Berrisom Raccoon Animal Sheet Mask

I´m in love – noget lækkert til øjnene!

img_4420

Når jeg en sjælden gang (okay, ikke helt så sjældent) falder over noget, som helt sikkert bliver en del af mit faste “stash”, så må jeg da fortælle hele verden omkring de dejlige produkter!

Indtil videre, har jeg endnu ikke stødt på en eyeliner som jeg har været helt forelsket i. Men her er den! Og den danner et rigtig fint par med mascaraen fra Max Factor. Uha – I´m in love!

Marc Jacobs Beauty Highliner

Sephora: 180 kr.

Jep, den er dyr! Ret så dyr! Og jeg havde aldrig regnet med, at jeg ville bruge SÅ mange penge på en eyeliner, uden at gøre modstand. Det har jeg så, i realiteten, heller ikke gjort – endnu. Jeg var nemlig så heldig, at få en fin prøvestørrelse i en limited Goodiebox (som stadig kan købes). Men når den er brugt og borte for altid – så køber jeg mig en ny. I mellemtiden kan jeg jo så overveje, hvilken en anden farve, jeg skal investere i. For jeg bliver nødt til, at prøve en af de andre (mange – 12 faktisk) farver.

Den lover, at have lang holdbarhed, at være vandfast, ikke at løbe når den er tør, have en mat finish og intens pigmentering.

Alt, hvad den lover – holder den. Alt. I hvert fald den sorte farve, som jeg har.

Jeg har haft den siddende på i op til 10 timer, og efter de 10 timer, så den  stadig ud, som om jeg lige havde lagt stregen. Imponerende.

Mine øjne er meget våde og render tit. Men det betyder intet med denne liner. Selv i silende regnvejr bliver den, hvor den skal.

Den er blød, cremet og nem, at påføre men faktisk lige så nem, at fjerne igen. Du kan endda nå at smudge den lidt, hvis du ikke vil have en helt så hård linje. Men skynd dig, for den sætter sig ret hurtigt og når den først har sat sig, så bliver den siddende, til du fjerner den.

Max Factor Mascara Masterpiece Max

Matas: 103,20 kr. (normalpris 129 kr.)

Også denne er en prøvestørrelse fra en Goodiebox.

Normalt foretrækker jeg, at min mascara er vandfast eller vandresistent. Som sagt har jeg meget våde øjne og jeg bryder mig ikke om, at have mascara på kinden eller i øjenbrynet.

Men med denne mascara gør jeg gerne en undtagelse.

Den påstår, at gøre vipperne voluminøse, definere og adskille vipperne perfekt og så skulle den ikke drysse. Derudover skulle den være god til sensitive øjne og kontaktlinsebruger (hvilket jeg er, hvis du ikke vidste det).

Den gør præcis, hvad den påstår. Jeg er faktisk ret imponeret.

Jeg er altid på jagt efter den perfekte mascara – og denne kommer ret så tæt på. Den mangler bare, at kunne forlænge vipperne og at være vandresistent.

Men bortset fra dens mangler, så kan jeg ikke rose den nok.

Den holder når jeg sveder, den holder i regnvejr (dog ikke til det danske møgvejr med virkelig meget regn – men så er den til gengæld ret let at tørre væk mens den stadig er våd, uden at ødelægge resten af makeuppen), den er nem, at styre, den giver masser af fylde, den smuldrer ikke, den sidder fint hele dagen, den er nem, at tage af, den smitter ikke af når den er tør OG så kan jeg endda bruge den på de nederste vipper. Det er ellers normalt min store udfordring. Jeg har faktisk aldrig kunne ligge mascara på de nederste vipper, uden at der var mascara over alt. Men det kan jeg med denne. Dybt imponeret.

- Just Me

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Berrisom Raccoon Animal Sheet Mask