Produkter fra Raunsborg

img_4808

Jeg var så heldig at komme med til et lille arrangement, hvor Jim Lyngvild selv mødte op og fortalte lidt om sig selv og produkterne fra Raunsborg.

Det var super hyggeligt og rigtig sjovt. Han er altså en fantastisk mand, som ikke lader andre (nok heller ikke sig selv) sætte grænser for ham.

Jeg har længe været fascineret af hans skønhedsprodukter og har hørt mange (og kun gode) ting om dem. Så denne aften røg der et par stykker ned i kurven. Jeg er virkelig spændt på at prøve dem.

Raunsborg Body Scrub

Matas: 159 kr. for 200 ml.

img_4813

Jeg er utrolig glad for body scrubs. Det er og bliver en del af min baderutine. Denne dag var jeg så heldig, at jeg lige stod og manglede en ny – og hvorfor ikke prøve denne. Den er billigere end den jeg normalt er glad for og der er altid plads til en ny favorit.

Produktet er en gel med græskarkerner og skulle effektiv fjerne døde hudceller og efterlade huden frisk og blød.

Produktet indeholder bl.a. ekstrakter af Morgenfrue og rapsolie. Tilsammen skulle disse ingredienser berolige, genopbygge hudens balance og give en blødgørende pleje.

Raunsborg Body Lotion

Matas: 279 kr. for 500 ml. (den kan købes mindre)

img_4816

Denne body lotion skulle trænge hurtigt ind i huden uden at fedte. (Hvem kan ikke lide det?)

Produktet indeholder bl.a. Padderok som skulle have opstramme og stimulere hudens egen dannelse af collagen og elastin.

Dette produkt har en svag duft af rabarber. Men bestemt ikke på en ubehagelig møde.

Raunsborg Hand Cream

Matas: 119 kr. for 100 ml.

img_4811

Det lød som om, at denne håndcreme var en af deres følgende produkter.

Cremen skulle være nærende og fugtgivende (det siger vel egentlig sig selv). Den skulle blødgøre og efterlade hænderne silkebløde.

Dette produkt skulle også trænge hurtigt ind i huden uden at fedte.

Cremen indeholder bl.a. lind, squalane (planteolie fra oliven) og agurkeekstrakter. Disse ingredienser skulle sørge for tilføring af fugt, beskytte og sørge for, at fugten forbliver i huden.

Jeg elsker en god håndcreme og er super spændt.

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde en forventning om, at produkterne ville dufte meget krydret, hvilket slet ikke er tilfældet. Den eneste duft jeg rigtig registrerede var rabarberduften i bodylotionen.

Der kommer selvfølgelig en anmeldelse af produkterne når jeg har haft mulighed for at prøve dem over en periode.

- Just Me

Bio-Oil

img_3921

Længe har jeg gået i cirkler om dette produkt. Virker det – virker det ikke?

Jeg har en hel del tigerstriber (som jeg kalder mine strækmærker). Jeg er ikke decideret ked af dem. Men de kunne se en smule pænere ud.

Anmeldelserne af dette produkt er meget blandet og derfor har jeg ikke slået til før nu.

Men hver gang jeg støder på produkter så kan jeg kun tænke på en udtalelse jeg hørte fra en dreng jeg kendte. Han spillede virkelig meget fodbold – derfor voksede hans lår hurtigere end skindet kunne følge med til og han havde derfor en tendens til, at få strækmærker på lårene. Han brugte Bio-Oil med rigtig god virkning.

Så hvorfor ikke bare springe ud i det og prøve. Så jeg købte den lille udgave (så har jeg da ikke smidt alt for mange penge ud af vinduet, hvis det ikke virker).

Bio-Oil skulle være produceret til, at hjælpe ar, strækmærker, ujævne hudnuancer og være yderst effektiv til aldrende og dehydreret hud.

Producenten påstår at olien har følgende egenskaber:

Ar:

Hjælpe med at forbedre udseendet af både nye og gamle ar.

Strækmærker:

Mindske dannelsen af strækmærker ved graviditet, pubertet og hurtig vægtøgning. Hjælpe med at forbedre udseendet af eksisterende strækmærker.

Ujævne hudnuancer:

Hjælpe med at forbedre fremtoningen af pigmentmærker og pletter forårsaget af hormonelle svingninger, hudafblegning eller overdreven soleksponering.

Aldrende hud:

Hjælpe med at udglatte og tone aldrende og rynket hud både i ansigtet og på kroppen.

Dehydreret hud:

Hjælpe med at supplere hudens naturlige olier, som er mindsket af faktorer såsom ekstremt vejr, hyppig badning og den udtørrende effekt af centralvarme og klimaanlæg.

Daglig hudpleje:

Til daglig kan den bruges son intensiv fugtighedsgiver, beroligende after-sun behandling og ideel som badeolie.

Ifølge anbefalingerne bør olien påsmøres to gange dagligt i minimum 3 måneder….okay så….så må vi se om det har virket om tre måneder. Jeg vender tilbage.

- Just Me

Min ansigtsrutine

img_3916

Min ansigtsrutine er ganske simpel. Jeg er så heldig, at min hud aldrig har været problematisk og selv i puberteten døjede jeg ikke med uren eller problematisk hud.

Den er dog begyndt, at vise ældningstegn. Der er også okay at ældes – men man kan vælge, at gøre det med ynde.

Min ansigtsrutine består af 3 simple produkter og jeg bruger ikke alle både morgen og aften. En toner (uden alkohol, hvilket er vigtigt), ansigtscreme og øjencreme.

Min morgenrutine består kun af fugtighedscreme. I øjeblikket er det Anti-Age Ansigtscreme fra Pudderdåserne og Advanced Anti Ageing Lip & Eye Active Lift Fra Renuskin (Monuskin). Let og simpelt og trænger hurtigt ind i huden, så den er klar til primer og makeup.

Min aftenrutine (efter makeuppen er taget af) består af Refreshing Toner fra Nivea og begge cremer fra min morgenrutine.

Der er faktisk ikke noget særligt i det. Jeg sørger for, at min hud er ren og fugtet uden at overanstrenge den med forskellige produkter.

Øjencremen som jeg bruger i øjeblikket er en prøve, som jeg var så heldig at få i en Celesti bag. Den har holdt mig kørende i en evighed og jeg er ret glad for den. Men når den er brugt har jeg besluttet mig for, at prøve Rønsbøl Eye Lift Cream som jeg har hørt mange gode ting om.

 

Fortæl mig gerne om jeres ansigtsrutine i kommentarerne.

 

- Just Me

Læbepleje

img_3917

Jeg er faktisk ikke verdens mest komplicerede person. Det afspejler sig i mine rutiner. De skal virke, men ikke tage al min tid.

Som ung spillede jeg meget trompet og derfor lærte jeg hurtigt, at pleje mine læber omhyggeligt. Det har holdt ved – selvom jeg ikke har rørt min trompet i flere år.

Jeg har to produkter til læbepleje som jeg ikke kan undvære: en god scrub og en god og meget fugtgivende læbepomade/creme/salve.

I øjeblikket er jeg brændt lig varm på disse to produkter:

  • Velour Lip Scrub fra Jeffree Star i Strawberry Gum (kan købes på Beautybay og på House of Stars)
  • Lips & dry spots balm fra Decubal (kan købes på apoteket)

Læbescrub bruger jeg ca. en gang i ugen eller efter behov. Men Lips & dry spots balm bruger jeg hver aften inden jeg ligger mig til, at sove. Mængden af salven (den er meget tyk og meget drøj i brug) afhænger af, hvor tørre mine læber er.

 

God dag til jer og jeres læber 🙂

 

- Just Me

Pas på dig selv – Bodyscrub

img_3915

Jeg er ret glad for bodyscrub – især på mine arme. Mine arme skal være pæne, at se på da jeg sjældent har helt lange trøjer på. Og hvis jeg har, så bliver de hurtigt smurt op.

Jeg har efterhånden prøvet nogle stykker, men inden for den sidste overkommelige tid, har jeg haft fingre i 3 stk.

 

Pampering Shower Scrub fra Palmolive

10 kr. i Netto

Denne stiftede jeg bekendtskab med i en Goodieboks for nogle år siden og da den er ekstrem billig (så den lige i Netto til 10 kr. i dag) og dufter virkeligt godt, så brugte jeg den faktisk i lang tid….lige indtil mine børn spurgte om de også måtte prøve – og det måtte de da. Men de slog voldsomt ud af den. Ud røg den.

Det var nok ikke det værste jeg har gjort. Jeg fik nu åbnet øjnene for, hvad der ellers var af bodyscrub derude og sammenlignet med denne fra Palmolive, så vil jeg gerne bruge lidt flere penge og købe en ordentlig scrub.

Som sagt er duften ganske fortrinlig men kornene er små og gør faktisk ikke super meget for huden alligevel.

Jeg har senere fået kendskab til app´en Kemiluppen, hvor du kan scanne produkters stregkode og derefter læse om, hvilke stoffer det indeholder. Og ifølge Kemiluppen indeholder denne bl.a. allergifremkaldende stoffer. Hvis jeg havde haft kendskab til det tidligere, så havde jeg ikke ladet mine piger prøve det.

 

Moringa Exfoliating Cream Body Scrub fra The Body Shop

145 kr. for 250 ml.

Jeg gik et skridt op i pris og købte denne lækre scrub. Den er lækker, at røre ved og har fine små korn (men virker alligevel bedre end Palmolive) og så dufter den dejligt (der er flere varianter, at vælge imellem).

Den virker og føles lækker. Og prisen er ikke afskrækkende.

 

Smoothie Star Breakfast Scrub fra Soap & Glory

179 kr. for 300 ml. på Billigvoks.dk

Hvis I til gengæld (lige som jeg) gerne vil mærke, at huden bliver skrubbet og vide, at det virkelig virker, så skulle I prøve denne.

Efter min mening er den fantastisk. Jeg er ikke helt vild med duften (den dufter af morgenmad, kaffe og sirup) men det kan jeg sagtens leve med. Hvis jeg bliver træt af duften kan jeg vælge en af de andre varianter.

Den eneste ulempe, jeg kan finde ved denne scrub er, at når jeg bruger den så begynder det at kilde i fingrene fordi kornene er så store og giver huden en ordentlig omgang (på den gode måde selvfølgelig).  Men man kan bruge en børste eller klud til at skrubbe huden med, hvis det er et stort problem.

Jeg kan i hvert fald kun anbefale denne bodyscrub.

Vær dog OBS på, at det er et amerikansk mærke og derfor kan indeholde stoffer, som I ikke kan stå inde for. Jeg har indsendt produktet til Kemiluppen, men der kan gå meget langt tid inden de får produktet testet.

 

God dag derude.

- Just Me