Let´s try – The Balm: Meet Matte Hughes 6 Mini Long Lasting Liquid Lipsticks

img_3818

Før i tiden var min tålmodighed slet ikke til læbestift. Hvorfor kunne det ikke bare blive siddende hele dagen, så man ikke hele tiden skulle finde et spejl og påføre det igen….og igen…..og igen….I forstår vist, hvor jeg vil hen.

Men jeg er blevet klogere med årene (og har fået en smule mere tålmodighed – kun en smule) – og så har jeg fået øjnene op for ordene “long lasting”. Et helt fantastisk koncept.

Der findes et væld af læbestifter i forskellige udformninger. Det er faktisk lidt af en jungle – Lipstick Jungle. (Har man hørt det udtryk før?) Derfor har jeg været på jagt efter nogle læbestifter som jeg personlig godt kan lide.

Denne gang har jeg set nærmere på matte, flydende læbestifter fra mærket theBalm: Meet Matte Hughes Long Lasting Liquid Lipsticks

Jeg har altid svært ved at finde en farve som jeg kan lide, så denne lille pakke med 6 minier var helt perfekt. Så kan jeg finde min farve inden jeg køber den i full size.

De anmeldelser, jeg har læst og hørt om disse flydende læbestifter har kun været gode. Og jeg er ikke uenig med dem. De er gode i forhold til nogle andre mærker.

Meet Matte Hughes Long Lasting Liquid Lipsticks holder, på mig, ca. 3 timer før de begynder at smuldre. I de 3 timer har jeg selvfølgelig drukket, men ikke spist. Efter spisning skal jeg påføre et nyt lag. Når de begynder at smuldre er de ikke længere rare at have på. Men man kan forsigtig fjerne smulderet og påføre et nyt lag læbestift på det, der i forvejen sidder tilbage, uden at det kan ses eller føles.

Når de er påført og har fået lov til, at tørre, så bliver de siddende. Jeg har ikke oplevet, at de har smittet af – hverken ved kys eller på glasset.

Da det er en mat læbestift vil den føles tør på læberne, men det er ikke så slemt, at jeg ønsker en læbepomade i nærheden. Det er vist en vanesag med de matte læbestifter.

De fleste læbestifter – især de flydende – har en særlig duft. Normalt er det noget der ligner kage, eller en vanilje duft. Men disse dufter af mint. Nu er jeg glad for mint, så det gør bestemt ikke mig noget. Men der må være noget i den mint, som også påvirker følelsen på læberne. Det er som om det prikker på læberne når læbestiften er påført – og det varer faktisk længe inden følelsen forsvinder. For mig er det en dejlig og forfriskende prikken.

Det er ikke den bedste flydende, matte læbestift, jeg har prøvet. Men det kommer helt sikkert i min top 5 og jeg vil på et tidspunkt investere i en farve eller to.

I mini-pakken var der som sagt seks forskellige farver: Charming, Sincere, Comitted, Dotting, Dedicated og Loyal.

For mig er der ikke den store forskel på Charming og Sincere. Men Charming har en mere pink undertone end Sincere. Comitted er min favorit af de seks. Det er den perfekte, lidt mørke nude. Den jeg bryder mig mindst om, er Dotting. Men jeg er generelt ikke til den slags farver. Og så ser den heller ikke godt ud på mig.

Når de skal af læberne igen, så vil jeg råde jer til, at bruge olivenolie. Almindelig makeupfjerner kan normalt ikke gøre det.

På theBalms egen hjemmeside (http://www.thebalm.dk) kan du få læbestiften i 18 forskellige farver.

Jeg har købt min lille mini-pakke på www.cocopanda.dk til 149 kr. (på tilbud). Du kan også købe de alm. størrelser på siden men det ser ikke ud som om de har så mange, at vælge imellem i øjeblikket.

Du kan også købe theBalm på www.makeup-online.dk, www.nicehair.dk, www.med24.dk og garanteret også andre steder. Men tit og ofte vil du finde de gode tilbud hos Cocopanda.

 

- Just Me

Elsker når posten kommer

img_3807

Jeg kan gå og kigge efter posten en hel dag, hvis jeg ved, at han har noget spændende med til mig. Og sørme ikke om han havde det i dag.

Jeg holder godt øje med nye ting inden for bl.a. makeup. Desværre er det ikke altid sikkert, at jeg kan få det sendt til Danmark eller, at jeg når, at bestille det inden det er udsolgt.

Men i denne omgang fik jeg fingre i to ting som jeg længe har villet prøve.

Den ene er Jeffree Star Cosmetics Velour Lip Scrub i Strawberry Gum og den anden er RCMA No-Color Powder. Der er ingen af produkterne som er helt nye i makeupindustrien. Men det er stadig to ting som mange snakker om. Og endelig havde jeg muligheden for, at få fingrene i dem.

Jeffree Star Cosmetics kan man købe gennem hjemmesiden www.beautybay.com og det har længe været muligt, at købe Jeffrees Velour Liquid Lipsticks (hvilket helt sikkert skal prøves ved lejlighed). Men for nylig blev det også muligt, at købe hans øjenskygge-paletter og lipscrub på siden.

Jeg kan ikke vente med, at prøve Jeffrees lipscrub. Den dufter præcis som saftigt jordbærtyggegummi. Uhmmm, jeg glæder mig SÅ meget til at prøve den.

Pudderet har der også være tale om længe hos de store beauty-gurus. Den skulle som sagt ingen farve have og være eminent til, at bage underøjnene med (hedder det virkelig det på dansk?). Den skulle også være fin og let og sagtens kunne hamle op med de dyrere mærker.

Det er ved at være et stykke tid siden, at RCMA pudderet kunne fås på www.beautybay.com, men til at starte med måtte de ikke sende det til Danmark. Det kan have noget at gøre med ingredienserne eller ordre fra firmaet. Det er før sket. Men nu er det altså muligt, at få det sendt til lille Danmark.

Så skal der bages (er altså stadig i tvivl om det er den rette betegnelse på dansk)!

 

 

- Just Me

Aprils favoritter

april-favoritter

HJÆÆLP!!! FORÅRET ER BLEVET VÆK!…Eller den er her i hvert fald ikke og det er min hud faktisk rigtig træt af. Jeg har generelt en tør hud, men når vejret ikke kan finde ud af, om det er forår eller efterår – så kan min hud heller ikke, hvilket bare gør det hele meget værre.

I denne måned har jeg haft tre produkter, som har hjulpet mig med mine problemer. Faktisk har de hjulpet hele familien herhjemme.

Disse tre produkter er faktisk noget der bliver brugt flittigt herhjemme, hele året igennem.

 

Biotherm Lait Corporel anti-drying body milk with citrus essences

Pris: 139 kr. på www.nicehair.dk for 400 ml (den kan også købes i Matas til 179 kr.)

Den er super lækker. Når min hud er tør og klør, er der sjældent noget som hjælper særlig længe ad gangen. Men sidste år faldt jeg over denne lækre creme. Den fugter virkelig huden og holder huden fugtig længe, men uden at være tung. Selv mine tørre albuer holder fugten længe med denne creme, selvom den hurtigt trænger ind.

Den indeholder bl.a. E-vitamin som skulle virke genopbyggende og så er den fri for parabener.

Jeg elsker, at den har en pumpe, hvilket gør den nemmere at dosere og håndtere med lidt fedtede fingre. Pumpen kan tilmed låses, så den ikke bliver tømt af små nysgerrige fingre.

Cremen har en mild duft af citrus, hvilket jeg altid har forbundet med rengøringsmidler. Men denne citrusduft er let, forfriskende og lækker. Duften forsvinder kort tid efter påførelse, så jeg behøver ikke, at være bange for, at den blander sig med min parfume.

Lækker, lækker og lækker!

 

Matas MediCare Glycerincreme

Pris: 60 kr. i Matas for 250 ml.

Denne creme har været en troværdig følgesvend hos mig i mange år. Mine hænder har en tendens til at blive meget tørre og revne, når vejret er koldt. Det eneste der hjælper, er denne glycerincreme. Og det skal være denne – ikke de tynde, du ellers kan købe.

Den er meget fed og trænger ikke helt ind. Jeg plejer at smøre mine hænder inden, jeg går i seng og om morgenen er der stadig et tyndt lag af creme på mine hænder. Det er også derfor, at jeg kun bruger den om natten, med mindre mine hænder virkelig trænger. Men den virker!

Bøtten er en smule upraktisk, da man, for det første, skal have fingrene ned i bøtten (det kan blive en smule uhygiejnisk). For det andet, så er det ikke nemt, at skrue låget på igen, når hænderne er smurt ind i fed creme.

Ikke alle bryder sig om duften af glycerincreme. Personligt elsker jeg den. For mig dufter den nemlig af mormor.

Jeg kan sagtens se forbi de upraktiske ting ved denne creme, så længe den virker så godt, som den gør.

Så på med mormor-cremen, hvis jeres hænder trænger lige så meget som mine.

 

Decubal basic lips & dry spots balm for dry and sentitive skin

Pris: 49 kr. på www.med24.dk for 30 ml.

Denne lille hjælper har jeg erhvervet mig på mit lokale apotek. Den kan også købes få steder på nettet.

Jeg er nået dertil, hvor læbepomader ikke kan hjælpe mig, når det er koldt. Ikke engang Mentholatum salve kan hjælpe. Men hold nu op, hvor blev jeg glad, da jeg fandt denne lille tube med meget fed salve på apoteket.

Som sagt er salven meget tyk, men kan påføres i et let eller tykt lag, afhængig af, hvad man er til og hvor meget hjælp, læberne har brug for. Med et tykt lag virker salven som en fugtighedsmaske for læberne og tænger ikke helt ind. Men i et tyndt lag kan den bruges som almindelig læbepomade.

Den indeholder hverken parabener eller parfume. Desuden er den meget drøj i brug, så tuben holder længe.

Jeg påfører et ordentlig lag inden sengetid (nogle gange efter en læbescrub) og mine læber er lækre og fugtige næste morgen.

Denne fede lille tube salve vil følge mig i mange år frem.

- Just Me

Brazilian Bum Bum Creme

Så kan vi også få fingrene i Bum Bum cremen (de burde virkelig gen-overveje det navn) – hvis man da har lyst.

bum-bum-creme

Mange – som i RIGTIG mange – store Youtube-stjerner har snakket om denne creme. Men det har ikke været muligt, at få fingre i den herhjemme, før nu.

Den er tilgængelig på den engelske beauty-side www.cultbeauty.co.uk og fås i 2 størrelser. Prisen er dog ikke lille. For 75 ml skal du hoste op med £18 (≈ 158 kr.) og for 240 ml koster det dig £44 (≈ 386 kr.).

Jeg har ikke selv haft fornøjelsen af, at prøve den endnu men den skulle efter sigende være rigtig lækker og dufte seriøst godt.

I følge hjemmesiden så indeholder den en form for koffein og skulle gøre din mås lækker blød – altså på den gode måde. Den er dog også egnet til resten af kroppen.

- Just Me

Celesti Makeup Bag – April

Nu skulle det prøves.

Jeg har længe gået og kigget lidt på månedsabonnementet Celesti Makeup Bag (https://celesti.dk/). Nu ville jeg prøve det.

Jeg har før haft abonnement på Goodieboxen … men jeg var ikke videre imponeret. Men det kommer jo også an på, hvad man forventer af abonnementet.

Jeg har læst både gode og dårlige anmeldelser om begge. Det gode ved det hele er, at man på hjemmesiderne kan se, hvad abonnementerne har indeholdt de sidste par måneder. På den måde er det måske lettere, at finde ud af, hvad man er til og om det overhovedet er noget, man kunne være interesseret i.

Der er ikke den helt store prisforskel på dem og Goodieboxen har eksisteret i omkring 5 år, hvor Celesti Makeup Bag ikke engang har eksisteret i et år. Det er i hvert fald, hvad jeg kan læse mig til.

Man kan på Celestis hjemmesiden både læse om produkterne, se hvilke ingredienser de indeholder og samtidig viser de dig, hvor de kan købes.

Det er dog ikke alle produkter som kan købes i Danmark eller sågar i Europa. Der vil være nogle produkter som kun kan købes uden for EU. I det tilfælde, at man falder pladask for sådan et produkt, skal man være opmærksom på, at man kommer til at betale told og andet til f.eks. Postnord, hvis man køber for over 80 kr. (mener at det er inklusiv porto).

I det tilfælde, at jeg ved hvor produktet kan købes inden for EU, selvom Celesti henviser til noget andet, så skal jeg selvfølgelig nok linke til det.

Med Celesti Makeup Bag abonnementet får du hver måned 5 produkter i en makeuptaske. Når man tilmelder sig abonnementet udfylder man en række spørgsmål, som hjælper Celesti med, at vælge produkter som passer til dine svar og behov. Hver måned har Celesti en række produkter (måske 8 eller 10) og ud fra dine svar, vælger de så de produkter, som passer bedst på dig.

Nå, men lad os kigge lidt på, hvad Celesti havde til os i denne måned.

img_3773

Jeg er ret godt tilfreds med de tilsendte ting. Ud fra de ting de havde på ”menuen” i denne måned, har de sendt præcis de ting, jeg allerhelst ville have fingre i.

Lad os se nærmere på det første produkt.

Eyedust fra Make Up Store i farven Rock:

img_3780

img_3787

Den er påført tør og nederst er den blended ud.

Som firmaet selv skriver på deres hjemmeside, så er det en meget pigmenteret farve som skulle være long-lasting (altså holde i lang tid). Den skulle desuden indeholde E-vitamin.

Den kan bruges som den er eller bruges våd, hvis man ønsker at gøre farven mere intens. Man kan tilføre deres Mixing Liquid for at gøre den mere intens og vandfast. Spændende.

Beholderen indeholder 2 gr. og er i fuld størrelse. Den kan købes for 130 kr. på mærkets egen hjemmeside www.makeupstorecosmetics.com. Firmaet er lokaliseret i Sverige.

Eyeliner pencil fra Ofra Cosmetics i farven sort:

img_3783

Den er nem at påføre og kan kan blendes ud. Desværre virker det ikke til, at den sætter sig helt.

Den er nem at påføre og kan blendes ud. Desværre virker det ikke til, at den sætter sig helt.

Ofra er bedst kendt for deres læbeprodukter og highlightere. Og selvfølgelig for samarbejdet med store Youtube-stjerner som Manny MUA, Kathleen Lights og senest Nikkie Tutorials.

Jeg har altid hørt gode ting om dem, men har desværre aldrig prøvet deres produkter.

Celesti henviser til Ofras egen hjemmeside, hvilket vil betyde, at det bliver sendt fra USA.

Nogle produkter fra Ofra kan dog købes fra engelske hjemmesider. Bl.a. har www.beautybay.com en del af deres produkter. Desværre har jeg ikke set deres eyelinere på siden endnu.

Eyelineren kan købes på Ofras hjemmeside til $13 (≈ 90 kr.)

Læbestift Matte Velvetines fra Lime Crime i farven Buffy:

img_3778

Super sød indpakning.

img_3794

Jeg har før hørt om Lime Crime men har ikke prøvet noget fra dem før nu. Produktet er i fuld størrelse.

Celesti henviser til Lime Crimes egen hjemmeside, hvilket også her betyder, at det bliver sendt fra USA. Men læbestiften (både matte og metallic) kan købes på en engelsk hjemmeside: www.cultbeauty.co.uk til £16 (≈ 142 kr.). Læbestiften fås i mange farver som passer til enhvers behov. Denne matte læbestift fås i 23 farver på den engelske hjemmeside og i 42 farver på deres egen hjemmeside.

2017_04_24_14_44_37_lime_crime_matte_velvetines_cult_beauty_internet_explorer

Jeg glæder mig til at afprøve den, selvom farven er til den mørke side. Men en flot mørk nude.

Advanced Anti-Ageing Lip & Eye Active Lift fra RENUSKIN:

img_3782

I følge produktets egen hjemmeside (hvilket er engelsk – dejligt) så kan den købes for £34,95 for en fuld størrelse på 15 ml. (≈ 410 kr.). Den prøve jeg fik er på 7 ml. – ikke dårligt.

Jeg har aldrig hørt om mærket før men elsker øjencreme og stod lige og manglede en. Lad os så håbe, at den er god.

På produktets egen hjemmeside står der beskrevet, hvordan man bør bruge produktet.

Blue Lotus Seed Mud Mask + Exfoliant fra Pur-lisse:

img_3781

Jeg elsker en god ansigtsmaske – hvilket dette forhåbentlig er.

Produktet er en prøvestørrelse på 15 ml., hvilket er en ret pæn prøvestørrelse.

Den originale størrelse fås på produktets egen hjemmeside (USA) og er på 70 ml. Jeg har desværre ikke kunne finde en webshop indenfor EU som fører produktet.

På hjemmesiden koster masken $52 (≈ 360 kr.). Til den pris burde man måske springe ud og prøve en af maskerne fra Glamglow.

Alt i alt er jeg vældig godt tilfreds og glæder mig vildt meget til, at afprøve hver og en af disse produkter.

Abonnementet koster mig 159 kr. om måneden (inkl. fragt) og hvis man regner den samlede værdi ud (og lader som om, at man kan købe prøvestørrelser) så er den samlede værdi på ca. 583 kr. For mig var denne måned helt klart prisen værd.

Og så får man oveni købet en lille makeuptaske med hver gang.

Denne gang var det tilmed en kupon på 20% rabat når man, inden d. 23/4, køber noget på www.makeupstorecosmetics.com.

img_3784

Jeg glæder mig allerede til Maj.