Maj Favoritter - 2018

Nicebox – Juni 2018

img_5011

Meraki Linen Dew Hand Soap

Nicehair.dk: 109 kr.

img_5012

Håndsæben skulle være skånsom og effektiv. Den har en meget kraftig duft af mynte, hvilket bekymrer mig lidt. Vi er linse-brugere herhjemme og jeg er ikke sikker på, at jeg vil stikke en finger, som dufter så skrap, i øjet på mig selv.

Vi bruger normalt meget neutrale håndsæber Ikke kun pga. linser, men også fordi jeg synes det er svært, at føle at mine hænder er rene, hvis de dufter meget.

Jeg bliver godt nok sat på prøve med denne. Men prøves, det skal den da.

(Men helt ærligt! 109 kr.! for en håndsæbe?)

 

VitaYummy Hair & Nails

Nicehair.dk: 130 kr.

img_5014

Et kosttilskud i form af vingummibamser – til voksne.

Tilskuddet er målrettet hår og negle.

Jeg har for nyligt læst, at mange kosttilskud og vitaminer ikke gør nogen som helst forskel, hvis man spiser normalt og sundt. Derfor har vi valgt ikke at købe flere vitaminpiller herhjemme.

Nu sidder jeg så med disse. Jeg håber i det mindste at de smager godt.

 

Rønsbøl Skin Tonic

Nicehair.dk: 169 kr.

img_5016

Produktet skulle forbedre optagelse af fugt i huden og bør derfor bruges inden creme.

Rønsbøl Skin Tonic skulle derudover give en forfrisket og gennemfugtet hud og kan bruges af alle hudtyper.

Yderligere kan den også bruges som makeupfjerner.

Jeg er ret så glad for de produkter, jeg har prøvet fra Rønsbøl og vil glæde mig til, at tage hul på denne i aften.

 

Smith´s Rosebud Salve

Nicehair.dk: 89 kr.

img_5017

Et produkt som kan bruge til lidt af hvert.

Den skulle åbenbart være en populær læbepomade. Men jeg har aldrig hørt om den.

Mulighederne er næsten endeløse med dette produkt. Den kan bruge som løbepomade, til hvepse- og bistik, små forbrændinger, neglebånd, håndssalve, øjenbrynsshaper og bleudslet (hvis du skulle have sådan et 😉 ).

Spændende.

 

Shabenaa ShaveSafe barberskum

Nicehair.dk: 99 kr.

img_5013

En unisex barberskum som kan anvendes ved barbering, voksning og permanent hårfjerning.

Ved brug af produktet skulle du få en glattere og tættere barbering.

Produktet renser huden såvel som skraberen ved brug. Den er uden parfume, parabener og farvestoffer.

Jeg bruger ikke barberskum længere da det ikke er nødvendigt. For mig er det nok, at smøre stængerne bagefter.

Jeg er alligevel ret spændt på at  prøve den. Men egentlig lover den ikke meget mere end lignende produkter.

Rønsbøl After Sun Lotion

Nicehair.dk: 99 kr.

img_5015

Uha uha, et produkt mere fra Rønsbøl. Jeg er glad.

Jeg skal ikke være længe i solen med en factor 50, inden jeg bliver rød. Så bliver huden tør, skæller og så er jeg bleg igen. Derfor er jeg ret spændt på dette produkt.

Produktet lover at pleje, lindre, berolige rød og irriteret hud, vedligeholde sommerkuløren og optimere fremtidig glød. Kryds fingre for, at den holder, hvad den lover.

Jeg er faktisk ikke helt sikker på, at denne skulle have været inkluderet i boxen. Den står nemlig ikke på det medfølgende materiale som beskriver produkterne. Det må jeg lige have hørt dem til (ja, jeg er det pisse irriterende. ærlige menneske).

 

Derudover var der to prøver:

  • Goldwell Dualsenses Just Smooth Taming Shampoo
  • Dermalogica Phyto Replenish Oil

Boxen har alt i alt en værdi på 695 kr. Fantastisk!

img_5018

Inden jeg slutter af, vil jeg rose Nicehair for, at putte SÅ mange full size produkter i boxen. De var alle – hver og en – full size.

 

Har du prøvet nogle af produkterne?

- Just Me

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Maj Favoritter - 2018