Bio-Oil

Top 5 læbestifter

img_3923

Syrup fra MAC, Velvet Teddy fra MAC, Bad Blood fra Urban Decay, Melon Pop fra Clinique og Lychee fra Jouer

Min top 5 læbestifter. Svært og alligevel overraskende.

Jeg var bange for om jeg overhovedet kunne finde 5 i min samling som jeg virkelig var glad for. Men det viste sig, at være sværere at begrænse mig til de fem.

Det er ikke kun farverne jeg er glade for, men også formlen på læbestifterne.

2

1) Melon Pop fra Clinique, 2) Lychee fra Jouer, 3) Syrup fra MAC, 4) Velvet Teddy fra MAC, 5) Bad Blood fra Urban Decay

Læbestifterne er ikke rangeret på nogen måde. Rækkefølgen er helt tilfældig.

 

1: Melon Pop fra Clinique

195 kr. hos Matas

Disse Pops fra Clinique føles rigtig bløde og cremede på læberne. Der er ikke noget livsændrende ved dem ud over, at de føles godt på læberne og skulle sørge for, at læberne forbliver fugtige.

De holder ikke længe og skal påføres tit – som en helt almindelig læbestift.

Farven Melon er en ferskenfarve som passer godt til sommeren.

2: Lychee fra Jouer

15 £ (≈ hos Cult Beauty

Af en mat, flydende læbestift så er denne en af de bedre. Den føles selvfølgelig mere tør end en almindelig læbestift, men mine læber skriger ikke på læbepomade og jeg har ikke trang til, at slikke mig om munden.

Holdbarheden (hos mig) er fantastisk. Den bliver på og det eneste jeg har erfaret som kan fjerne den, er et måltid (eller olie når den skal tages af).

Desuden kan jeg sagtens påføre et nyt lag over, hvad der er tilbage efter et måltid – uden, at den smuldre eller kommer til, at se mærkelig ud.

Farven Lychee hælder mere til den lilla farve, end hvad der ses på billedet. God til både sommer og efterår.

Jeg skal helt sikkert ud og have fingre i flere farver af læbestifterne fra Jouer.

3: Syrup fra MAC

165 kr. ved Magasin

Jeg er meget glad for mine læbestifter fra MAC og jeg har efterhånden en hel ønskeliste af farver, som jeg gerne vil have i min samling en dag.

De er lette at på føre og man ligger ikke mærke til, at de er der.

Før i tiden gik jeg kun med lyserøde nuancer på læberne. Men i dag er dette den eneste lyserøde læbestift jeg har i de nuancer. Resten af de læbestifter jeg har, som nærmer sig de farver, er på den ene eller anden måde muted.

Som det ses på billedet, så dækker farven Syrup ikke helt. For mig gør det bare, at jeg kan bruge den på flere måder. Jeg kan bruge den som den er og få et mere naturligt look, blande den med en anden læbestift eller jeg kan bruge en lipliner under for, at understrege farven. Hvis jeg bruger en lipliner under, så er det MAC lip pencil i farven Edge to Edge. Den passer perfekt under.

Denne læbestift er heller ikke en af de langtidsholdbare, men den holder længere med en lipliner under.

4: Velvet Teddy fra MAC

165 kr. ved Magasin

Denne er min absolut favorit i øjeblikket. Både med hensyn til formel og farve. Desværre er den en smule mørk som sommerfarve – men pyt med det. Jeg bruger den, når jeg har lyst. Basta!

Før jeg tog mig sammen til, at købe Velvet Teddy, troede jeg aldrig, at jeg ville blive så glad for en læbestift i en brunlig nuance. Men jeg blev klogere. Jeg elsker den. Selvom jeg er meget lys og har blond hår, så ser den bare godt ud på mig (mener jeg selv).

Farven er ikke kun brun men har en rødlig undertone.

Denne læbestift holder bedre en Syrup – men det er bare en læbestift og skal selvfølgelig påføres med jævne mellemrum.

5: Bad Blood fra Urban Decay

150 kr. ved Magasin

Det er ikke en læbestift som er fremme så tit. Jeg har endnu ikke lært mig selv, at det er helt okay, at bruge rød læbestift til dagligt. Men når der skal festes, så kommer den gerne frem.

Jeg bruger den altid med den matchende lipliner under da det gør det nemmere, at påføre. Med en rød læbestift skal man have tungen lige i munden. Og det ser bare bedre ud med de skarpe kanter som en lipliner hjælper med.

Denne læbestift holder. De gange jeg har haft den på, kan jeg nøjes med, at påføre den igen en enkelt gang på en hel aften/nat. Ganske imponerende. (Jeg drikker dog også altid af sygerør når jeg er i byen).

Der er dog et lille bagslag. Der er intet mens jeg har den på – men så snart jeg tager den af, så skriger mine læber på fugt. Virkelig meget.

Men for mig er det den perfekte, klassiske røde (med blå undertone) læbestift.

Hvad er jeres favoritter?

- Just Me

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bio-Oil