Et tilskud af godt humør!

clouds-1117588_960_7201

Jeg går ledig i øjeblikket og bruger VIRKELIG lang tid på, at skrive ansøgninger og tage kontakt til virksomheder mm. Men nogen gange bliver jeg bare rigtig trist for det kan føles som en kamp, der ingen ende vil tage.

Det er hårdt at høre på: “Du har fine kvalifikationer, men vi går videre med en der er bedre!” (Okay, måske ikke ordret – men pointen er der).

Når jeg får det sådan og min mand ikke er hjemme til, at hjælpe på humøret, så bruger jeg musik.

Mine følelser er tæt forbundet med musik og den stemning der er i sangene.

I dag har jeg lige brug for, at høre disse:

Taylor Swift – Shake It Off

Smash Mouth – Hang On

Smash Mouth – All Star (my all time favorite song)

Hvad er jeres up-beat sange?

- Just Me

Majs favoritter

snapchat-775140145

Så er det blevet tid til mine favoritter for Maj måned. Er det kun mig som synes, at tiden går hurtigt i øjeblikket?

 

Anti-Age Ansigtscreme fra Pudderdåserne

Pris: 195 kr. for 50 ml. i Matas

Jeg har længe været på jagt efter en god ansigtscreme – som helts ikke ruinerer mig, hver måned.  Jeg har længe haft øjne for Clinique´s cremer men jeg kunne ikke finde en som jeg virkelig gerne ville bruge mine penge på, så jeg var faktisk ved, at blive lidt opgivende og var tæt på, at købe den første, billige ansigtscreme, jeg kunne finde.

Men så kom jeg i tanke om Pudderdåserne. Jeg har fulgt dem gennem de sidste par år og vidste, at de havde lavet flere hudplejeprodukter. Det måtte jeg da prøve.

Jeg fandt denne creme i Matas og har ikke brugt andet lige siden.

Mange ansigtscremer fugter ikke huden gennem hele dagen – og hvis de gør, så er den tit så fed, at den ikke rigtig synker ned i huden.

Men denne creme formår at fugte huden hele dagen OG trænge ned i huden så man hurtigt og nemt kan påføre sin makeup. OG så har den endda en pumpe, så man ikke skal have sine fingre ned i cremen. Desværre kan pumpen godt drille lidt til tider.

Om den mindsker rynker, ved jeg ikke. Men glad – det er jeg.

Super god creme til prisen.

Naked Basic fra Urban Decay

Pris: 210 kr. på Magasins hjemmeside

Jeg elsker øjenskyggerne fra Urban Decay – de fejler aldrig. De er pigmenterede og nemme at styre og blende.

Nogle dage har man travlt og har brugt for mindre valgmuligheder – noget nemt. Der har denne lille palette tit reddet mig. Skyggerne er flotte, de virker og der er de farver, jeg har brugt for til et simpelt og neutralt look.

Trods mine mange valgmuligheder i min samling – så er denne elsket meget højt.

Pro Longwear Concealer fra MAC

Pris: 165 kr. hos Matas eller Magasin

Jeg bruger altid concealer under mine øjnene – lige meget hvor meget makeup, jeg har på. For mig, gør det en verden til forskel.

Denne concealer er min faste og trofaste følgesvend. Den gør, hvad den skal og holder sig flot hele dagen.

Den er nem, at arbejde med og kan bygges op. Meget mere er der vist ikke at dige om den.

Kombinationen af:

MAC Lipstick i Velvet Teddy og Marc Jacobs (P)Outliner Lipliner i Nude(ist)

Pris: 165 kr. for læbestiften i Magasin og 170 kr. for Liplineren i Sephora

Jeg havde aldrig troet, at jeg ville falde for en læbestift i en brun nuance. Men det er jeg – hårdt. Jeg elsker denne kombination som holder forholdsvis længe, trods det ‘bare’ er en læbestift.

Farverne komplimenterer hinanden – og mig.

Det er ikke ligefrem en sommerkombination – men jeg elsker den og bruger den når jeg har lyst!

MAC Lipstick i Velvet Teddy og Mar Jacobs (P)Outliner i Nude(ist)

MAC Lipstick i Velvet Teddy og Marc Jacobs (P)Outliner i Nude(ist)

 

Hvad er jeres favoritter i denne måned?

- Just Me

Hvor heldig har jeg lige lov til at være???

Jeg har altid været bevidst om, at jeg har nogle virkelige dejlige forældre. Det har der aldrig været tvivl om.

Jeg har heller aldrig tvivlet på deres kærlighed og at de altid vil mig det bedste.

Disse dejlige forældre har i weekenden været en tur i København for, at se Cirkusrevy og opleve hovedstaden lidt. Imens har vi passet deres virkelig fantastiske hund. (Og den er virkelig fantastisk. Jeg tror det er den nemmeste og dejligste hund i hele verden.)

Pludselig bliver jeg ringet op  af min mor: “Vi står i Sephora – er der noget du mangler?”

Øhhh…min første tanke var: du starter bare fra en ende af og fylder i kurven…..men jeg tænkte mig om og sagde, at det skulle hun ikke tænke på for jeg havde ikke brug for mere makeup lige nu (Ved det godt! En kæmpe fed løgn – for hvem har ikke brug for mere makeup? Jeg kan altid bruge mere makeup. Men jeg var fornuftig og min mand ville have været stolt af mig.)

Men min mor insisterede på, at give mig en ‘lille’ ting for, at passe vovsen. Så hun begyndte at remse op af de forskellige paletter og jeg blev mere og mere hylet ud af den. Jeg var jo taget fuldstændig med bukserne nede – havde slet ikke set det komme. Normalt kan jeg fortælle lige præcis, hvad jeg godt kunne tænke mig…Men fra Sephora….der er bare så meget jeg gerne vil prøve en dag.

Nå, men det endte med, at vi aftalte, at hun kunne finde noget og overraske mig med det.

Jeg vil ikke lyve. Jeg glædede mig SÅ meget til, at se, hvad hun havde fundet på.

Resultatet var denne:

snapchat-1848721187

 

snapchat-803116147

Jamen jeg er sgu da en heldig kartoffel! Jeg har endnu ikke nænnet at røre ved den. Jeg nyder lige synet af den urørt, et par dage endnu. Derefter skal jeg nok smide nogle swatches ind på bloggen.

Hvor er den altså bare smuk. Lige til sommerlooket.

- Just Me

Laura Mercier på Cocopanda!

lauramercier

Så er der tilbud!

Og det holder jeg så inderligt meget af. Jeg er sikkert ikke den eneste.

Jeg har lige fundet ud af, at Cocopanda har tilbud på Laura Mercier Loose Setting Powder til 216 kr.

Hvis du følger med hos de store youtube-gurus – så har du garanteret hørt om det.

Tjek det ud – hvis det er noget for dig.

- Just Me

Løse tanker om makeup…

Jeg går lige så tit uden makeup, som med makeup.

Jeg eeeeelsker min makeup og den forvandling det kan give mig. Men jeg har det helt fint uden. Min selvtillid og selvværd er ikke mindre uden makeup.

Men jeg har på det seneste opdaget noget. Jeg ved ikke om det kun er mig, som oplever det og det er noget jeg bilder mig ind.

Jeg har fundet ud af, at folk opfører sig bedre omkring mig når jeg har makeup på. Altså forstået på den måde, at de viser mere respekt for mig og henvender sig til mig på en helt anden måde. Faktisk er jeg ret forarget over min opdagelse. Hvorfor gør folk det? Jeg er da hverken bedre, klogere eller kønnere med makeup end uden. Jeg er nøjagtig den samme person.

Jeg går i øjeblikket ledig (og hader det – glæder mig SÅ meget til, at finde et job) og har derfor jævnligt møder med a-kassen og jobcentret. Her har jeg fundet ud af, at der er en helt anden tone til møde når jeg kommer iført makeup. Stemningen er mere professionelt og der bliver taget hensyn til mig på en helt anden måde. De gør det ikke med vilje, men det er da bemærkelsesværdigt.

Når jeg har makeup på til mide møder, så føres der en samtale mellem os og jeg bliver hørt.

Når jeg kommer ‘bare faced’ så bliver der snakket til mig – nogen gange endda ned til mig.

Det er ikke kun til mine møder, at jeg bemærker det. Når jeg er ude og shoppe eller købe ind, så henvender butikspersonalet sig hurtigere til mig, hvis jeg har makeup på. Her bliver der også snakket på en helt anden måde. Jeg føler, at vi er på bølgelængde (for det meste – jeg er nemlig ikke bange for, at sige min ærlige mening om tøjet mm.) og min mening bliver inddraget.

Uden makeup tager det lang tid før nogen henvender sig – hvis de i det hele taget kommer. Også har bliver der snakket til mig som om jeg ikke har en dyt forstand på mode. Det har jeg måske heller ikke – men jeg har da en mening om, hvad jeg gerne vil gå i.

Jeg synes det er ærgerlig at udseende skal gøre så meget. Vi er jo alle mennesker og ikke alle bryder sig om, at gå med makeup – og det er da fair nok.

Er det kun mig som mærker så stor en forskel? Skriv gerne en kommentar om jeres oplevelser.

 

- Just Me