Klar til jobsamtalen!

November favoritter

img_4571

Den her måned er fløjet af sted. Min største udfordring i denne måned var, at finde en kjole (og tilbehør) til denne galle-julefrokost (eller hvad jeg nu skal kalde den) som jeg skulle deltage i. Næste år bliver det ingen sag. Nu har jeg styr på hvordan tingene fungerer og hvad der forventes.

Og nu er vi trådt ind i December – det er for vildt. Jeg elsker denne tid på året. Ungerne er nemme at få op, for der skal åbnes kalender og tjekkes om vores husnisse har spist sin pebernød. Det er generelt bare en hyggelig måned. De fleste af julegaverne er allerede i hus. Julelysene glimter i mørket. Julepynt. Julesange. Jul. Jul. Jul. Jeg elsker det!

Nå, men videre. Det var jo ikke december, det skulle handle om.

Mine favoritter for november måned er:

Balm Ball Lip Hydrator i Caramel Apple fra Lottie London

Lottie.London: £5 (≈42,15 kr.)

img_4579

En læbepomade i den lidt dyre ende (måske ikke hvis du sammenligner med EOS).

Den fugter læberne godt og holder længe. Når jeg bruger denne læbepomade, behøver jeg ikke gå og smøre læberne ind hele tiden.

Hvis jeg bruger den inden jeg går i seng om aftenen, så kan jeg stadig mærke at læberne er fugtede om morgenen, når jeg vågner.

Den er dog ikke nok, hvis læberne har brug for ekstra fugt. Men som en almindelig læbepomaden er den uovertruffen. Men dyr.

Super Beblesh Balm SPS 30 PA++ BB Cream fra skin79

Beautybay.com: 178,50 kr. for en full size

img_4576

Mit første indtryk af denne BB Cream var, at den var alt for lys til mig. Men nu kom de mørke måneder og min hud er så bleg som den kan blive. Derfor kunne jeg endelig begynde at bruge denne lækre BB Cream.

Koreansk skincare er noget af det bedste på markedet. Denne BB Cream er ingen undtagelse. Jeg elsker en god BB Cream, hvilket jeg bruger oftere end en foundation. Jeg har ikke behov for, at dække mit ansigt 100%.

Som jeg har forstået det, så er en BB Cream også meget bedre for huden end en foundation.

Denne BB Cream indeholder SPF 30 (hvilket jeg elsker) og skulle indeholde anti-rynke- og blegende egenskaber.

På min hud holder den meget bedre end nogen anden BB Cream jeg før har prøvet. Den bliver ikke mærkelig i løbet af dagen og forsvinder heller ikke i plamager. Selv en aften, hvor jeg svedte helt vild, blev den siddende fint.

Denne BB Cream bliver helt klart en fast del af mit sortiment. Jeg har allerede skrevet denne og BB Super + Gold Beblesh Balm SPF30 på min ønskeseddel. Hvis jeg ikke får en af dem i julegave, så køber jeg den selv.

 

Ling Dual Moisture Emulsion (30 ml.)

Magasin: 599 kr. for 118 ml.

img_4575

Jeg ville virkelig ikke falde for dette produkt. Og jeg har faktisk slet ikke lyst til, at skrive den på som en favorit. Men det er den jo reelt blevet. Øv også.

Den er så lækker. Den fugter huden og gør den lækker blød. Den er bedre end de fleste cremer, jeg har brugt.

Men den er bare så pisse dyr.

Det skal dog lige siges, at den er meget drøj i brug. Jeg har brugt af min lille flaske i flere uger, og den er stadig mere en halv fuld.

Jeg hader virkelig mig selv for, at elske den.

Weleda Nail Care Pen

Kropsform.dk til 72 kr. (normalpris 95 kr.)

img_4577

Det er ikke kun min hud som lider i de mørke vintermåneder. Det gør mine negle også. Jeg har før brug negleolie til formålet. Men det kan godt grise lidt – især når det er lige før sengetid og olien ikke når at trænge ordentlig ind.

Men med denne pen er det så nemt. Det er nemt at påføre uden at man har det rendende ned af hånden og så trænger det forholdsvis hurtigt ind i neglene og “smitter” ikke af på betrækket.

Ingredienserne er 91% økologisk (et mærkeligt tal egentligt) og består bl.a. af kamilleekstrakt, bivoks, sheasmør og granatæble frøolie.

Den er også nem, at have med i tasken.

Jouer Cosmetics Limited Edition Anniversary Long-Wear Lip Creme i Rose

Beautybay.com: 130,50 kr.

img_4578

Helt ærligt, så troede jeg, at jeg var blevet for gammel til metalliske læbestifter. Men jeg blev altså nødt til at prøve en.

Jeg valgte farven Rose fra Jouer da de sætter sig fint og ikke rykker sig ud af stedet. De smitter ikke af og de render ikke ud i de fine linjer omkring munden. (Kan I høre at jeg er begejstret for deres læbestifter?)

img_4583

Den er absolut smuk og bliver siddende i timevis – også selv om jeg spiser og drikker. Dog opløses den, hvis du spiser noget fedtet eller olieret (lige som alle andre flydende læbestifter).

Det bliver ikke den sidste metalliske læbestift i min samling.

Lorac Pro Palette

Lorac.com: $44 (≈ 276,87 kr.)

img_4573

Jeg undskylder, at den er så beskidt – men den er elsket 😉

Det er efterhånden et par år siden, at denne skønhed blev en del af min samling. Jeg har en tendens til at glemme, hvor god den egentlig er.

I denne måned har jeg faktisk kun brugt denne pallette. Jeg bliver altid lige overrasket over, hvor nem den er at arbejde med. Farverne er lækre (og neutrale) og skyggerne blender helt fantastisk. Både de matte og de metalliske farver er nemme at arbejde med. Der er en reel grund til, at der er så mange beauty gurus som elsker den.

Hvad er jeres favoritter i denne måned?

- Just Me

2 kommentarer

  • Den Lip balm lyder virkelig god! Normalt bruger jeg Elizabeth Arden 8 hour cream, som også holder hele natten, men den er ret fedtet, og med en langhåret kat, er det ikke en god kombi. Så vil da klart tjekke den anden ud 😍👌🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Just Me

      For mig virker den i hvert fald rigtig godt 🙂 Jeg har før prøvet 8 hour cream og læbepomaden fra Elizabeth Arden. Men mine læber blev ufattelig tørre og det tog land tid, at få dem tilbage til normal tilstand igen.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klar til jobsamtalen!