The Battle of the Brow Pencils

Webshops til kvinder med kurver (3:4)

I dag kommer jeg omkring to af giganterne. Jeg vil fortælle lidt om Zizzi og Junarose. Hvis I er plus size som jeg, så kender I helt sikkert dem begge.

Zizzi

www.zizzi.dk

forside

Zizzi var den første butik, kun med plus size tøj, som jeg lærte at kende. Der var ikke så mange til at starte med, men nu kan du sagtens finde en Zizzi-butik. Og det er da fantastisk, at der findes butikker til os. Det er bare super ærgerligt, at det skal være så pisse dyrt, at købe tøj i den.

Størtedelen af mit tøj består af Zizzi (og hvad der før var Zay mm., som ikke længere findes). Men det er der kun én grund til. Min mand arbejdede i mange år for den virksomhed som ejer Zizzi. Når man arbejder for dem, så er der store fordele at hente. Og dem har jeg nydt godt af. Meget godt. Måske lidt for godt……Jeg har i hvert fald været meget heldig.

Desværre (ikke for ham) har min mand fundet nye udfordringer, at overvinde og arbejder derfor ikke for tøjbranchen mere.

Nå, til webshoppen. Her kan man finde tøj til mange forskellige typer. Jeg synes desværre, at meget af tøjet er designet til, at skjule hele kroppen i stedet for, at fremhæve det gode og skjule det knap så gode. Men efter min mening kan man sagtens være heldig og finde noget tøj, som sidder godt, klæder kroppen og som er til, at betale sig fra. På billedet med eksempler på tøj fra siden, er der f.eks. et par jeans på tilbud til 300 kr. Det er da en ganske rimelig pris for et par jeans.

Det er desuden brand-ærgerligt, at alt tøjet igen bliver designet under Zizzi. Før i tiden da Zizzi var delt i afdelinger og Zay stadig eksisterede, var det nemmere, at finde tøj som så ungdommeligt ud. Men efter, at de har slået det hele sammen til Zizzi igen, så synes jeg, det er blevet mere konet…..ærgerligt!

På lageret plejer de, at være hurtige til, at få pakket ordren så det er såmænd bare forsendelsen, der tager tid.

Fragten er rimelig. Hvis du køber for over 600 kr. (hvilket sagtens kan lade sig gøre til de priser), så er fragten gratis.

Ønsker du tøjet leveret til din hjemme-adresse med Postnord så koster det 55 kr. Uden omdeling er det 38 kr. Hvis du derimod får tøjet leveret til en GLS pakkeshop, så koster det kun 29 kr. Du har også muligheden for, at få det leveret til din arbejdsplads – erhvervslevering koster 40 kr.

Webshoppen har rigtig meget at byde på. Men det er især med hensyn til bukser, at de er virkelig gode. Der er SÅ mange bukser og jeans, at vælge imellem. Måske er du heldig og finder et par på tilbud.

Udover tøj byder webshoppen ikke på super meget. Du kan købe en smule accessories – og hvis du er heldig også noget nattøj. Men det er det.

kategorierStørrelserne i tøjer går fra str. 42-56. (Jeg behøver vel ikke vise min forargelse for se små størrelser igen?!)

Det er muligt, at søge efter tøj i en bestemt prisklasse på shoppen. På den måde bliver man ikke fristet af ting, man ikke har råd til. (For det er total nederen….og det bliver jeg alt for tit.)

price-range-2

Du kan oprette en konto og tilmelde dig Club Zizzi på hjemmesiden. Med en konto kan du, som på andre webshops, gemme dine favoritter, så de ikke bliver væk fra dig.

Når du er tilmeldt Club Zizzi får du bl.a. mulighed for, at være med til specielle events i din lokale Zizzi-butik. Derudover får du tilsendt forskellige tilbud på sms.

samlet

 

 

Junarose

www.junarose.dk

forsideJeg kender en del til tøjet fra Junarose og til Bestseller (Firmaet som laver Junarose), men er ikke så bekendt med deres webshop. Det er desværre ikke her, at jeg bruger mine penge. Efter min mening er tøjet lidt for konet. Og hvorfor skal jeg gå klædt i kedeligt tøj bare fordi man er større end det fleste? Det skal jeg heller ikke. Det kan min personlighed slet ikke klare.

Det er egentlig synd når de nu laver så meget andet lækkert tøj til mænd og kvinder. Bestseller står bag både Vila, Vera Moda, Selected, Only og Pieces.

Men lad os tjekke shoppen ud.

På webshoppen kan du købe tøj….og en lille bitte smule accessories…..tja, jeg fandt en enkelt halskæde under deres accessories.

Fragten er bestemt rimelig. Hvis du køber for over 399 kr., er fragten gratis. Ellers kan du vælge Click & Collect til 9 kr. eller GLS pakkeshop eller Postnord postbutik til 29 kr. Du kan også få det leveret derhjemme til 49 kr.. Og hvis du skal bruge tøjet nu og her (det tager stadig en dags tid eller to), kan du vælge DHL Ekspres til 149 kr.

Når du klikker rundt på siden, kan du også her vælge, at søge inden for en bestemt prisklasse.

pris-filterStørrelserne på tøjet ligger fra str. 42 – 54 (Jeg behøver ikke sige, hvad jeg tænker, vel?). Jeg kan desværre ikke svare på, om tøjet er småt eller stort i størrelserne, da jeg kun ejer få stykker. Men brug deres størrelsesguider og tag udgangspunkt i dem.

Junarose har en Member Club som du kan tilmelde dig. Så får du tilsendt de seneste trends. Og når du tilmelder dig, så får du 50 kr. i rabat på en ordre (Læs nu lige betingelserne først).

samletGod shopping.

- Just Me

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The Battle of the Brow Pencils