Celesti Bag – August

img_4168

Dettte bliver den sidste Ceelsti Bag, som jeg får – i hvert fald i denne omgang. Jeg er bare blevet skuffet for tit over de produkter, som er i.

Min skuffelse er desværre ikke mindre denne gang.

NailKale fra Nails Inc i farven St. John´s Wood Garden (Full size)

Magasin.dk: 145 kr.

img_4171

Jeg har kun hørt gode ting om Nails Inc men jeg har ikke prøvet mærket før nu.

Denne neglelak skulle have nogle fantastiske egenskaber. Neglelakken skulle pleje og styrke neglene samtidig med, at den giver farve.

Lakken er fyldt med kål-ekstrakt som åbenbart har de mest fantastiske egenskaber (så længe jeg ikke skal spise den så er jeg ligeglad).

Alt i alt skulle denne NailKale være en kraftfuld neglebehandling som bl.a. stimulerer neglevæksten, giver fugt og forhindrer spaltning og flossede negle.

Det lyder jo alt sammen fint og farven er egentlig ok i sig selv. Men efter tre lag ser den stadig ikke pæn ud. Så ville jeg næsten hellere, at de havde lavet en klar lak med samme egenskaber. Der findes dog et vælg af farver i denne linje, så det kunne jo være, at nogle af de andre farver dækkede pænere.

Jeg er ikke begejstret for dette produkt selvom jeg blev lidt glad da jeg så en neglelak fra Nails Inc.

Jeg tror, at jeg holder mig til mine OPI- og Essie-lakker.

Øjenskygge fra LOOkX i farven Fashionista (Full size)

LOOkX.com: € 8, 25 (≈ 61,36 kr.)

img_4174

Jeg har endnu ikke prøvet skyggen på øjet, så jeg ved ikke, hvor godt den holder i løbet af dagen.

Farven er nok ikke en, jeg ville have valgt uden en anden farve til at komplimentere den. Men det er lidt fedt, at du nærmest selv kan vælge hvilken hvor mærk, lys eller lilla farven skal have. Du kan selv vælge, hvor du sætter penslen.

Jeg er ikke meget til single øjenskygger og får dem ikke brug med mindre de sidder i min z-palette. Men indpakningen på denne er faktisk ret fin. Der er et spejl i låget og den har en magnetlukning – det føles lidt luksuriøst.

Men skal jeg være helt ærligt (og det er jeg altså bare), så får jeg sikkert ikke brugt denne skygge da jeg har nuancerne i paletter.

Ville jeg selv købe flere skygger, hvis den nu var rigtig god? Nope, det ville jeg ikke. Den er simpelthen for dyr i mine øjne. Du kan få en single øjenskygge fra Makeup Geek til lavere pris.

Ultimative Lipliner fra Lord & Berry i farven Toasty (tror jeg) (0,7 gr.)

Lookfantastic.dk: 97 kr.

img_4169

img_4170

Min første tanke var: Hvorfor denne lorte-brune farve??? Jeg går aldrig med så mørke og varme nuancer af brun.

Men når det er sagt, så virker den lækker i konsistensen. Den er nem, at tegne med og føles cremet.

Liplineren skulle egentlig beskytte og nære læberne – lidt som en læbepomade.

Men hvorfor ikke en mere anvendelig nude-farve, Celesti? Hvorfor?

Mineral-maske fra Anne Semonin (7 ml.)

Annesemonin.com: € 55 (≈ 409 kr.) for 75 ml.

img_4172

 

img_4175

Anne Semonin er et fransk mærke. Og til den pris, så håber jeg, at masken er effektiv.

Masken skulle dybderense og fugte huden (det er der mange masker som gør).

Den indeholder Laminaria Alger og mineralsalte som skulle tilføre essentielle næringsstoffer til huden og effektivt detoxe og rense.

Andre ingredienser skulle give huden en lysere og klar hudtone, mens rosmarin og pineolier skulle trække toksiner ud af huden.

Alt i alt skulle huden ende ud med, at være sundere, have en mere strålende teint, have ny vitalitet, en sund glød og være bragt tilbage til sin naturlige balance.

Det lyder lækkert – hvis det virker.

Original Balm fra Dr. Paw Paw (Full size)

Lookfantastic.dk: 62 kr.

img_4173

Det kan næsten ikke blive mere all-round end dette. Produktet kan bruges til  både læber, hud, hænder, negle og hår. Den kan bruges til solbrændt hud, insektbid, irriteret hud og skulle have bemærkelsesværdige helende egenskaber (wow).

Cremen indeholder frugten pawpaw fra Carica Papaya-træet, aloe vera og olivenolie.

Dette er nok den ting, som jeg synes bedst om i denne Celesti Bag. Der er i hvert fald uendelige brugs-muligheder.

Celesti henviser til, at produktet kan købes på luxplus.dk – men lad endelig være med det. Når man køber fra den hjemmeside, så bliver man automatisk tilmeldt deres medlemskab og ender med at få trukket 89 kr. hver måned. Det er ikke en side, jeg anbefaler. Men hvis du er OBS på det og mener, at det kan betale sig så er det ikke så ringe endda. Men vær lige OBS på medlemskabet.

 

Denne måneds Celesti Bag havde en værdi af ca. 369 kr.

Det var så den sidste Celestibag i denne omgang. Det kunne tænkes, at jeg fik lyst til, at prøve den igen på et senere tidspunkt. Men lige nu skuffer den bare alt for meget. Ærgerligt, for konceptet er rigtig fint.

Jeg kan godt lide at Celesti har flere makeup-produkter end Beuty Box fra Lookfantastic eller Goodiebox. Men som det ser ud nu, så bliver jeg bare mere begejstret for de to andre.

Det føles til tider som om, at makeuppen i Celesti Bag ikke må være for anvendelig eller, at det er de farver, producenterne ikke kunne få solgt. Men det er bare min teori.

Bare fordi Celesti ikke appellerer til mig, betyder ikke, at de ikke rammer fuldstændig plet hos andre.

- Just Me

Celesti Bag – Juli

img_3993Så er det tid igen – og nøj hvor har jeg glædet mig….og nøj hvor blev jeg altså skuffet…..

Men måske er det ikke så slemt som det ser ud.

Lad os kigge nærmere på det:

Laritzy Lip Pencil i farven Bare

Laritzy Cosmetics.com til $18 (≈ 115,85 kr.)

img_3997

img_3998

Man kan vel altid bruge en lipliner i en nude farve. Så helt skidt er det jo ikke. Farven ser godt nok mørk ud på min hånd men det siger nødvendigvis ikke noget om, hvordan det ser ud på læberne. Men nude er altid godt.

Det var ikke svær, at tegne med, hvilket tyder ret godt. Jeg hader lipliner, hvor man føler, at læberne er fuldstændig ødelagte efter påføring.

Jeg kunne faktisk godt blive glad for den her. Men jeg ville nok ikke selv købe den. Jeg vil gerne se farven i virkelighed inden jeg køber og jeg er faktisk lidt af et luksus-dyr. Så sandheden er nok, at jeg ville købe en MAC eller en Marc Jacobs i stedet. jeg ville nok skulle give lidt mere for dem – men jeg kan se og føle den inden køb. Hvis jeg skulle købe fra Laritzy (som er et amerikansk mærke) så havde jeg ikke mulighed for, at vurdere farven og påføring på samme måde.

Liplineren fås i 10 farver.

 Et lille bonus: den er Cruelty Free.

Affect Rose Touch Blush i farven R-0002

Ale Piekna.com til zt. 18 (≈ 31,85 kr.)

img_3999

img_4000Denne blush får jeg nok desværre slet ingen gavn af. Ferskenfarvede blush har det med, at se orange ud på mig – som det ses på billedet. Straight up orange!

Umiddelbart ser det ud til, at Affect er et polsk mærke (ret mig gerne, hvis jeg tager fejl).

Blushen fås i 6 farver og i to størrelser – en almindelig størrelse og en mini (som den jeg har fået).

Den føles lækker og er nem at påføre.

Affect Eyebrow shadow i farven S-0005

Ale Piekna.com til zt. 19 (≈33,62 kr.)

img_4001

img_4002

Der skal nok være nogen derude som er rigtig glad for denne øjenbrynsfarve. Men jeg bruger kun blyant til mine øjenbryn. Og umiddelbart ser farven ret mørk ud. Den beskrives heller ikke som vandfast.

Men til gengæld skulle den indeholde en masse ting som er godt for din hud og bryn.

Den kan købes i 10 forskellige farver, så der burde være en chance for, at finde netop den farven du skal bruge.

Bloom and Blossom Rejuvenating Facial Spritz (40 ml.)

bloomandblossom.com til £15 (≈ 125,66 kr.) for 100 ml.

img_3996

Denne ansigtsplejende spray indeholder collagen boosting ingredienser, aloe vera og lime olie som skulle hjælpe med at forbedre hudtone og reducere rynker og mørke rander. Den kan anvendes dagligt eller når man lige har brug for et frisk pust.

Jeg troede at det var en setting spray, men det er det tydeligt vis ikke. En “creme” på spray. Det må da prøves. Lyder spændende…..og en smule vådt.

Den laver en fin støv og har en lille snert af limeduft. Men limeduften er lidt over i…ja rengøringsmiddel.

Den kunne nok godt blive interessant her i sommermånederne.

LASplash Art-ki-tekt Brow Defining Pencil duo i farven Mocha

LASplashcosmetics.ca til $12,99 (≈ 96,54 kr.)

img_3994

img_3995

 Jeg er før stødt på LASplash. Det kan bl.a. købes på Beauty Bay. Men jeg har aldrig prøvet noget af det. En gang skal jo være den første.

Jeg har ikke hørt super meget om dem men ved at de bliver betragtet som et budget-mærke.

Blyanten kan fås i 4 farver.

Jeg håber, at blyanten bliver lidt blødere, for den er meget stiv.

Jeg må indrømme, at jeg de sidste par gange har været lidt skuffet over Celesti. Hvis det fortsætter i august, så vælger jeg nok, at afmelde abonnementet. Til 159. kr. om måneden kan jeg sagtens finde nogle interessante ting selv.

Denne måneds Celesti Bag havde en værdi til ca. 328 kr.

- Just Me

Celesti Makeup Bag – Juni

img_3889

Hvis der er noget der kan få mig i løb, så er det når jeg får sms om, at jeg nu kan hente den nye Celesti Bag på posthuset.

Det kribler helt i maven.

Men denne omgang var en smule skuffende ved første øjekast. Desværre.

Jeg håber, at jeg bliver gladere for produkterne når jeg får dem afprøvet.

 

Cream Eye Shadow fra Starlooks i farven Rose Gold (Full Size)

$ 12 ( ≈ 80 kr.) på Starlooks.com

Jeg er ikke specielt meget for creme/flydende øjenskygger da jeg har meget tunge øjenlåg. Derfor har såden en øjenskygge tit tendens til, at sætte sig på andre steder af øjet, end der, hvor jeg har sat den.

Men den skal da helt sikkert prøves.

De anbefaler, at man bruger den over en primer eller en almindelig øjenskygge.

Denne øjenskygge fås i 4 forskellige farver: Champagne, Rose Gold, Chrome og Hologram.

2017_06_09_11_02_23_new_cream_eye_shadow_starlooks-com_internet_explorerFarven er flot og sommerlig så lad os håbe, at den bliver, hvor den skal.

img_3894

Velveteen Lip Crayon fra Starlooks i farven Mauvetopia (Full size)

$ 19 ( ≈ 126 kr.) på Starlooks.com

Denne Matte Lip Crayon fås i 6 forskellige farver.

2017_06_09_11_10_16_velveteen_lip_crayons_starlooks-com_internet_explorer

img_3891

Der er ikke mange lyse farver imellem og jeg har ikke brug for flere nudes – så selvom farven Mauvetopia er en mørk farve, så går det nok. Den bliver nok bare ikke brugt meget før vi kommer til efteråret. Så er spørgsmålet om jeg så tør gå en smule vamp.

Ultra Black Dipliner fra Note (Full size)

AED 49 ( ≈ 88 kr.) på ourshopee.com

Umiddelbart ser det ud som om, at firmaet Note er baseret i Dubai. Just FYI.

img_3892

img_3893

Jeg er en smule nervøs ved dette produkt. Jeg har endnu ikke mestret den flydende eyeliner helt. Og denne virker ikke nem at styre eller dosere. Uha – det bliver en kamp uden lige. Men prøves – det skal den.

Den lyder meget interessant. Den indeholder mandelolie og Vitamin E (som skulle hjælpe og nære øjenvippe-rødderne og hjælpe dem med at gro). Derudover skulle den indeholde antioxidanter som skulle have anti-aging effekt. Spændende.

Popnails fra Miss Cop i farven nr. 08 (Full size)

img_3897Desværre kan jeg på nuværende tidspunkt ikke finde så meget om denne neglelak. Miss Cop har en hjemmeside, men jeg kan ikke finde præcis denne neglelak og der er desværre heller ingen priser til rådighed på siden.

Jeg laver en update her, så snart jeg ved noget mere om produktet.

Glo Shimmer Lotion fra Manna Kadar Beauty (Prøve på 8 ml.)

$ 29 ( ≈ 192 kr. ) for 20 ml. på mannakadarcosmetics.com

I følge Manna Kadar Beauty kan denne lotion bruges på både krop og ansigt for, at give huden en flot glød. De påstår endda også, at du kan bruge den på kindbenene som highlighter. For mig at se, er den ikke skinnende nok til, at bruges som highlighter – men hvis man er til en meget neutral highlighter, så er den nok meget god.

I beskrivelsen af produkter skriver de, at man kan mikse det med foundation, BB Cream eller bodylotion for, at give huden en ekstra glød. Den kan også bruges selv.

Jeg er spændt på, om den virker.

Foruden neglelakken, så havde denne måned Celesti Bag en værdi af ca. 370 kr.

Hvad mon Celesti bringer i næste måned???

 

- Just Me

Celesti Makeup Bag – Maj

img_3866

Så kom den! Og den er lige så god, som den sidste! Jeg er så glad for de 5 ting, jeg fik.

Hvis I ikke kender Celesti Bag abonnementet – så er det, kort sagt, et abonnement, hvor du hver måned får tilsendt 5 lækre ting. Tingene bliver valgt ud fra et længere spørgeskema, som du udfylder, og ud fra de ting Celesti kan vælge imellem den måned (I denne måned var der 15 ting). Abonnementet koster 159 kr. om måneden.

Denne måneds Celesti Bag gav mig:

 

Colourpop Ultra Matte Lip i farven Tuesday:

img_3878img_3879

Ihhh, hvor er det altså spændende. Jeg har længe ville prøve Colourpops produkter. Men det kan kun købes via deres hjemmeside og bliver derfor sendt fra USA. Det betyder, at man skal betale told og gebyr til Postnord. Det er ca. 200 kr. ekstra. Men det kan måske godt betale sig – for deres makeup skulle være rigtig lækker og desuden er det ret billigt.

Denne flydende læbestift kan købes til $ 6 (≈41 kr) på www.colourpop.com

Den skulle være meget langtidsholdbar og 100 % kyssevenlig (det må afprøves – manden bliver da SÅ glad).

Der er 50 forskellige farver, at vælge imellem, af denne matte læbestift. 50! Hold da helt op.

Men Colourpop har SÅ mange forskellige læbeprodukter og farver. Udover Ultra Matte, er der Ultra Satin, Ultra Glossy, Ultra Metallic, Lippie Stix, Blotted Lib, Ultra Blotted Lip og Lippie pencil (som er deres liplinere).

Jeg har hørt, at Colourpops matte flydende lægestifter føles meget tørre, at have på. Til gengæld skulle deres Lippie Stix være super gode. Men vi får se. Jeg glæder mig i hvert fald til at prøve den – selvom farven ikke lige er min hverdagsfarve. Men flot rød – det er den.

Tjek hjemmesiden ud – deres produkter får generelt meget positiv omtale.

Det sker, at de har gratis internationalt fragt. Tilmeld dig deres nyhedsbrev – så går du ikke glip af noget.

 

Colourpop Super Shock Eyeshadow i farven Muse:

img_3876

img_3877

Der var ikke bare én ting fra Colourpop i tasken – men to! Det er jo for vildt!

Jeg har aldrig hørt dårlig omtale om deres Super Shock skygger og jeg kan ikke vente med, at afprøve denne.

Super Shock Shadows var Colourpops første øjenskygger. Nu kan du også få almindelige pressed powder skygger. De har også udvidet deres sotiment med eyelinere, blush, highlighter og øjenbrynsprodukter.

Skyggerne har en helt speciel konsistens og det er super vigtigt, at sætte låget ordentlig på efter brug – ellers udtørrer den.

Denne øjenskygge fås til $ 5 (≈34 kr.) på www.colourpop.com.

Det anbefales, at man påfører Super Shock skyggerne med fingrene, for det bedste resultat. Om det så skulle gøres med fødderne, så gjorde jeg gerne det for, at få lov til, at prøve dem.

 

Lola´s Apothecary Sweet Lullaby Soothing Body & Massage Oil:

img_3868

Denne lækre olie med krydret duft kan, i følge Lola´s Apothecarys hjemmeside, nærmest bruges til alt. Den kan bruges på krop, i ansigt og i hår. Den kan bruges til at fugte huden, som cleanser, til negle, behandling af strækmærker og som massage olie. Det er da en all-round olie der vil noget.

Olien er skabt på E-vitaminer og indeholder olier fra bl.a. argan og mandel.

Den lille søde udgave, jeg fik, er på 10 ml. På www.lolasapothecary.com kan du købe 100 ml for £ 38 (≈334 kr.). Som du nok har gættet (pga. valutaen), så sender de fra England, hvilket betyder ingen told mm. (Endnu)

Min hud kan næsten altid bruge lidt ekstra fugt, så det her bliver godt, at prøve.

 

Lookx Lipstick i farven Pink Lemonade:

img_3869

img_3870

Endnu en flot rød – nærmere mørk pink – læbestift. Jeg bliver simpelthen nødt til, at skulle i byen så jeg kan få prøvet alle de nye læbeprodukter.

Læbestiften er meget pigmenteret og indeholde 85% naturlige ingredienser. Den skulle bevare læbernes fugt og blødhed.

Læbestiften koster € 15,95 på www.lookx.com (≈119 kr.) og du kan vælge mellem 19 forskellige farver.

Indpakningen virker meget billig – men derfor kan læbestiften jo godt være fænomenal.

Umiddelbart ser det ud som om, at de sender fra Holland når man bestiller noget fra hjemmesiden. Så du slipper for besværet med told mm.

 

Chella Satin Lipstick Pencil i farven Passionate Pink:

img_3872

img_3873Jaaaahh, tænkte jeg. En lipliner til en af mine nye læbestifter! Men nej. Det er endnu en mørk pink læbestift. Faktisk er farven fuldstændig magen til læbestiften fra Lookx.

img_3874

For oven er læbestiften fra Chella – forneden er læbestiften fra Lookx.

Men lige meget hvad, så virker den rigtig lækker. Den både føles og dufter af læbepomade.

Læbeblyanten skulle indeholde en masse C- og E-vitaminer og solsikkeolie, som alt sammen skulle holde læberne bløde.

www.chella.com koster læbeblyanten $ 18 (≈122 kr.).

Firmaet er amerikansk, så du slipper ikke for told mm. hvis du bestiller fra hjemmesiden.

 

Alt i alt er jeg meget tilfreds med denne måneds Celesti Bag. Men det ville måske have været lidt mere brugbart, hvis jeg havde fået tre læbestifter som var lidt længere fra hinanden i farven. Men pyt nu med det.

Jeg glæder mig til, at afprøve det hele og fortælle dig om det.

Denne måneds Bag havde tilsammen en værdi på ca. 349 kr. Det er ganske pænt!

Jeg glæder mig allerede til næste måneds Celesti Bag!

- Just Me

Celesti Makeup Bag – April

Nu skulle det prøves.

Jeg har længe gået og kigget lidt på månedsabonnementet Celesti Makeup Bag (https://celesti.dk/). Nu ville jeg prøve det.

Jeg har før haft abonnement på Goodieboxen … men jeg var ikke videre imponeret. Men det kommer jo også an på, hvad man forventer af abonnementet.

Jeg har læst både gode og dårlige anmeldelser om begge. Det gode ved det hele er, at man på hjemmesiderne kan se, hvad abonnementerne har indeholdt de sidste par måneder. På den måde er det måske lettere, at finde ud af, hvad man er til og om det overhovedet er noget, man kunne være interesseret i.

Der er ikke den helt store prisforskel på dem og Goodieboxen har eksisteret i omkring 5 år, hvor Celesti Makeup Bag ikke engang har eksisteret i et år. Det er i hvert fald, hvad jeg kan læse mig til.

Man kan på Celestis hjemmesiden både læse om produkterne, se hvilke ingredienser de indeholder og samtidig viser de dig, hvor de kan købes.

Det er dog ikke alle produkter som kan købes i Danmark eller sågar i Europa. Der vil være nogle produkter som kun kan købes uden for EU. I det tilfælde, at man falder pladask for sådan et produkt, skal man være opmærksom på, at man kommer til at betale told og andet til f.eks. Postnord, hvis man køber for over 80 kr. (mener at det er inklusiv porto).

I det tilfælde, at jeg ved hvor produktet kan købes inden for EU, selvom Celesti henviser til noget andet, så skal jeg selvfølgelig nok linke til det.

Med Celesti Makeup Bag abonnementet får du hver måned 5 produkter i en makeuptaske. Når man tilmelder sig abonnementet udfylder man en række spørgsmål, som hjælper Celesti med, at vælge produkter som passer til dine svar og behov. Hver måned har Celesti en række produkter (måske 8 eller 10) og ud fra dine svar, vælger de så de produkter, som passer bedst på dig.

Nå, men lad os kigge lidt på, hvad Celesti havde til os i denne måned.

img_3773

Jeg er ret godt tilfreds med de tilsendte ting. Ud fra de ting de havde på ”menuen” i denne måned, har de sendt præcis de ting, jeg allerhelst ville have fingre i.

Lad os se nærmere på det første produkt.

Eyedust fra Make Up Store i farven Rock:

img_3780

img_3787

Den er påført tør og nederst er den blended ud.

Som firmaet selv skriver på deres hjemmeside, så er det en meget pigmenteret farve som skulle være long-lasting (altså holde i lang tid). Den skulle desuden indeholde E-vitamin.

Den kan bruges som den er eller bruges våd, hvis man ønsker at gøre farven mere intens. Man kan tilføre deres Mixing Liquid for at gøre den mere intens og vandfast. Spændende.

Beholderen indeholder 2 gr. og er i fuld størrelse. Den kan købes for 130 kr. på mærkets egen hjemmeside www.makeupstorecosmetics.com. Firmaet er lokaliseret i Sverige.

Eyeliner pencil fra Ofra Cosmetics i farven sort:

img_3783

Den er nem at påføre og kan kan blendes ud. Desværre virker det ikke til, at den sætter sig helt.

Den er nem at påføre og kan blendes ud. Desværre virker det ikke til, at den sætter sig helt.

Ofra er bedst kendt for deres læbeprodukter og highlightere. Og selvfølgelig for samarbejdet med store Youtube-stjerner som Manny MUA, Kathleen Lights og senest Nikkie Tutorials.

Jeg har altid hørt gode ting om dem, men har desværre aldrig prøvet deres produkter.

Celesti henviser til Ofras egen hjemmeside, hvilket vil betyde, at det bliver sendt fra USA.

Nogle produkter fra Ofra kan dog købes fra engelske hjemmesider. Bl.a. har www.beautybay.com en del af deres produkter. Desværre har jeg ikke set deres eyelinere på siden endnu.

Eyelineren kan købes på Ofras hjemmeside til $13 (≈ 90 kr.)

Læbestift Matte Velvetines fra Lime Crime i farven Buffy:

img_3778

Super sød indpakning.

img_3794

Jeg har før hørt om Lime Crime men har ikke prøvet noget fra dem før nu. Produktet er i fuld størrelse.

Celesti henviser til Lime Crimes egen hjemmeside, hvilket også her betyder, at det bliver sendt fra USA. Men læbestiften (både matte og metallic) kan købes på en engelsk hjemmeside: www.cultbeauty.co.uk til £16 (≈ 142 kr.). Læbestiften fås i mange farver som passer til enhvers behov. Denne matte læbestift fås i 23 farver på den engelske hjemmeside og i 42 farver på deres egen hjemmeside.

2017_04_24_14_44_37_lime_crime_matte_velvetines_cult_beauty_internet_explorer

Jeg glæder mig til at afprøve den, selvom farven er til den mørke side. Men en flot mørk nude.

Advanced Anti-Ageing Lip & Eye Active Lift fra RENUSKIN:

img_3782

I følge produktets egen hjemmeside (hvilket er engelsk – dejligt) så kan den købes for £34,95 for en fuld størrelse på 15 ml. (≈ 410 kr.). Den prøve jeg fik er på 7 ml. – ikke dårligt.

Jeg har aldrig hørt om mærket før men elsker øjencreme og stod lige og manglede en. Lad os så håbe, at den er god.

På produktets egen hjemmeside står der beskrevet, hvordan man bør bruge produktet.

Blue Lotus Seed Mud Mask + Exfoliant fra Pur-lisse:

img_3781

Jeg elsker en god ansigtsmaske – hvilket dette forhåbentlig er.

Produktet er en prøvestørrelse på 15 ml., hvilket er en ret pæn prøvestørrelse.

Den originale størrelse fås på produktets egen hjemmeside (USA) og er på 70 ml. Jeg har desværre ikke kunne finde en webshop indenfor EU som fører produktet.

På hjemmesiden koster masken $52 (≈ 360 kr.). Til den pris burde man måske springe ud og prøve en af maskerne fra Glamglow.

Alt i alt er jeg vældig godt tilfreds og glæder mig vildt meget til, at afprøve hver og en af disse produkter.

Abonnementet koster mig 159 kr. om måneden (inkl. fragt) og hvis man regner den samlede værdi ud (og lader som om, at man kan købe prøvestørrelser) så er den samlede værdi på ca. 583 kr. For mig var denne måned helt klart prisen værd.

Og så får man oveni købet en lille makeuptaske med hver gang.

Denne gang var det tilmed en kupon på 20% rabat når man, inden d. 23/4, køber noget på www.makeupstorecosmetics.com.

img_3784

Jeg glæder mig allerede til Maj.