Hallooo er den tændt?

Jagten på den perfekte mascara

Kender I det? Man har efter lang tids søgen fundet den rette mascara. Den gør det hele rigtigt….ja trylle kan den jo ikke, så den gør hvad den kan. Og hvad sker der så? Den udgår……

Det er jo ikke fordi, man ikke kan finde en anden mascara – der er jo masser af dem. De fås til alle formål, i alle afskygninger, i alle prisklasser – og endda i masser af farver. Men det tager tid – og penge – at finde en ny mascara som man elsker.

Denne jagt har jeg været på længe.

Da jeg fandt ud af, at min yndlingsmascara udgik, købte jeg en håndfuld af dem. Jeg sparrede på dem mens jeg gik på jagt efter en ny yndling. Jeg er nu nået til den sidste og er på randen til, at have tømt den. Men jeg har stadig ikke fundet, hvad jeg søger….men måske har jeg fundet en erstatning for den, jeg har nu.

Jeg har været igennem flere forskellige mærker og har researched på forskellige sociale medier og hjemmesider. Jeg har givet hver enkelt mascara tid og har afprøvet dem igen og igen. Det er jo ikke sikkert, at det er kærlighed ved første blik. Desuden virker nogle bedre, når de er en smule indtørrede.

Måske det ville være lettere for mig, hvis jeg ønskede at betale en formue for en mascara. Jeg ved det ikke – for det vil jeg nemlig ikke. For mig behøver en mascara ikke koste flere hundrede kroner. Men jeg siger heller ikke, at jeg ikke er villig til at betale det beløb, hvis den virkelig er det værd – og kunne trylle…bare lidt. Jeg har bare ikke lyst til at kaste mig ud i forsøget og give så mange penge for en mascara, som måske ikke er bedre end de andre, jeg har erhvervet mig i min søgen.

Der er sikkert andre end mig som jagter drømmen om den perfekte mascara, og måske kan dette indlæg hjælpe jer på vej og måske styre jer uden om nogle trælse køb eller måske hjælpe med at finde frem til den slags mascara, I har behov for.

Det skal dog lige siges, at bare fordi de ikke virker for mig og ikke opfylder mit behov, er det ikke ensbetydende med, at de ikke virker perfekt for andre. Så hvis I sidder derude med jeres yndlingsmascara som tilfældigvis er én af dem, som ikke virker for mig, så bliv endelig ikke fornærmet. Forskellige ting virker for forskellige folk. Og vi har jo ikke alle de samme behov.

Min ideelle mascara forlænger mine vipper samtidig med, at de får dem til, at se tykke og fyldige ud. Uden at klumpe, selvfølgelig. Den må heller ikke give mig pandaøjne eller drysse i løbet af dagen. Desuden skal den ikke generer mine øjne, da de til tider kan være ret følsomme.

Jeg har ikke mange eller lange øjenvipper, og det hjælper bestemt ikke på det, at de normalt er helt lyse (jeg får dem til tider farvet ved frisøren, så de også kan ses de dage, hvor jeg ikke bruger mascara).

Når jeg bruger mascara kan jeg aldrig nøjes med et enkelt lag. Jeg bruger altid 2 lag, hvilket også er tilfældet i forbindelse med alle disse billeder. Billederne er taget efter, at mascaraen har været på  en hel dag.

Min yndlingsmascara på nuværende tidspunkt (så længe den holder) er:

Max Factor Wild Mega Volume Water Resistant Volumising mascara

Pris: ca. 84 kr. (da den stadig kunne købes i Matas og i forskellige webshops)

max-factor

Denne mascara gør mine vipper længere, fyldigere og lækre. Mascaraen drysser ikke og smitter ikke af. Den er vandresistent og ikke vandfast, hvilket gør, at den er meget lettere at få af end en vandfast mascara. Samtidig så bliver den hvor den skal være selvom det regner – også uden at man får pandaøjne.

Selve børsten er meget stor og det kræver lidt øvelse at få mascara på de inderste vipper uden at farvelægge næsen men konsistensen er for mig, helt rigtig.

Selvfølgelig er der ting ved denne mascara som kunne være bedre (er der ikke altid det?). Det ville have været fedt, hvis vipperne kunne gøres endnu længere med f.eks. et 3. lag. Men det fungerer desværre ikke hos mig.

untitled

 

 

De seneste mascaraer, jeg har været igennem uden at finde den rette er:

L´oreal double extension waterproof

Pris: 149,95 kr. i Matas

loreal

Om produktet siger L´oreal selv:

”Double Extension mascara passer til dig, der vil kunne opbygge og farve vipperne i to trin for maksimal volumen og længde.” (http://lorealparis.dk/start/makeup/øjne/mascara/double-extension/classic-sort/)

Om beskrivelsen fra hjemmesiden matcher min erfaring er svært at sige. Hvordan ved jeg, at dette er den maksimale længde mine vipper kan få? Jeg er heller ikke vild imponeret at volumen.

Denne mascara skal påføres i to omgange. Først skal den hvide primer påføres og derefter påføres den sorte mascara. Ulempen ved dette er, at det til tider kan være svært, at dække de hvide vipper. Det kan måske også ses på billedet. Der er lige et par steder, som ikke er dækket helt.

Med hensyn til længden, så giver denne mascara samme længde, som Max Factor Wild Mega Volume Water Resistant Volumising mascara. Men denne mascara fra L´oreal virker meget tør – som i knasende tør. Faktisk så var jeg lidt bange for, at røre mine vipper. Tænk hvis de knækkede!

Jeg kan tydelig mærke, at jeg har den på, så ud over at være tør, så virker den også tungere.

Mascaraen er vandfast og kræver lidt ekstra, for at få den af. Og det var endnu et punkt jeg frygtede, da vipperne var så tørre.

loreal-oejne

 

 

L´oreal volume million lashes excess

Pris: 139,95 kr. i Matas

mascara

Om dette produkt skriver L´oreal:

“Volume Million Lashes Excess passer til dig, der ønsker en mascara, der giver ekstra meget volumen og luksuriøs definition. Den specialdesignede gummibørste har mange små bløde spidser, som fanger hver vippe for maksimal definition.” (http://lorealparis.dk/start/makeup/øjne/mascara/volume-million-lashes/excess-black/)

Gummibørsten forskrækkede mig første gang jeg tog den i brug. Den er nemlig ret fleksibel – hvilket jeg bestemt ikke er fan af. Denne mascara er ret tynd i konsistensen sammenlignet med de andre, jeg har prøvet. Den fleksible børste gør det derfor virkelig nem at farvelægge hele øjenlåget med stænk fra børsten. Mascaraen kan simpelthen sprøjte, hvis du bøjer børsten for meget.

De første gange, jeg prøvede mascaraen var jeg virkelig ikke fan. Med den tynde konsistens føles det som om den er længere om at tørre. Det er bestemt ikke en fordel, hvis man som jeg, har tunge øjenlåg. Men efterhånden som mascaraen var i brug og blev en smule mere indtørret, så blev jeg faktisk gladere for den.

Min lyst til, at kyle den i skraldespanden er heldigvis blevet afløst af nysgerrighed. Den bliver bedre og bedre for hver gang, jeg bruger den. Men hvor god kan den rent faktisk blive? Og vil den holde til det varmere vejr (hvis det nogensinde bliver sommer – eller bare forår) og man kommer til, at svede lidt mere. Den er ikke vandfast og jeg er nysgerrig for, om man i sommervarmen kan ende med pandaøjne. Det må tiden jo vise.

Denne mascara er helt klart en mulighed. Det kan godt ende med, at det bliver min nye favorit – men lad os se.

oejne

 

 

Too faced better than sex mascara

Pris: 190 kr.  i Sephora for en full size (den jeg har, er en prøve)

better-than-sex

Mascaraen på billedet er en mini-udgave.

I følge Too faced egen hjemmeside (www.toofaced.com) skulle denne mascara have følgende egenskaber:

“Take home our Better Than Sex mascara and all your desires for lush, incredibly intense lashes will be fulfilled. One application of our collagen-fueled formula and touch of our specially shaped brush will leave you begging for more. One coat and lashes are full, defined and stretched to unbelievable lengths. Two coats and they’re reaching unbelievable heights of drama. Three coats and you’ll believe in magic.” (https://www.toofaced.com/p/mascaras/better-than-sex-mascara/)

Tja – der er ikke meget magi over mine vipper. Jeg har selvfølgelig heller ikke brugt 3 lag. Men intensitet er der heller ikke meget. Volumen er faktisk ganske fin. Længde er der ikke meget af når man sammenligner med de andre mascaraer som jeg har prøvet.

Den har en tendens til at smuldre lidt i løbet af dagen. Personligt tigger jeg ikke for mere. Slet ikke til den pris.

Den er heller ikke vandfast men det kan man dog købe. Jeg har bare hørt knap så gode ting om den vandfaste. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde kommer til, at købe denne mascara i fuld størrelse da det bl.a. ville irriterer mig vandvittigt, at den smuldre, den ikke giver meget længde og jeg ville være bange for, at smuldret under øjnene ville blive tværet ud, hvis jeg rørte ved det.

untitled

 

 

Smashbox x-rated mascara volumateur

 Pris: 175 kr. på www.smashbox.dk (fås og i Stylebox) for en full size (den jeg har, er en prøve)

smashbox

Følgende citat om produktet er taget direkte fra hjemmesiden (www.smashbox.dk):

Skabt under fotooptagelser i vores L.A. fotostudio; X-Rated er perfekt til at skabe masser af intensitet med få strøg. Gå fra dramatisk og defineret til ekstrem volumen – lag for lag. Vores innovative applikator adskiller og forlænger hvert enkelt vippehår med et intens farve, der aldrig klumper eller flyder ud. Og effekten? Perfekt adskilte vipper med ekstrem fylde og længde – et resultat, der altid er perfekt på nærbilleder.” (http://www.smashbox.dk/product/6030/39357/jne/mascara/x-rated-mascara/index.tmpl)

Der er både fylde og volume med denne mascara. Men da jeg tog den af sidst på aftenen kunne jeg se, at den havde smittet af under øjnene. Jeg har endda ikke haft det varmt den dag. Jeg kunne have en bange anelse om, at risikoen for pandaøjne ville være en reel  mulighed med denne mascara.

smashbox-oejne

 

 

Wet n Wild Lash-O-Matic! Fiber Mascara Extension Kit

Pris:  63 kr. på www.cocopanda.dk (Jeg købte min i Normal til samme pris)

mascara

Følgende citat er taget direkte fra www.wetnwildbeauty.com:

“Lash-o-Matic Fiber Extension Kit gives you unbelievable length and unreal volume. Proven results with up to 39X more volume! The quick-drying priming and sealing mascara is oh-so-black and the lightweight nylon fibers stay put. This instant lash extension kit gives you the look of false lashes in three easy steps.” (http://www.wetnwildbeauty.com/eyes/mascara/lash-o-matic-fiber-extension-kit.html#sm.0000pq6g958cpfhr11nhe3voex1qb)

Vi er helt sikkert på vej i den rigtige retning med denne duo. I hvert fald når man tager udseendet i betragtning. Men for f….. hvor kan det gå galt undervejs. Mascaraen bruges ved først, at påføre farven, derefter fibrene og til sidst farven igen. Og når de skriver fibre, så mener de altså virkelige fibre, som med et pust, kan flyve rundt i rummet….eller ende i øjet. Af blandt andet den grund, er det ikke en mascara jeg bruger, hvis jeg har travlt.

Mit resultat er okay, men jeg har set andre med meget bedre resultatet ved brug af denne mascara. Måske er det bare mine vipper som nægter, at blive længere.

Lash-O-Matic er ikke vandfast og kræver til tider lidt mere tålmodighed, end jeg nogle gange har. Men beskrivelsen har til dels ret. De bliver længere. Jeg ville bare ønske, at de blev endnu længere når man nu skal tage det ekstra skridt med fibrene.

Det er ikke en mascara jeg vil komme til at gribe til dagligt. Desuden føles den også tungere end nogle af de andre mascaraer jeg har prøvet.

oejne

Af disse fem mascaraer, jeg har prøvet i min søgning, er det nok L´oreal volume million lashes excess som skiller sig mest ud. Det er den jeg drages af. Så må jeg bare håbe på, at det varmere vejr (hvis det nogensinde kommer) ikke ødelægger den følelse.

Min søgen vil dog alligevel fortsætte. For måske findes der en mascara derude, som rent faktisk kan trylle. I mellemtiden kan mit indlæg måske hjælpe nogen, eller styre nogen i den rigtige retning, i deres søgen efter den perfekte mascara. Men husk på, at mascara ikke altid opfylder de samme behov hos alle.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hallooo er den tændt?