Let´s try - The Balm: Meet Matte Hughes 6 Mini Long Lasting Liquid Lipsticks

Webshops til kvinder med kurver (1:4)

Jep, jeg er en af dem. Jeg er tyk. Og ved du hvad? Jeg skammer mig ikke engang over det.

Men det er ikke altid lige sjovt. Slet ikke når det kommer til modetøj. Heldigvis er modebranchen blevet meget bedre til, at lave smart tøj til kvinder med kurver. Men det er stadig ikke lige så nemt, at shoppe. Vi kan ikke tage i centret og være sikker på, at komme hjem med et outfit som vi elsker – eller et outfit i det hele taget. Der findes nemlig ikke mange butikker med tøj til os.

Heldigvis, dukker der flere op – og det samme kan siges om webshops. Og mange foretrække at købe deres tøj i en webshop, da de så ikke føler, at de får de trælse bedømmende blikke.

Personligt er jeg ligeglad med blikkene. For mig er det mere det, at man får skruet sig ned i en kjole som får en til at ligne en sæk kartofler, der er glemt på marken…. og PLUDSELIG, mens man står og kigger modløst i spejlet, dukker ekspedientens hoved frem (man er jo nærmest ved at skide i bukserne af skræk) – nærmest med et hvin: “Ej, hvor sidder den bare godt på dig. Den fremhæver virkelig din talje.”. Jeg er jo ikke blind. Og der står et spejl lige foran mig! Jeg kan faktisk godt selv se, hvordan jeg ser ud i kjolen. Og hvis jeg skulle være i tvivl, har jeg tit min bedste veninde med, som ikke er bleg for, at fortælle mig sandheden og være uenig i ekspedientens “mening”. Jeg gør gerne det samme for hende.

For mig handler mode om, at føle sig tilpas i tøjet – uden at ligne en ballon, der er bundet på kryds og tværs.

Mode er helt personligt. Derfor kan jeg heller ikke sige, hvad der er in og hvad der er out. Men jeg kan fortælle, hvad jeg synes er smart og hvor man kan købe tøj til kurvede kvinder – også til en rimelig pris.

Der findes sikkert mange flere webshops end dem jeg vil nævne i mine indlæg. Det er heller ikke alle de nævnte webshops, jeg har afprøvet – endnu. Men det kommer jeg helt sikkert til.

 

ASOS

www.asos.com

2017_04_27_11_59_22_asos_shop_the_latest_clothes_and_fashion_online_internet_explorer

Der er sikkert mange som allerede kender denne side. Jeg har desværre ikke prøvet den endnu, da jeg altid er lidt tøvende med at prøve nye webshops – især udenlandske sider. Men min sommergarderobe kommer helt klart til at stamme herfra.

Denne webshop sender fra England, så du slipper for told mm. (så længe England stadig er med i EU).

I øverste højre hjørne kan du vælge, hvor du handler ( i dette tilfælde England) og hvilken valuta du ønsker at se priserne i på siden.

2017_04_27_12_00_58_asos_shop_the_latest_clothes_and_fashion_online_internet_explorer

Fragten kan jeg bestemt ikke klage over. De har en standard fragt på 25 kr. hvor din pakke bliver leveret inden for en uges tid. Men hvis du køber for over 190 kr. så er standard fragten gratis.

Hvis du gerne vil have din pakke hurtigere så har de en Express fragt på 40 kr.. Her er leveringstiden et par dage mindre end med standard fragten.

Men hvis din tålmodighed slet ikke kan holde til, at vente så længe så har de også dag-til-dag levering, hvilket vil koste dig 110 kr.

Nu tænker du måske: “Hvad hvis tøjet ikke passer eller sidder ordentligt? Så er det vel en pain, at få returneret?”. Nope – det er det ikke. Der er rent faktisk gratis retur og sedlen, du skal bruge, kan du printe ud på deres hjemmeside. Det kan også være, at der er en returseddel i din pakke – men det ved jeg ikke, da jeg ikke har prøvet siden endnu.

Du kan bl.a. købe undertøj, badetøj, hverdagstøj og festtøj på siden. Du kan også finde forskellige accessories som bælter, tasker, sko og smykker. Prisniveauet? Tja, det kommer an på hvad du køber. Der er tøj i flere prisklasser og du vil sikkert kunne finde noget lækker til billige penge (det kommer selvfølgelig an på, hvilken slag tøj, du går efter).

I venstre side er der desuden en Price range bar, hvor du kan vælge den prisklasse, du søger tøj i.

2017_04_27_12_01_30_

Størrelserne på siden er UK størrelser og går fra str. 18 – 30 (ca. str. 46-58 i danske størrelser). Der er en size guide på siden og den vil jeg råde dig til at bruge. Du kan vælge om du vil have guiden i inches eller centimeter. Men mål dig selv først og brug guiden. På den måde gør du det nemmere for dig selv, at finde netop din størrelse.

Du finder Plus size tøjet finder du under kategorien ‘ASOS Curve & Plus Size’.

Hvis du opretter en konto på side kan du gemme dine favoritter og behøver ikke, at søge siden tyndt for en top du forelskede dig i, men ikke længere kan finde.

Jeg kan bruge timer på, at kigge ASOS udvalgt igennem. Nedenfor kan I se et par eksempler på deres tøj.

samlet-eksempler

Zalando

www.zalando.dk

forside

Denne side er måske mest kendt for køb af sko (hvilket bestemt også fungerer gangske godt på denne side). Men vidste du, at du rent faktisk kan købe plus size tøj på siden? Det kan du altså. Helt fantastisk er denne side ikke kun for de dejlige tynde kvinder derude – men og for de dejlig kurvede kvinder derude.

Siden er dansk og er ret nem at navigere i.

Når det kommer til fragt og retur, så er denne side helt genialt. Det er nemlig gratis. Det koster ikke noget, at få tingene (jeg skrev med vilje ikke tøj, for jeg kan sjældent nøjes med det, på denne side) tilsendt og heller ikke for, at sende tingene retur igen. Det kan jeg li´! Jeg kan nemlig godt blive lidt nærig, når det gælder fragt.

På siden kan du finde tøj, sko og accessories til både kvinder, mænd og børn. Så her kan du faktisk klare din shopping til hele familien.

Som sagt så er siden ret nem, at navigere rundt på. Men for at gøre det endnu nemmere, så kan man indsnævre sin søgning inden for pris, farve, størrelse mm. Genialt!

price-range

Plus size størrelserne går fra str. 44 – 56 (Har virkelig aldrig forstået, hvorfor str. 44 er plus size….heller ikke str. 46 eller 48….). Men jeg vil stadig råde dig til, at bruge deres måleskemaer. Størrelser kan variere afhængig af mærke, stofvalg osv.

Du kan finde plus size tøjet under dame > tøj > størrelser og guides.

menu

Som på ASOS kan du også her oprette en konto og gemme dine favoritter. Det er noget jeg benytter mig af ganske ofte.

Siden indeholder også en guide, som hjælper dig med, at finde ud af, hvilke ting du skal kigge efter og som klæder din figur.

Desværre er udvalget ikke helt så stort på siden, men man kan sagtens finde nogle søde ting.

samlet

 

Både ASOS og Zalando har en app til telefonen som gør det endnu nemmere at shoppe fra mobilen.

God shopping.

 

- Just Me

4 kommentarer

  • Shitlife

    GØR DET! Asos er fantastisk og forstår sig på kurver 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Just Me

      Lyder helt fantastisk 🙂 Det vil jeg gøre så 🙂 Mange tak:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Shitlife

      Jeg købte 2 kjoler i str 16 baseret på deres size guide (brug den og lav også de ekstra tilpasninger), de passede så fint! En endda lidt til den løse side, hvor den size guiden så også havde lagt sig iml. 14 og 16. Så min oplevelse er, at size guiden er virkelig god!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Just Me

      Jeg glæder mig helt til, at sende min første bestilling af sted 🙂 Dejligt at min anbefaling om, at bruge deres størrelsesguide kan støttes op 😉
      Jeg har også kun hørt gode ting om ASOS. Og din erfaring bekræfter bare det hele.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Let´s try - The Balm: Meet Matte Hughes 6 Mini Long Lasting Liquid Lipsticks