theBalm på tilbud!

Pas på dig selv – Bodyscrub

img_3915

Jeg er ret glad for bodyscrub – især på mine arme. Mine arme skal være pæne, at se på da jeg sjældent har helt lange trøjer på. Og hvis jeg har, så bliver de hurtigt smurt op.

Jeg har efterhånden prøvet nogle stykker, men inden for den sidste overkommelige tid, har jeg haft fingre i 3 stk.

 

Pampering Shower Scrub fra Palmolive

10 kr. i Netto

Denne stiftede jeg bekendtskab med i en Goodieboks for nogle år siden og da den er ekstrem billig (så den lige i Netto til 10 kr. i dag) og dufter virkeligt godt, så brugte jeg den faktisk i lang tid….lige indtil mine børn spurgte om de også måtte prøve – og det måtte de da. Men de slog voldsomt ud af den. Ud røg den.

Det var nok ikke det værste jeg har gjort. Jeg fik nu åbnet øjnene for, hvad der ellers var af bodyscrub derude og sammenlignet med denne fra Palmolive, så vil jeg gerne bruge lidt flere penge og købe en ordentlig scrub.

Som sagt er duften ganske fortrinlig men kornene er små og gør faktisk ikke super meget for huden alligevel.

Jeg har senere fået kendskab til app´en Kemiluppen, hvor du kan scanne produkters stregkode og derefter læse om, hvilke stoffer det indeholder. Og ifølge Kemiluppen indeholder denne bl.a. allergifremkaldende stoffer. Hvis jeg havde haft kendskab til det tidligere, så havde jeg ikke ladet mine piger prøve det.

 

Moringa Exfoliating Cream Body Scrub fra The Body Shop

145 kr. for 250 ml.

Jeg gik et skridt op i pris og købte denne lækre scrub. Den er lækker, at røre ved og har fine små korn (men virker alligevel bedre end Palmolive) og så dufter den dejligt (der er flere varianter, at vælge imellem).

Den virker og føles lækker. Og prisen er ikke afskrækkende.

 

Smoothie Star Breakfast Scrub fra Soap & Glory

179 kr. for 300 ml. på Billigvoks.dk

Hvis I til gengæld (lige som jeg) gerne vil mærke, at huden bliver skrubbet og vide, at det virkelig virker, så skulle I prøve denne.

Efter min mening er den fantastisk. Jeg er ikke helt vild med duften (den dufter af morgenmad, kaffe og sirup) men det kan jeg sagtens leve med. Hvis jeg bliver træt af duften kan jeg vælge en af de andre varianter.

Den eneste ulempe, jeg kan finde ved denne scrub er, at når jeg bruger den så begynder det at kilde i fingrene fordi kornene er så store og giver huden en ordentlig omgang (på den gode måde selvfølgelig).  Men man kan bruge en børste eller klud til at skrubbe huden med, hvis det er et stort problem.

Jeg kan i hvert fald kun anbefale denne bodyscrub.

Vær dog OBS på, at det er et amerikansk mærke og derfor kan indeholde stoffer, som I ikke kan stå inde for. Jeg har indsendt produktet til Kemiluppen, men der kan gå meget langt tid inden de får produktet testet.

 

God dag derude.

- Just Me

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

theBalm på tilbud!