerlilly Body Wash

2018_03_27_08_32_53_molton_brown_gingerlily_bodywash_300ml_internet_explorer

En rensende og plejende Body Wash fra Molton Brown.

Jeg har ikke hørt om brandet før og kan ikke umiddelbart finde nogle anmeldelser på produktet.

Ingredienserne skulle bestå af en unik kombination af naturlige ting som bl.a. polynesisk tamanunøddeolie, ingefær og hvid liljeekstrakt.

Denne Body Wash skal arbejdes op til en lækker skum. Skummet skulle dufte forfriskende og vare længe.

Huden skulle blive blød og ren.

Igen et okay produkt. Men ikke noget jeg vil bruge mine penge på. “Yt!”.

Korres White Tea Fluid Gel Cleanser

2018_03_27_08_33_34_korres_white_tea_gel_cleanser_16_ml_hurtig_levering_internet_explorer

Denne gelsæbe fra Korres skulle rense huden i dybden – uden at udtørre den. Den er fri for silikone og parabener og kan anvendes dagligt af alle hudtyper.

Cleanseren skulle bevare hudens vigtige fugt og efterlade en fugtgivende film på huden.

Produktet gnides forsigtigt ind i den våde hud og skylles derefter med rigeligt vand. Den kan bruges en eller to gange dagligt.

Der var heller ikke noget specielt eller sensationelt ved denne gelsæbe. “Yt!”.

Rønsbøl Eye Lift Cream

2018_03_27_08_34_17_roensboel_eye_lift_cream_30_ml_159_kr_internet_explorer

Denne creme er virkelig lækker, drøj i brug og trænger hurtigt ind i huden så man kan bruge den om morgenen uden, at det påvirker makeuppen.

Til tider (jeg har ikke mærket det hver gang) kan jeg ligefrem mærke, hvordan cremen strammer huden under øjet.

Der er ikke så meget, at sige – den virker og holder det, den lover.

Indtil jeg finder en øjencreme som er bedre (og det tvivler jeg på, at jeg gør), vil dette altid var et “Nyt!”.

 

5 produkter ud af 11, som jeg helt sikkert vil forny. Ikke dårligt 🙂

Har Du et produkt som du altid køber igen og igen?

- Just Me

Nyt eller yt #2

img_4716

Sephora Micellar Cleansing Milk

2018_01_14_08_43_00_sephora_micellar_cleansing_milk_google_soegning_internet_explorer

Denne må Sephora gerne beholde for sig selv.

Jeg bryder mig ikke om konsistensen. Den er meget tyk – men det er jo også en milk.

Derudover så generede den mine øjne. Jeg måtte faktisk holde en del pauser med mine kontaktlinser mens jeg prøvede kræfter med denne. Til at starte med, troede jeg, at det var pga. min allergi. Men det stoppede så snart, jeg holdte op med, at bruge den.

Den gjorde huden fedtet og fik aldrig min makeup helt af. Hvorfor så bruge den?

Nej, Sephora – det må blive en ommer! “Yt”!

Creightons Squeeky Clean Scrubaholic Face Scrub

2018_01_14_08_44_12_creightons_squeeky_clean_scrubaholic_face_scrub_google_soegning_internet_expl

Det er ikke altid nemt at finde en god og billig ansigtsscrub. Men denne er jeg ret glad for. Den er billig, dufter godt (uden at irritere huden) og så virker den. Kornene er tilpas grove og tuben holder i en evighed. Den er købt i Normal til ca. 9 kr. “Nyt”.

Gatineau Gentle Silk Toner

2018_01_14_08_45_12_gatineau_gentle_silk_toner_google_soegning_internet_explorer

Toneren skulle friske, rense og berolige huden. Det er absolut ikke sandt hos mig.

For det første så havde denne toner en meget parfumeret lugt (ja lugt – ikke duft) som absolut hverken friskede eller beroligede. Jeg kunne slet ikke trække vejret mens jeg brugte den og lugten blev hængende længe. Den lugtede som en rigtig dårlig parfume.

Udover lugten, så kunne den heller ikke måle sig med min yndlings-toner fra Niveau. Huden føles slet ikke ren efter brug af toneren fra Gatineau. Det føles som om man smører en virkelig dårlig parfume rundt i ansigtet.

Det bliver et nej herfra! “Yt”!

Intim Easy Shave Gel

2018_01_14_08_45_43_intim_easy_shave_gel_google_soegning_internet_explorer

Jeg har ikke brugt produktet særlig meget – jeg klarer mig fint uden. Men min datter derimod har haft stor glæde af det.

Produktet hjælper, så huden ikke bliver generet af barberingen. Der er ingen røde knopper – kun dejlig bløde ben.

Jeg har allerede købt en ny tube til hende så det er helt klart et “Nyt”.

Moroccanoil Hydrating Styling Cream

2018_01_14_08_46_20_moroccanoil_hydrating_styling_cream_google_soegning_internet_explorer

Jeg må indrømme, at jeg elsker produkter fra Moroccanoil. De har aldrig skuffet. Det er bare synd, at de er så dyre.

Denne styling cream dufter helt fantastisk. Jeg har brugt den efter bad som en leave-in balsam. Den fugter håret, gør håret blødt og lækkert, giver håret en fantastisk duft (som varer det meste af dagen) og tæmmer det – til en hvis grad. Mit hår er ikke let, at tæmme og derfor skal der tit lidt mere til. Men det hjælper lidt på mit friz.

Selvom det er en forholdsvis lille tube, så er den ganske drøj i brug. Jeg har brugte den i et par måneder.

Selvom den hjælper lidt med, at tæmme håret, så er jeg stødt på hårprodukter som er meget bedre for mig. Derfor er det “Yt” herfra.

Eve Lom Cleanser

2018_01_14_08_47_22_eve_lom_cleanser_google_soegning_internet_explorer

Denne cleanser skulle være velegnet til alle hudtyper og fjerne tilstopning, blødgøre og gøre huden mere modtagelig for andre skønhedsprodukter.

Cleanseren skulle eksfoliere, rense, fjerne toksiner, tone, blødgøre og lindre. Alt sammen uden, at udtørre huden. Den skulle kunne fjerne selv det mest genstridige vandfaste makeup.

Cleanseren bør anvendes med Mulsin Cloth (som er det næste og sidste produkt i boxen) og ved hjælp af Eve Lom Signature Massage teknik. Dermed forbedre man også cirkulationen, hvilket giver en strålende og usædvanlig glat hud.

Sagen er, at denne cleanser for det første havde en rigtig grim lugt. Den rensede fint men uden nogen som helst wow-effekt. Min normale ansigtssæbe gør tingene lige så godt.

For det andet, føles det meget luksuriøst at bruge produktet men det tager også meget længere tid og gør som sagt ikke nogen reel forskel.

For mig er den simpelthen ikke pengene værd. Jeg vil ikke give så mange penge kun, for følelsen af luksus. “Yt”.

Christophe Robin Cleansing Volumizing Paste

2018_01_14_08_47_58_christophe_robin_cleansing_volumizing_paste_google_soegning_internet_explorer

Denne pasta indeholder ren Rassoul ler og rose ekstrakt og er en dybde-rensende, shampoo-lignende behandling. Pastaen har en meget unik konsistens skulle have volume-boosting egenskaber.

Pastaen skulle ændre sig til en let skum når man bruger den.

Den skulle absorberer skidt, olie og andre urenheder mens den forstærker håret, løfter og tilføre volumen fra hårrødderne og ud.

Pastaen føles som en gang mudder med små sten i. Men den var nem at arbejde med og skummede overraskende meget.

Den rensede hårbunden fint og mit hår var længe om, at blive fedtet efter anvendelse. Den tilførte også en del volumen til mit hår. Men produktet udtørrede mit hår (og mine hænde) og gjorde mit friz endnu værre.

Det må blive et “yt” herfra.

L´oreal Pure Clay Glow Mask

2018_01_14_08_49_09_l_oreal_pure_clay_glow_mask_google_soegning_internet_explorer

Denne maske er jeg rigtig glad for og jeg har brugt den jævnligt gennem en rum tid.

Den skulle have egenskaberne at rense huden i dybden, fjerne urenheder og give huden glød uden at udtørre. Og jeg synes faktisk, at den gør det godt.

Jeg bruger gerne masken når jeg synes min hud trænger til en ekstra rensning og huden føles virkelig lækker bagefter.

Efter brug og den er skyllet af, bruger jeg gerne en toner til at fjerne det sidste. Når jeg skyller huden efter brug kan jeg aldrig få det hele ud af porerne. Men en toner bagefter gør underværker.

Mange påstår, at denne maske er en dupe for GLAMGLOW Supermud (som er et luksusprodukt og koster en hel del mere). men det kan jeg ikke udtale mig om, da jeg endnu har til gode, at prøve GLAMGLOWS masker. Men hvis denne fra L´oreal virker lige så godt, så er jeg ikke sikker på, at jeg vil giver knap 400 kr. for en anden maske bare pga. navnet.

Der er ikke mange ansigtsmasker, jeg køber igen og igen. Men dette er en af de få. “Nyt”!

The Body Shop British Rose Exfoliating Gel Body Scrub

2018_01_14_08_49_46_the_body_shop_british_rose_exfoliating_gel_body_scrub_google_soegning_interne

Når det kommer til Body Scrub så er der én som slår alle de andre – og det er desværre ikke denne.

Denne scrub fra The Body Shop er ganske udmærket og gør et godt stykke arbejde. Men det slår bare ikke den anden.

Desuden er jeg ikke super glad for duften i dette produkt. “Yt”.

Matas Neglelakfjerner

2018_01_14_08_50_19_matas_neglelakfjerner_google_soegning_internet_explorer

Der findes ufattelig mange neglelakfjernere på markedet og jeg ved ikke om denne er bedre end så mange andre. Sagen er, at jeg ikke har prøvet mange forskellige brands. Men hver gang jeg forsøger, vender jeg altid tilbage til denne. Den virker, den er billig og let at få fingre i. “Nyt”.

Naobay Shampoo

2018_01_14_08_51_32_naobay_shampoo_google_soegning_internet_explorer

Shampooen indeholder risprotein og fugtgivende aloe vera og er desuden uden sulfater og silikone. Det lyder jo meget godt alt sammen. Især, at den er uden silikone skulle være rigtig godt for håret.

Men mens jeg brugte denne shampoo var mit hår fuldstændig ustyrlig. Men jeg hang i, for mit hår skal tit vænne sig til en ny shampoo og det kan godt tage et par uger.

Jeg brugte hele flasken i håb om, at mit hår ville blive bedre og nemmere at styre. Det skete bare overhovedet ikke.

Mit hår blev utroligt tørt – og når det bliver tørt, så kommer frizzet. Mit hår krusede så forfærdeligt og lige meget, hvad jeg gjorde ved det efter hårvask, så kunne det ikke stoppes. Det var så svært, at styre. Jeg gik rundt i en god måned og lignede en, der fornøjede sig ved, at stikke fingeren i stikkontakten. Det så helt forfærdelig ud.

Ikke nok med at det krusede, så blev min hovedbund virkelig tør og begynde at klø helt afsindigt. Jeg fik faktisk min mand til, at tjekke mig for lus flere gange (for når man har børn, så er det faktisk en mulighed ved kløende hovedbund) men det var ingen.

Duften kunne jeg derimod godt lide: en frisk citrusduft.

En ting er sikkert: jeg ville aldrig købe denne shampoo selv. Aldrig! “Yt”!

Bean Body Coffee Bean Coconut Scrub

2018_01_14_08_52_10_bean_body_coffee_bean_coconut_scrub_google_soegning_internet_explorer

Bean Scrub er tilsat økologisk, koldpresset kokosolie som skulle fugte, eksfoliere og blødgøre huden.

Kaffebønnerne skulle stimulere blodtilførslen og derved minimere forekomsten af appelsinhud og strækmærker (husk der står forekomsten – ikke nødvendigvis dét jeg har i forvejen).

Kakao og E-vitamin skulle give antioxidantbeskyttelse, reparere og genopbygge huden.

Scrubbens indhold af klippesalt fra Himalaya (for finere kan det ikke blive) og demerarasukker skulle skrubbe og fjerne døde hudceller, hudorme og andre urenheder og give en glat hud.

Lyder alt sammen meget lækkert. Men realiteten er, at den ikke rigtig gør så meget for min hud. “Yt”.

Raw Natural  Beauty by Coffee & Scrub

2018_01_14_08_53_34_coffee_coconut_internet_explorer

Denne scrub er et 100% naturligt produkt.

Ifølge beskrivelsen giver scrubben dig en blid peeling og frigør huden fra døde hudceller. Den skulle efterlade huden silkeblød og reducere forekomsten af irriteret hud. Men det er ikke alt. Den vil øge blodcirkulationen og give næring til meget tør hud.

Det bedste af det hele er, at den holder hvad den lover ( i hvert fald af synlige resultater).

Det er den bedste Coffee-scrub jeg har prøvet til dato.

Desværre tilhøre mit hjerte en anden body-scrub, hvilket min familie er glade for. Denne Coffe-scrub har nemlig en meget gennemtrængende bitter duft som de ikke bryder sig om. “Yt”.

Biotherm anti-drying body milk with citrus essences

2018_01_14_08_54_24_biotherm_anti_drying_body_milk_with_citrus_essences_google_soegning_internet_

Den er super lækker. Når min hud er tør og klør, er der sjældent noget som hjælper særlig længe ad gangen. Men sidste år faldt jeg over denne lækre creme. Den fugter virkelig huden og holder huden fugtig længe, men uden at være tung.

Den indeholder bl.a. E-vitamin som skulle virke genopbyggende og så er den fri for parabener.

Jeg elsker, at den har en pumpe, hvilket gør den nemmere at dosere og håndtere med lidt fedtede fingre. Pumpen kan tilmed låses, så den ikke bliver tømt af små nysgerrige fingre.

Cremen har en mild duft af citrus, hvilket jeg altid har forbundet med rengøringsmidler. Men denne citrusduft er let, forfriskende og lækker. Duften forsvinder kort tid efter påførelse, så jeg behøver ikke, at være bange for, at den blander sig med min parfume.

Lækker, lækker og lækker! “Nyt”.

Nivea Refreshing Toner Normal Skin (2 stk.)

2018_01_14_08_55_07_nivea_refreshing_toner_normal_skin_2_stk-_google_soegning_internet_explorer

Jeg har på det sidste prøvet mange forskellige tonere. Både i den dyre og den billigere ende. Men ingen har haft samme resultat på min hud som denne.

Dette er den billigste toner, jeg nogensinde har prøvet. Men det er simpelthen den, med det bedste resultat. Min hud føles blød, ren og fugtet efter brug. Duften ved denne er heller ikke så ubehagelig som ved andre tonere.

Denne toner gør alt, hvad den lover – “Nyt”.

Pudderdåserne.dk Anti-Age Ansigtscreme

2018_01_14_08_55_39_pudderdaaserne-dk_anti_age_ansigtscreme_google_soegning_internet_explorer

Jeg har længe været på jagt efter en god ansigtscreme – som ikke ruinerer mig, hver måned.

Jeg prøver jævnligt nye cremer men jeg vender altid tilbage til denne.

Mange ansigtscremer fugter ikke huden gennem hele dagen – og hvis de gør, så er den tit så fed, at den ikke rigtig trænger ind i huden.

Men denne creme formår at fugte huden hele dagen OG trænge ned i huden så man hurtigt og nemt kan påføre sin makeup. OG så har den endda en pumpe, så man ikke skal have sine fingre ned i cremen. Desværre kan pumpen godt drille lidt til tider.

Om den mindsker rynker, ved jeg ikke. Men glad – det er jeg.

Super god creme til prisen. “Nyt”.

Pudderdåserne.dk Alt i en Makeupfjerner (3 stk.)

2018_01_14_08_56_17_pudderdaaserne-dk_alt_i_en_makeupfjerner_google_soegning_internet_explorer

Inden for makeupfjerner har jeg også prøvet lidt af hvert på det sidste. Men denne forbliver min favorit. Den fjerner ALT min makeup – uden at jeg skal gnide hårdt på huden. Den svier ikke på huden eller omkring øjne og indeholder ikke parfume. Jeg er bare rigtig glad for den. Den vil forblive min favorit længe. Den vil forblive en del af mit sortiment i lang tid fremover. “Nyt”.

Matas Vitamin Hårmaske (5 stk.)

2018_01_14_08_56_50_matas_vitamin_haarmaske_google_soegning_internet_explorer

Denne hårmaske har den ene gang efter den anden reddet mit og mine døtres hår. Den er nem at bruge og det tager kun 3 minutter.

Den indeholder A- og E-vitamin samt provitamin B5 som skulle styrke håret fra rod til spids. Derudover indeholder den honning og hvedeprotein som plejer og blødgør håret.

Især min yngste datter har tendens til meget tørt hår. Men efter vi er begyndt, at bruge denne hårmaske to gange i ugen, så har hendes hår tydeligt fået mere fugt og er ikke så kruset mere.

Vi andre kan også tydeligt mærke en forskel i vores hår. Det ikke bare fugter men blødgør også håret så man ikke kan lade være med, at køre fingrene igennem det. Helt klart et “Nyt”.

 

9 “Nyt” ud af 18 produkter. Ikke dårligt.

Hvilket produkt fra dit sortiment vil du altid genkøbe?

- Just Me

Nyt eller yt #1

 

img_4716

Jeg skulle have gjort det her for længe siden. Der er alt for mange ting. Nå, men pyt. Jeg deler bare produkterne i to indlæg.

Her er mine brugte produkter så. Der er for ca. 4 måneder. 99% af dem er tomme. De få produkter som ikke er tomme, er produkter som absolut ikke gør noget for mig. Derfor er der jo ikke nogen grund til at spilde mere tid på dem.

Lad os se lidt nærmere på tingene:

Vichy Fresh Cleansing Gel

2018_01_09_09_23_48_vichy_purete_thermale_fresh_cleansing_gel_200_ml_hurtig_levering_internet_

 

Denne cleanser er lækker og har en frisk duft. Den renser huden rigtig fint og er nem, at bruge.

Jeg har intet dårligt, at sige om den. Den er ikke engang vild dyr. Men det er ikke et produkt som jeg vil købe igen med det samme.

Normalt bruger jeg Neutral Face Wash som gør nøjagtig det samme. Den er billigere og jeg ved, hvilken langtidseffekt den har på min hud.

Så dette produkt bliver et “Yt” – for nu.

 

Intima Intimsæbe

2018_01_09_09_31_12_koeb_intima_intimsaebe_350_ml_kun_52_kr_gratis_fragt_internet_explorer

Denne intimsæbe er et fast produkt i min samling. Det er vigtigt, at holde undervognen ren og denne sæbe gør det formidabelt. Og så gør det jo heller ikke noget, at den er forholdsvis billig og drøj i brug.

Jeg har allerede erhvervet mig en ny af slagsen. Det er helt klar et “Nyt”.

Ole Henriksen Find Your Balance Oil Control Cleanser og Counter Balance Oil Control Hydrator

2018_01_09_09_34_52_ole_henriksen_counter_balance_oil_control_hydrator_50_ml_346_00_kr_internet_2018_01_09_09_35_52_ole_henriksen_find_your_balance_oil_control_cleanser_148_ml_175_00_kr_intern

Disse produkter skulle egentligt kunne bruge på kombineret hud. Men jeg tror simpelthen ikke, at min hud er fedtet nok til det.

Ole Henriksen-produkter skuffer normalt aldrig – kvaliteten er i top. Det er den også her. Men produkterne matchede bare ikke min hudtype.

Derfor er det desværre et “yt”.

Model CO Instant Brows

instantbrows_light_500x500

Efter brugen af denne øjenbryns-blyant, sad mine bryn perfekt hele dagen. Voksen i pennen tæmmede mine bryn, mens farven var nem, at fordele.

Desværre passede farven ikke super godt til mig. Jeg kunne heller ikke spidse blyanten. Produktet var for blødt og blev ved med, at knække eller tvære ud i blyantspidseren. Jeg forsøgte endda at lægge den i køleskabet, men det hjalp ikke.

Det er min tålmodighed ikke til. Et “Yt”.

Model CO Instant Radiance Concealer

instant-radiance-01

Formlen skulle være langtids-holdbar og cremet.

Den skulle kunne dække mørke rander under øjnene, fugte og lysne.

Jeg har stødt på produkter fra ModelCo før – og jeg har ikke været vanvittig imponeret. Det er jeg heller ikke over denne.

Den virkede ellers ret lovende. Selvom den havde en gul undertone.

Jeg bryder mig simpelthen ikke om dette produkt.

Den er meget blank og virker meget våd. Den sætter sig ikke, så det bliver ikke bedre.

Produktet sætter sig til gengæld i alle linjer og flytter sig i løbet af dagen.

Jeg har prøvet, at sætte den med pudder, men det hjælper ikke. Det er som om, at den æder pudderet. Den bliver ved med, at være blank og våd at se på og flytter sig stadig.

Til gengæld er den nem, at flytte på plads og rette på i løbet af dagen. Men hvem gider det?

“Yt”.

 

Regenerate Advanced Toothpaste

tandpasta

 

Denne tandpasta skulle kunne udbedre din emalje og give tænderne deres hvide farve tilbage.

Men i realiteten gør denne tandpasta ikke andet for mig, end hvad Zendium gør. “Yt”.

 

Benefit Browvo! Conditioning Primer

2018_01_11_08_59_28_browvo_conditioning_primer_nutrient_rich_eyebrow_primer_sephora_internet_ex

Dette produkt fra Benefit fik jeg i min Goodiebox x Sephora Limited Edition.

Dette produkt skulle få mine bryn til, at se fyldigere og sundere ud. Den kan bruges under andre bryn-produkter eller bruges natten over.

Mine bryn så hverken fyldigere eller sundere ud. Men de blev hvor jeg satte dem. De rokkede sig ikke ud af stedet. De var som limet fast. Og lim er lige præcis, hvad jeg sammenligner dette bryn-produkt med.

Det var faktisk som, at putte lim på mine bryn og når jeg kom til, at klø sig i brynet, så skællede det af som lim. Jeg kan huske fra skoletiden når jeg fik skolelim på fingrene. Hvis jeg lod det tørre, så kunne man pille det af i flager. Præcis sådan var dette produkt på mig. Det føltes også som om jeg havde lim i brynene.

 

Elizabeth Arden Mediterranean parfume

2018_01_11_09_01_08_mediterranean_edp_elizabeth_arden_billig_parfume_parfumeronline-dk_inte

Jeg er faktisk glad for, at denne parfume ikke er til, at støve op. (Beklager hvis I ikke har det sådan.)

Den lugtede af parfume (ikke på den gode måde) – jeg kan ikke engang beskrive duften. Men det var så langt fra mig. “Yt”.

 

Batiste Dry Shampoo i Tropical

2018_01_11_09_01_55_batiste_dry_shampoo_tropical_coconut_exotic_50_ml_19_00_kr_internet_explor

Duften er ren sommer. Den er tropisk og lækker.

Når det er sagt så må jeg indrømme, at jeg aldrig har fået dry shampoo til at virke for mig. Og jeg har efterhånden prøvet en del af dem. Men det virker bare ikke.

Men denne kunne jeg godt finde på, at købe til sommer igen – bare fordi den dufter af sommer og sol. “Nyt”.

 

Cowshed Chamomile Refreshing Toner

2018_01_11_09_03_01_chamomile_refreshing_toner_250_ml_cowshed_internet_explorer

Denne toner har en meget stærk kamille-duft. Lige til den stærke side.

Produktet virker fint, men gør desværre ikke min hud så blød som min normale toner. “Yt”.

Renu Skin Advanced Anti-Ageing Lip & Eye Active Lift

2018_01_11_09_04_30_renuskin_lip_eye_active_lift_15ml_feelunique_internet_explorer

I følge Monuskin så skulle cremen have følgende egenskaber:

  • aktivere den sensitive hud om øjne og læber
  • effektivt gøre fine linjer og rynker mindre synlige
  • lysne og forfriske området omkring øjne og læber
  • stimulerer hudens naturlige collagen så huden bliver mere fast
  • reducere hævelse og mørke cirkler under øjnene

Og har den så gjort det? Det er svært at sige. De ændringer der skete mens jeg brugte cremen kan skyldes mange ting. Bl.a. bedre søvn.

Da resultaterne ikke er mere tydeligere end de er, så bliver det “Yt” herfra.

 

Percy & Reed Perfectly Perfecting Wonder Balm

2018_01_11_09_06_05_percy_reed_perfectly_perfecting_wonder_balm_75ml_internet_explorer

Jeg har hørt, at rigtig mange er galde for dette produkt. Men den gjorde intet ved mit hår. Desværre. “Yt”.

 

Bioderma Solution Micellaire

2018_01_11_09_17_32_bioderma_solution_micellaire_bing_images_internet_explorer

Min hud kan godt være lidt sart – især omkring øjnene. Dette produkt gjorde det ikke ligefremt behageligt. Den virker og gør, hvad den lover. Men den har en tendens til, at få min hud til at svie lidt. “Yt”.

Ciaté Wonderwand Mascara

2018_01_11_09_18_09_ciate_wonderwand_mascara_bing_images_internet_explorer

Jeg er altid med på, at prøve en ny mascara og jeg har hørt rigtig mange mennesker sige mange gode ting om denne mascara.

Denne mascara skulle tilføre volumen og længde til vipperne og skulle blive siddende hele dagen.

Derudover så skulle den krølle vipperne og ikke smitte af.

Nope!

Jeg var ellers rigtig glad for børsten og den var nem at påføre. Den kunne endda holde til en smule støvregn.

Men efter en hel dag (også uden regn) så gik den overhovedet ikke. Jeg ville ønske, at den fungerede for mig. Det ville jeg virkelig. Men den smuldrede utrolig meget. Jeg havde sorte pletter på kinderne det meste af dagen. Derudover så smittede den af både for oven og for neden. Det var en ren panda-epidemi.

Øv, siger jeg bare! “Yt”.

 

Tarte Opening Act Lash Primer

2018_01_11_09_19_12_tarte_opening_act_lash_primer_bing_images_internet_explorer

Jeg har været ret glad for denne primer. Hvem vil ikke gerne have lange, fyldige vipper? Jeg vil i hvert fald gerne. Dette var et skridt imod det.

Men desværre kunne den hvide farve være svær at dække med mascaraen. Og så er den noget besværlig, at får fat i, hvis man ikke bor i USA. “Yt”.

Ling Dual Moisture Emulsion

2018_01_11_09_20_26_dual_moisture_emulsion_118_ml-_fra_ling_koeb_online_paa_magasin-dk_internet_ex

Jeg ville virkelig ikke falde for dette produkt. Men den blev en favorit i 2017. Øv også.

Den er så lækker. Den fugter huden og gør den lækker blød. Den er bedre end de fleste cremer, jeg har brugt.

Men den er bare så pisse dyr.

Det skal dog lige siges, at den er meget drøj i brug. Jeg har brugt af min lille flaske i flere uger.

Jeg hader virkelig mig selv for, at elske den. Hvis jeg lige havde 600 kr. som jeg ikke vidste, hvad jeg skulle bruge til, så ville den havne i “Nyt”. Men pga. prisen så må den ryge i “Yt”.

Filorga Time-Filler Absolute Wrinkles Correction Cream

2018_01_11_09_21_17_filorga_time_filler_absolute_wrinkles_correction_cream_bing_images_internet_

En ret lækker øjencreme som har mere synlig effekt end Renu Skin Advanced Anti-Ageing Lip & Eye Active Lift. Desværre er den knap så drøj i brug.

Desværre er den for dyr til mig. “Yt”.

Grow Gorgeous Scalp Detox Exfoliating pre-wash Treatment

2018_01_11_09_21_49_grow_gorgeous_scalp_detox_190ml_hurtig_levering_internet_explorer

Denne Scalp Detox skulle være ideel til kedeligt og mat hår. Dette product skulle være nøglen til hemmeligheden om en sundere udgroning af håret – nemlig en sundere hovedbund.

Ved at eksfoliere hovedbunden, rense intens i dybden, fjerne urenheder, opbygning af hårprodukter, tør hud og skæl, skaber Scalp Detox et ideelt miljø for håret.

Ingredienser består bl.a. af plantebaserede og nærende ting. Den unikke, kølende formel kombinerer amerikansk Castor olie perler, ekstrakt af bark fra hvidt piletræ og granatæble frugt enzymer.

Derudover er der en blanding af mineraler som skulle hjælpe med at fugte mens det absorberer overskydende talg fra hovedbunden. På den måde forlænger Scalp Detox også tiden mellem hårvask.

Produktet skulle også neutralisere skader fra UV lys og frie radikaler.

Grow Gorgeous Scalp Detox vil, i følge producenten, være ideel at bruge en gang om ugen – før shampoo.

Duften af produktet er meget skrap og kemisk og jo mere du arbejde med produktet, jo værre bliver det.

Jeg kunne sagtens mærke en forskel ved brug af denne detox. Mit hår blev mere blankt og fik mere volumen. Desværre blev min hovedbund en smule irriteret.

Produktet indeholder små eksfolierende korn. Det føles næsten som at have sand i håret og de små korn er meget vanskelige at få vasket ud.

Produktet er, for mit vedkommende, ikke besværet værd. “Yt”.

 

Så alt i alt 2 jeg vil genkøbe ud af 18 produkter. Det var ikke mange. Men man skal kysse mange frøer før man finder prinsen 😉

 

 

 

- Just Me