Februar Favoritter 2018

img_4769

Jeg fik hverken lavet et indlæg om mine favoritter i december eller for januar måned. De to måneder er drønet forbi mig. I december fik jeg et længe ventet jobtilbud og i januar begyndte jeg på arbejde, efter 3 år væk fra arbejdsmarkedet. Der har været nok at se til og jeg har været virkelig træt – men på en god måde.

Men nu skal I få mine februar favoritter. Dem er der nogle stykker af.

The Body Shop Hand Creme

www.thebodyshop.dk: 40 – 50 kr.

img_4778

De første gange jeg prøvede håndcremerne fra The Body Shop var jeg bestemt ikke imponeret. Mine hænder bliver meget tørre og der er normalt kun få cremer, som kan hjælpe mig. Men denne gang bruger jeg cremerne med jævne mellemrum, hver eneste dag. Og de virker gangske fint. Desuden så dufter de virkelig godt og duften bliver hængene længe.

Mine hænder er både bløde og dufter fantastisk.

Min yndlingsduft i øjeblikket er Vanilla Pumpkin (og ja, vi er længe ovre oktober og halloween – det ved jeg godt).

First Aid Beauty Ultra Repair Cream

www.lookfantastic.dk: 80 kr.

img_4772

Dette lille vidundermiddel har jeg brugt til mange ting. Men der hvor jeg har set den største forskel, er på mine albuer. De er gået fra tørre og grå, til bløde og hudfarvede.

Jeg har også brugt den til min datters meget tørre hænder, før hun går i seng om aftenen og den gør et fantastisk stykke arbejde.

Selve cremen er meget luftig, lækker og nem at smøre ud.

skin79 BB Super+ Beblesh Balm

www.beautybay.com: 177,20 kr. for 40 gr.

img_4776

Hvis I har fulgt mig et stykke tid, så ved I sikkert at jeg ikke er den store fan af foundation. Men når det gælder BB Cream, så er jeg fan.

Dette er den bedste BB Cream, jeg har prøvet til dato. Den er meget lys og oxiderer næsten ikke og så har den en lyserød undertone. Men den er fantastisk. Den har en meget fin dækkeevne og får min hud til, at se yngre og helt perfekt ud.

Der er ingen tvivl om, at jeg skal have købt den i full size. Jeg er fan!

Den fås i to varianter. Farveforskellen er ikke så stor på dem. Men heldigvis er jeg meget bleg og har fået af vide, at jeg derfor frit kan vælge imellem dem.

Moroccanoil Treatment

www.stylebox.dk: 139 kr. for 25 ml.

img_4770

Udover at den har en fantastisk duft som den viderefører til håret, så virker den.

Jeg har brugt den i stedet for hårkur og balsam og den har været helt fantastisk og har tæmmet mit hår fint.

Den er desuden meget drøj i brug. 15 ml. har holdt mig kørende i en måneds tid.

Desværre så kommer jeg ikke til at købe en ny foreløbig. Den er simpelthen for dyr for mig. Men den vil helt sikkert komme på min ønskeseddel.

Maybeline Brow Precise Fiber Filler i farven Soft Brown

www.matas.dk: 64,95 kr.

img_4774

Jeg har længe været på jagt efter noget nem til mine øjenbryn. Noget som farver og giver fylde når jeg ikke lige har fået dem farvet eller ikke gider gøre for meget ved dem.

Hermed fundet. Denne Brown Precise Fiber Filler er super nem at bruge og farven passer perfekt til mig. Helt klart en favorit som vil være en del af mit sortiment længe.

Pixi Multibalm i farven Baby Petal

www.lookfantastic.dk: 81 kr. (de har kun farven Watermelon Veil i øjeblikket)

img_4775

Denne multibalm har været en favorit tidligere. Men den er og bliver god. Den er perfekt som blush til en nem makeup-dag eller på arbejde (så længe at jeg ikke har noget under den).

Farven er meget diskret og den er super nem at blende med min Beautyblender.

Jeffree Star Velour Liquid Lipstick i farven Mannequin

www.beautybay.com: 140,90 kr.

img_4771

Denne læbestift har jeg brugt allermest i januar og februar måned. Det er den perfekte nude for mig. Det er en “my-lips-but-better” læbestift. Formlen er mat men den er ikke så tør, at have på som matte læbestifter kan være.

Jeg skal helt sikkert have udvidet mit sortiment med flere af disse læbestifter. Der er bare så mange farver at vælge imellem…..what to get?

Max Factor Masterpiece Max Macara

www.matas.dk: 129,95 kr.

img_4773

 Denne mascara har også været en del af mine tidligere favoritter.

Jeg er altid på jagt efter en god mascara og denne er bestemt en af dem. Den topper dog ikke helt. Men den kommer ret tæt på.

Den skiller vipperne og forlænger dem. For mig mangler den bare lidt ekstra volumen og at være mere vandresistent. Men gode ting er ikke altid perfekte.

Hvad er jeres favoritter for februar måned?

- Just Me

Nope, Niks og Nej #5

img_4794

Det sker af og til, at jeg støder på produkter som absolut ikke er værd at beholde eller at købe – for mit vedkommende. Det kan jo sagtens være, at produkterne virker rigtig fint for dig. Sådan er vi jo heldigvis så forskellige.

Denne gang er jeg stødt på to produkter, som jeg ikke vil have i min samling.

Manna Kadar Beauty Liplocked Priming Gloss Stain i farven Lucky (Full size)

Mannakadarcosmetics.com: $24 (≈ 145,16 kr.)

Det er ikke længe siden, at jeg modtog dette læbeprodukt i min Goodiebox. Jeg var meget spændt. Farven så flot ud og det hele lød rigtig spændende.

Dette læbeprodukt fra Manna Kadar er en lip gloss, primer og stain i én. 3 i en.

Produktet skulle holde læberne hydreret og holde hele dagen. Endnu mere interessant.

Ingredienserne består bl.a. af vitamin A og E og bærekstrakt.

Jeg synes normalt ikke, at jeg er kræsen med hensyn til læbestifter (det vælger jeg at kalde den. Det andet er for besværligt). Men jeg bryder mig overhovedet ikke om denne.

Den er nem at påføre og den føles let. Men samtidig så føles det som om mine læber er konstant våde. Det føles som om der sidder et tykt våd lag på mine læber som skøjter rundt i hovedet på mig.

Den blødte ikke i kanten og var ikke klistret. Men den blev heller ikke hvor den skulle. Jeg kunne konstant prøve at redde den, hvilket ikke var nemt.

Udseendemæssigt så den helle ikke pæn ud. Den så tyk og mærkelig våd ud. Jeg ved godt at det til delt var en lip gloss, men jeg ejer ikke andre læbestifter (hverken flydende eller bullet) eller glosses som ser SÅ mærkelig ud på læberne. Jeg er virkelig taknemmelig for, at jeg ikke afprøvede den mens jeg var på arbejde. Jeg ved da ikke, hvad jeg ville have lignet.

Det kan godt være, at det kan “reddes” på en eller anden måde når jeg tager den på. Men for mig er det simpelthen spild af tid og kræfter. Jeg kan jo bare bruge en af de andre læbeprodukter fra min samling.

Selvom jeg har prøvet produkter fra brandet før, så er jeg aldrig blevet wow-et. Jeg ville rigtig gerne elske denne læbestift, men jeg kan simpelthen ikke udstå den.

Hanne Bang Permanentfarve til øjenvipper og -bryn i farven Brun

Matas: 129 kr.

Dette produkt har lagt i mine gemmer i ret lang tid. Jeg har ingen anelse om, hvorfor jeg ikke har smidt den ud endnu. Jeg fandt den bag min normale farve til bryn (som jeg er rigtig glad for) da jeg ryddede op.

Den er så gammel, at den har den gamle indpakning. Men den er stadig dårlig.

Mit problem med denne farven er, at den simpelthen ikke hænger fast. Man kan ikke se på hårene at de er blevet farvet.

Jeg har absolut ingen anelse om, hvorfor.

Men at bruge 129 kr. på noget som ikke virker – det har jeg altså hverken penge eller tålmodighed til.

- Just Me

The Body Shop Himalayan Charcoal Purifying Glow Mask

img_4529

Denne maske fra The Body Shop har fået mange gode anmeldelser og jeg er enig med deres kommentarer langt hen ad vejen.

Masken skulle bekæmpe urenheder og toksiner, fremme sund og ungdommelig glød, rense i dybden, eksfoliere og gøre porerne mindre synlige.

Ingredienserne består blandt andet af bambuskul fra foden af Himalayas bjerge, teblade fra Japan, Økologisk Community Trade Tea Tree olie fra kenya.

Tebladende er med til at eksfoliere huden når masken tages af. Desuden er de rige på antioxidanter og catechiner.

Tea Tree olien er kendt for, at gøre huden mere klar (til hvad, ved jeg ikke).

Jeg bemærkede umiddelbart ikke nogen duft da jeg åbnede masken.

Den var nem, at påføre og det tager ikke mere end 5-10 minutter for den at virke.

Men hvis du regner med en mild eksfoliering når du fjerne masken, så tro om igen. Den sidder godt fast og eksfolieringen endte med, at bliv ret grov. Jeg klager ikke, men hvis du er lidt sart på det punkt, så er du nu advaret.

Underbehandlingen begyndte der at ske noget. Det er svært at forklare. På den ene side føltes det som om, at huden blev varm – på den anden side føltes det kølende. En mærkelig fornemmelse.

Efter brug var min hud blød og ren. Men også en smule tør. Som om min hud var krøbet i vask. Især omkring næsen var huden tør. Men min hud har en tendens til, at blive lidt tør ved masker som dette.

Det er ikke den bedste maske, jeg har prøvet. Men den er helt sikkert pengene værd.

Den kan købes i The Body Shop til 150 kr.

snapchat-681174877

- Just Me

Goodiebox – Februar 2018

img_4780

I denne måned kunne jeg vælge mellem to bokse. Valget stod mellem New York eller Paris. Jeg valgte The New Yorker Box. Et virkelig godt valg, efter indholdet at dømme. Jeg kan ikke vente med, at afprøve produkterne. Denne måneds box er absolut ikke skuffende.

Benefit Hoola Bronzer (3 gr.)

Sephora.dk: 305 kr. for 8 gr.

img_4784

Benefit er et meget populært brand og det er SÅ fedt, at se det i en Goodiebox.

Hoola er en mat bronzer som kan hjælpe med en solkysset glød. Den indeholder absolut ingen glitter eller shimmer – hvilket jeg er ret taknemmelig for. Det er jeg blevet for gammel til (shhhh – sig det ikke til nogen).

img_4790

Den skulle passe til alle hudtoner, men jeg må indrømme at jeg sikkert kommer til at ligne en ostepop. Den er meget varm i farven og varme farver har det med at blive orange på mig. Men pyt med det. Den skal helt sikkert afprøves. Det bliver bare en dag, hvor jeg ikke skal nogen steder.

Bronzeren er meget lækker i konsistensen og virker nem, at blende. Uh, jeg glæder mig.

 

Laritzy Cosmetics NUE palette (Ful size)

Laritzy.com: $48 (≈ 290,31 kr.)

img_4786

Brandet er jeg stødt på flere gange før. Alle sammen i forbindelse med en abonnement-box. Jeg har aldrig været rigtig imponeret over produkterne. Men det kan jo ændre sig.

img_4793

Farverne i denne lille palette er meget varme (igen – orange på mig). Men der er en fin fordeling af matte og shimmer-farver. Konsistensen på skyggerne er meget forskellige. Nogle af dem virker meget tørre. Men derfor kan de jo godt være fine, at arbejde med. Desværre siger min “first impression” mig, at nogle af dem bliver svære at blende. Lad os nu se.

Paletten rummer i hvert fald en masse muligheder.

Med hensyn til indpakningen, så bliver jeg dog nødt til at nævne, at den føles virkelig billig.

 

Manna Kadar Beauty Liplocked Priming Gloss Stain i farven Lucky (Full size)

Mannakadarcosmetics.com: $24 (≈ 145,16 kr.)

img_4785

Dette læbeprodukt fra Manna Kadar er en lip gloss, primer og stain i én. Alt i en. Interessant.

Produktet skulle holde læberne hydreret og holde hele dagen. Endnu mere interessant.

Ingredienserne består bl.a. af vitamin A og E og bærekstrakt.

img_4792

Brandet har jeg, lige som Laritzy, også prøvet før. Men dette brand har heller aldrig wow-et mig. Dette læbeprodukt virker dog lovende – og så elsker jeg farven.

Miqura Buble Mask

Webapoteket.dk: 59 kr.

img_4781

Jeg. Elsker. Ansigtsmasker! Især buble-masker.

Brandet har jeg prøvet et par gange før – og det skuffer sjældent. Jeg er super spændt.

Denne Buble maske skulle rense og forfriske huden. Oxygen-boblerne skulle hjælp med, at rense huden i dybden, nære og ilte huden under behandlingen.

Under behandlingen skulle makeup-rester løsne sig, så det let kan skylles af.

Masken består af fibre fra trækul som både skulle virke antibakterielt, minimere porerne og øge blodcirkulationen i samarbejde med boblerne.

Jeg håber, at den er lige så god som den lyder.

Origins Ginzing Refreshing Eye Cream (5 ml.)

Matas.dk: 245 kr. for 15 ml.

img_4782

Jeg tror faktisk aldrig at jeg har prøvet noget fra Origins før. Jeg har altid haft lyst, men det er ikke det billigste mærke i verden.

Denne øjencreme har fået meget gode anmeldelser og jeg er meget spændt på, at prøve den. Jeg har et eller andet med øjencremer.

Cremen skulle øjeblikkeligt reducere mørke rander under øjnene og få poser og hævelser til at forsvinde. Det er ellers lidt af et løfte.

Alt i alt er boxens værdi ca. 690,57 kr.

Godt klaret, Goodiebox. En lækker box med en stor værdi.

- Just Me

Matas Anti-Age Maske

img_4487

Jeg trængte virkelig til en lækker maske i dag og jeg er SÅ glad for, at jeg valgte denne.

Masken skulle have rynke-reducerende egenskaber der opstrammer og giver huden en naturlig og frisk udstråling.

Masken var meget våd da jeg tog den ud af indpakningen, men trods det, så sad den rigtig godt på huden og “savlede” ikke.

Jeg må indrømme, at jeg faktisk er ret imponeret over masken.

Da jeg tog masken af og havde masseret det resterende lotion ind i huden, lagde jeg mærke til, at mine fine linjer på min pande var meget mindre synlige end de plejer. Jeg er fan.

Nu er jeg bare spændt på, hvor længe resultatet holder.

For mig er denne maske helt klart pengene værd!

snapchat-755122630

- Just Me