Den virker sgu!

Webshops til kvinder med kurver (4:4)

Carmakoma

www.carmakoma.dk

forsideJeg elsker Carmakomas perspektiv og hyldest af den kurvede kvindekrop. Når jeg ser deres reklamer og modeller, føler jeg mig accepteret. Hos dem kan man være sexet, selvom man har en større mås end de fleste.

Denne webshop er, som Zizzi, i den dyrere ende af skalaen. Og hvis man er på jagt efter noget farverigt eller noget trendy som blomstertryk, off shoulder eller cold shoulder – så finder du det ikke her, desværre.

Fragten er rimelig og bliver leveret med GLS. På forsiden står der, at alle danske ordrer bliver leveret gratis til GLS pakkeshop, hvilket er nyt. Der står intet om, at du skal købe for et bestemt beløb inden det er gældende.

Dog står der noget andet om fragten under levering, længere inde på siden. Men siden den gratis levering på alle danske ordrer er et nyt tiltag, så kunne man fristes til, at tro, at de ikke har fået opdateret deres information under levering endnu.

Carmakomas størrelser er fra str. 38-54. De laver altså ikke kun tøj til kurvede kvinder – men til alle kvinder, hvilket er fedt i mine øjne. Alle under ét tag og samme modeller i mange størrelser. Her kan alle få den samme model uanset størrelse. Det ser man ikke mange steder. Andre steder bliver der tit lavet specielle modeller til kurvede piger.

På webshoppen kan du købe tøj, strømper/strømpebukser og body.

Husk at gøre brug af størrelsesguiden. Og hvis du er så heldig, at bo i nærheden af Herlev, så har du endda mulighed for, at besøge deres showroom/shop.

samlet

 

Bonaparte

www.bonaparte.dk

forside

 Jeg har kendt Bonaparte i en del år efterhånden. Men det har ændret sig med tiden – som ting nu gør. På nuværende tidspunkt sælger de flere forskellige brands. Til os kurvede kvinder er det deres eget brand og Zizzi vi skal kigge efter.

Udvalget er desværre ikke så stort. Slet ikke, hvis vi ikke tæller Zizzi med, da vi jo selv kan finde deres egen webshop. Så hav ikke for store forventninger til sitet.

Prisniveauet er svinger en del men det er ikke det dyreste sted, at købe tøj på nettet.

Der er to slags levering, at vælge imellem. GLS pakkeshop til 39 kr. – dog gratis, hvis du køber for over 499 kr. Hvis du ønsker levering til din dør, så er det Postnord der er på banen til 49 kr.

Hvis man tæller alle brands med, så går størrelserne fra str. 34-56. Vær OBS på, at der findes en separat størrelsesguide til hvert brand.

I webshoppen kan du købe, dametøj, herretøj, accessories, undertøj, nattøj og sko.

samlet

Der findes selvfølgelig flere webshops for kurvede kvinder derude. Men nu har jeg været igennem de mest kendte af dem.

Du kan også tjekke www.butikrikke.dk og www.ladiva.dk ud. Jeg har ikke undersøgt dem endnu, men det skal da helt klart gøres noget ved.

God shopping.

- Just Me

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den virker sgu!