Miqura Bubble Facial Cleansing Sheet Mask

Goodiebox – Marts 2018

img_4846

Denne måneds box er sammensat af kandidater til Goodieboxprisen 2018.

Jeg må indrømme, at de efter min mening har skudt fuldstændig forbi. Men det er desværre ikke mig, som regerer verden og kan bestemme den salgs 😉

Carven Le Parfum (10 ml.)

Magasin: 395 kr. for 30 ml.

img_4849

Parfumer er en meget personlig ting som dufter meget forskelligt på forskellige mennesker. Derfor synes jeg ikke, at de hører hjemme i sådan en abonnement-box.

Men den er her altså. For mig er der ikke noget specielt over den. Den dufter som mange andre parfumer med tunge blomster-noter. I følge team Goodiebox er den perfekt til foråret. For mig er den alt for tung til foråret.

Desværre kan jeg også allerede nu fortælle, at den ikke holder længe på min hud. Jeg har haft en på i en times tid og den er faktisk allerede væk.

Øv bøv. Jeg håber dog at andre får stor glæde af den.

Jorgobé Hand Cream (75 ml.)

Matas: 148 kr.

img_4852

Jeg har aldrig hørt om brandet før. Men det er åbenbart et dansk brand.

Cremen skulle indeholde små sorte perler af koncentreret A+E-vitamin. Vitaminet kombineret med hvid te-ekstrakt skulle giver hænderne et øjeblikkelig beskyttelse.

De små sorte perler skulle blive brudt og aktiveret når du masserer håndcremen ind i huden.

Producenten påstår at cremen skulle give op til 72 timers fugtgivende beskyttelse.

Det lyder spændende. Og jeg ville være endnu mere spændt, hvis jeg ikke lige havde købt en håndcreme fra Raunsborg som jeg gerne vil prøve først.

Zenz N0. 3 Treatment Pure (230 ml.)

Magasin: 295 kr.

img_4853

Hvem kan ikke lide en god hårkur?! Jeg elsker en god hårkur. MEn om denne er god eller ej, det har jeg virkelig ingen anelse om. Men dyr! Det synes jeg, den er.

Nå, men den er måske alle pengene værd.

Hårkuren er bl.a. svanemærket og skulle styrke hovedbunden og håret nærende avocadoolien og aleo vera.

Den ryger direkte ud på hylden i badet. Den er jeg godt nok spændt på, at prøve.

Rodial Dragon´s Blood XXL Lip Plumper (3 ml.)

Nicehair: 219 kr.

img_4854

Denne Lip Plumper fra Roial skulle fugte, give glans, pleje og give fyldige læber.

Produktet indeholder bl.a. vitamin E, baboaolie og chili-ekstrakt.

Jeg har aldrig prøvet en plumper før og må indrømme, at jeg er meget nysgerrig.

Comme Deux Serum Booster (15 ml.)

Goodiebox: 249 kr.

img_4848

Hmmm. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg har det med dette produkt. Indtil videre er jeg ikke imponeret over andre ting, jeg har prøvet fra samme brand. Men derfor kan dette produkt jo godt være godt. Jeg må dog indrømme at jeg har mine tvivl.

Generelt er jeg heller til produkter som skal blandes med andre produkter. Nå, men den skal da prøves. Jeg behøver jo heller ikke, at blande den med noget som helst.

Denne booster indeholder bl.a. naturlige og blødgørende ekstrakter fra hvis pæon og porcelænsblomst. Den skulle efterlade huden ren, sund, fuld af fornyet energi og strålende.

Denne måneds box har en værdi af ca. 1042,67 kr. Det er jo helt vildt! Jeg håber, at produkterne er det værd. Hvis ikke – så har jeg i det mindste kun betalt for boxen og ikke købt tingene individuelt 😉

- Just Me

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Miqura Bubble Facial Cleansing Sheet Mask